Landsskatteretten: Moms - Manglende dokumentation og fejlagtig bogføringspraksis

Sagen omhandler et selskab, der driver leasingvirksomhed, som fik forhøjet sit momstilsvar med 2.100.244 kr. af Skattestyrelsen. Forhøjelsen skyldtes en række alvorlige mangler i selskabets bogføring og regnskabspraksis for perioden august 2019 til juni 2020.

Skattestyrelsen konstaterede, at selskabet:

• Ikke konsekvent indtægtsførte salg af biler i resultatopgørelsen, men i stedet bogførte dem på en balancepost.
• Anvendte kreditnotaer forkert til at nedskrive omsætningen, når en del af betalingen for en bil kom direkte fra en leasingtager. Dette er i strid med Momsloven § 52a, stk. 5, da det ikke drejede sig om returnering eller prisafslag.
• Ikke opfyldte de formelle krav for at anvende brugtmomsordningen, herunder kravet om et særskilt regnskab, jf. Momsloven § 71.
• Fratrak moms af omkostninger, hvor selskabet ikke var rette omkostningsbærer, da fakturaerne var udstedt til andre selskaber.

Selskabet argumenterede for, at deres bogføringssystematik var korrekt og ikke medførte et tab for staten. Desuden mente selskabet, at Skattestyrelsen havde tilsidesat forbuddet mod selvinkriminering.

Landsskatteretten stadfæstede i al væsentlighed Skattestyrelsens afgørelse. Retten fandt, at selskabets regnskab var så mangelfuldt, at en skønsmæssig ansættelse var berettiget, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2. Selskabets brug af kreditnotaer blev anset for ukorrekt, og betingelserne for brugtmomsordningen var ikke opfyldt. Argumentet om selvinkriminering blev afvist. På baggrund af ny dokumentation for enkelte specifikke posteringer blev forhøjelsen dog nedsat med 25.650 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at tilsidesætte selskabets regnskab og foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret i henhold til Opkrævningsloven § 5, stk. 2. Begrundelsen var, at regnskabet var mangelfuldt, ikke løbende afstemt, og at der var væsentlige fejl i bogføringen af salg og omkostninger.

Omsætningskonti og kreditnotaer

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens korrektion af selskabets omsætning. Selskabets praksis med at nedskrive omsætningen ved hjælp af kreditnotaer i forbindelse med betalinger fra leasingtagere blev anset for at være i strid med Momsloven § 52a, stk. 5, da kreditnotaer kun må anvendes ved returnering af varer eller prisafslag. Omsætningen skulle indregnes på leveringstidspunktet, jf. Momsloven § 4, stk. 1. Retten anerkendte dog enkelte korrektioner, hvor selskabet kunne fremlægge specifik dokumentation for rabatter eller fejl.

Balancepostregulering

Retten tiltrådte Skattestyrelsens afgørelse om, at salg af biler, der fejlagtigt var bogført direkte på en balancepost (varelager) i stedet for at blive indtægtsført i resultatopgørelsen, skulle medregnes i den momspligtige omsætning.

Brugtmomsordningen

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke opfyldte betingelserne for at anvende brugtmomsordningen efter Momsloven § 71. Selskabet havde ikke ført et særskilt og tilstrækkeligt specificeret regnskab for handler under denne ordning, som krævet i Momsbekendtgørelsen § 74. Derfor skulle der beregnes moms af den fulde salgspris for de pågældende biler.

Omkostningsgennemgang

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens nægtelse af fradrag for moms af en række omkostninger. Selskabet havde afholdt og fratrukket moms af udgifter, hvor fakturaerne var udstedt til andre juridiske enheder (bl.a. [virksomhed4] ApS). Da selskabet ikke var rette omkostningsbærer, var betingelserne for fradragsret i Momsloven § 37 ikke opfyldt.

Formalitet og selvinkriminering

Selskabets påstand om, at afgørelsen var ugyldig på grund af brud på forbuddet mod selvinkriminering i Retssikkerhedsloven § 10, blev afvist. Retten fandt ikke, at der på tidspunktet for indhentning af regnskabsmateriale forelå en konkret mistanke om et strafbart forhold, som skulle udløse en pligt til at vejlede om retten til ikke at udtale sig.

Samlet resultat

Landsskatteretten stadfæstede i overvejende grad Skattestyrelsens forhøjelse. Dog blev der på baggrund af fremlagt dokumentation under klagesagen foretaget enkelte nedsættelser. Skattestyrelsens forhøjelse på 2.100.244 kr. blev nedsat med 25.650 kr. til 2.074.594 kr.