LBK nr 209 af 27/02/2024
Skatteministeriet
Momsloven § 71
Ved levering af brugte personmotorkøretøjer kan virksomheden foretage et fradrag i det beregnede afgiftsbeløb som fastsat efter kapitel 6 og 7. Fradraget beregnes som merværdiafgiftssatsen ganget med en brøk, der i tælleren har virksomhedens købspris for køretøjet og i nævneren har 100 med tillæg af merværdiafgiftssatsen. Ved videresalg af personmotorkøretøjer indkøbt i et andet EU-land anvendes den på tidspunktet for køretøjets levering her til landet gældende merværdiafgiftssats i det andet EU-land.
Gældende§ 71
RetsinformationLov om ændring af momsloven (Særordningen for små virksomheder på momsområdet, justering af momsreglerne om leveringssted for visse virtuelt leverede ydelser, ophævelse af særlig momsregel ved el- og gashandel og betalingsfrist for køb og indførsel af visse køretøjer m.v.)
Dato
10. april 2024
Ministerium
Skatteministeriet
Kort navn
LOV nr 332 af 09/04/2024
Nuværende lovtekst
Konsolideret lovtekst
Ændringer
Nr 28: | Efter kapitel 17 indsættes:
»Kapitel 17 aSærordningen for små virksomheder § 71 b. Ved anvendelse af reglerne i dette kapitel forstås ved:
Fritagelser § 71 c. De omhandlede fritagelser i dette kapitel finder anvendelse på leveringer af varer og ydelser foretaget af små virksomheder, jf. § 71 e.
§ 71 d. Reglerne i dette kapitel finder ikke anvendelse på levering af nye transportmidler, som foretages på de i § 34, stk. 1, nr. 1 og 2, fastsatte betingelser.
§ 71 e. En afgiftspligtig persons levering af varer og ydelser er fritaget fra registreringspligten efter § 47, stk. 1, og for at betale afgift, når den årlige omsætning her i landet, der kan henføres til disse afgiftspligtige leverancer, ikke overstiger 50.000 kr., jf. dog stk. 2-4 og 8.
Stk. 2. En afgiftspligtig persons eller dennes arvings førstegangssalg af den afgiftspligtiges egne kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, er fritaget fra registreringspligten efter § 47, stk. 1, og for at betale afgift, når den årlige omsætning her i landet, der kan henføres til disse afgiftspligtige leverancer, ikke overstiger 300.000 kr., jf. dog stk. 3, 4 og 8.
Stk. 3. En afgiftspligtig person kan kun anvende én sektorspecifik fritagelse ad gangen, jf. stk. 2.
Stk. 4. En afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land, er omfattet af reglerne i stk. 1-3, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog § 71 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.:
Stk. 5. En afgiftspligtig person, der er etableret her i landet, kan omfattes af fritagelse for små virksomheder i et andet EU-land, når følgende betingelser er opfyldt, jf. dog § 71 k, stk. 3:
Stk. 6. En afgiftspligtig person, der er etableret her i landet, skal meddele told- og skatteforvaltningen enhver ændring af de oplysninger, som tidligere er givet i henhold til stk. 5, nr. 1, ved hjælp af ajourføring af en forhåndsmeddelelse.
Stk. 7. En forhåndsmeddelelse om, at en afgiftspligtig person har besluttet at ophøre med at anvende fritagelse for små virksomheder i et eller flere EU-lande, hvor den afgiftspligtige ikke er etableret, får virkning fra den første dag i det næste kalenderkvartal efter modtagelsen af oplysninger fra den afgiftspligtige person eller, hvis sådanne oplysninger modtages i løbet af den sidste måned i et kalenderkvartal, fra den første dag i den anden måned i det næste kalenderkvartal.
Stk. 8. En afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land og opfylder betingelserne i stk. 4, er omfattet af fritagelse efter stk. 1 og 2 fra datoen for etableringslandets meddelelse om det individuelle registreringsnummer til den afgiftspligtige person eller ved en ajourføring af en forhåndsmeddelelse fra datoen for etableringslandets bekræftelse af nummeret over for den afgiftspligtige person som følge af dennes ajourføring.
Stk. 9. Told- og skatteforvaltningen skal senest 35 hverdage efter modtagelse af en forhåndsmeddelelse i henhold til stk. 5, nr. 1, eller en ajourføring af en forhåndsmeddelelse i henhold til stk. 6 meddele den afgiftspligtige person det individuelle registreringsnummer eller bekræfte ajourføringen af nummeret for at give adgang til fritagelse for små virksomheder. Told- og skatteforvaltningen kan forlænge fristen i 1. pkt., hvis told- og skatteforvaltningen vurderer, at det er nødvendigt at foretage yderligere kontrol af hensyn til at forebygge momssvig eller momsunddragelse.
§ 71 f. En forhåndsmeddelelse efter § 71 e, stk. 5, nr. 1, skal indeholde følgende oplysninger:
Stk. 2. Meddeler en afgiftspligtig person i overensstemmelse med § 71 e, stk. 6, told- og skatteforvaltningen, at vedkommende vil gøre brug af fritagelse for små virksomheder i et eller flere andre EU-lande end dem, der er anført i forhåndsmeddelelsen, er denne person ikke forpligtet til at afgive de i stk. 1 omhandlede oplysninger, hvis disse oplysninger allerede er indeholdt i tidligere meddelelser i henhold til § 71 g. Den i 1. pkt. omhandlede meddelelse skal indeholde det individuelle registreringsnummer omhandlet i § 71 e, stk. 5, nr. 2.
§ 71 g. En afgiftspligtig person etableret her i landet, der i henhold til § 71 e, stk. 5 og 6, gør brug af fritagelse for små virksomheder i et EU-land, hvor den afgiftspligtige person ikke er etableret, skal for hvert kalenderkvartal afgive følgende oplysninger til told- og skatteforvaltningen:
Stk. 2. Den afgiftspligtige person skal meddele de i stk. 1 omhandlede oplysninger inden for 1 måned fra kalenderkvartalets udgang.
Stk. 3. Er den årlige omsætningstærskel i EU omhandlet i § 71 k, stk. 3, 1. pkt., overskredet, skal den afgiftspligtige person meddele told- og skatteforvaltningen dette inden for 15 hverdage efter overskridelsen. Samtidig skal den afgiftspligtige person oplyse værdien af de i stk. 1, nr. 2 og 3, omhandlede leveringer, der er foretaget fra begyndelsen af det indeværende kalenderkvartal indtil den dato, hvor den årlige omsætningstærskel i EU blev overskredet.
§ 71 h. For § 71 f, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 71 g, stk. 1, nr. 2 og 3, gælder følgende:
Stk. 2. Er leveringerne foretaget i andre valutaer end danske kroner, skal den afgiftspligtige person med henblik på omregning, jf. stk. 1, nr. 2, anvende den valutakurs fra Den Europæiske Centralbank, der var gældende den første dag i kalenderåret, eller, hvis der ikke har været en offentliggørelse den dag, den næste offentliggørelsesdag.
Stk. 3. Afgiftspligtige personer, der er etableret her i landet, skal afgive de i § 71 e, stk. 5 og 6, og § 71 g, stk. 1 og 3, omhandlede oplysninger digitalt til told- og skatteforvaltningen.
§ 71 i. Told- og skatteforvaltningen skal straks enten deaktivere registreringsnummeret omhandlet i § 71 e, stk. 5, nr. 2, eller, hvis den afgiftspligtige person fortsat gør brug af fritagelse for små virksomheder i et eller flere EU-lande, tilpasse de oplysninger, der er modtaget i medfør af § 71 e, stk. 5 og 6, for så vidt angår det berørte EU-land eller de berørte EU-lande, i følgende tilfælde:
§ 71 j. Den årlige omsætning, jf. § 71 b, der benyttes som grundlag for anvendelse af de i § 71 e, stk. 1 og 2, omhandlede fritagelser, består af følgende beløb uden moms, jf. dog stk. 2:
Stk. 2. Overdragelse af en afgiftspligtig persons materielle eller immaterielle investeringsaktiver tages ikke i betragtning ved beregning af den i stk. 1 omhandlede omsætning.
§ 71 k. En afgiftspligtig person etableret her i landet eller i et andet EU-land kan ikke anvende fritagelsen efter § 71 e, stk. 1 eller 2, i en periode svarende til 1 kalenderår, hvis tærsklen for fritagelse i det omhandlede stykke blev overskredet i det foregående kalenderår af denne person. Fritagelsen efter § 71 e, stk. 1 eller 2, ophører med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor tærsklen for fritagelse i det omhandlede stykke overskrides i løbet af 1 kalenderår.
Stk. 2. En afgiftspligtig person, der er etableret i et andet EU-land, kan ikke anvende særordningen for små virksomheder i dette kapitel, hvis den årlige omsætning i EU for den pågældende afgiftspligtige person oversteg 100.000 euro i det foregående eller indeværende kalenderår. Fritagelsen efter § 71 e, stk. 1 eller 2, der er indrømmet en afgiftspligtig person, som er etableret i andet EU-land, jf. § 71 e, stk. 4, ophører med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende afgiftspligtige person overskrider den årlige omsætningstærskel i EU efter 1. pkt. i løbet af 1 kalenderår.
Stk. 3. En afgiftspligtig person, der er etableret her i landet, kan ikke udnytte fritagelse for små virksomheder i andre EU-lande i medfør af § 71 e, stk. 5, hvis den årlige omsætning i EU for den pågældende afgiftspligtige person oversteg 100.000 euro i det foregående eller indeværende kalenderår. Fritagelse for små virksomheder i andre EU-lande, der i medfør af § 71 e, stk. 5, er indrømmet en afgiftspligtig person, der er etableret her i landet, ophører med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende afgiftspligtige person overskrider den årlige omsætningstærskel i EU efter 1. pkt. i løbet af 1 kalenderår.
Stk. 4. Den tilsvarende værdi i danske kroner af beløb i euro, der er omhandlet i denne bestemmelse, skal beregnes ved at anvende den vekselkurs, som Den Europæiske Centralbank offentliggjorde den 18. januar 2018.« |