Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation til ændret facade- og tagkonstruktion inden for strandbeskyttelseslinjen

Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afgørelse af 9. december 2021, som afslog en lovliggørende dispensation til ændret facade- og tagkonstruktion samt altan på en ejendom inden for strandbeskyttelseslinjen i Faaborg. Ejendommen, et ældre vinkelhus med stråtag, er beliggende i landzone ca. 275 meter fra kysten og er i sin helhed omfattet af den udvidede strandbeskyttelseslinje. Kystdirektoratet havde desuden udstedt påbud om at føre konstruktionerne tilbage til den oprindelige tilstand og fjerne altanen. Klagen blev indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet af ejendommens ejere den 2. januar 2022.

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet modtog en anonym anmeldelse om opførelse af en stor karnap/kvist af glas og en altan ud mod vandet. Efter partshøring og et møde på ejendommen ansøgte ejerne om retlig lovliggørelse. Bygningsændringerne var ifølge klager foretaget for at skabe mere lysindfald på tagetagen, som før fremstod mørk og mindre attraktiv som opholdsrum, selvom den allerede var indrettet til boligformål.

Kystdirektoratet vurderede, at ansøgningen skulle behandles efter den restriktive dispensationsadgang i Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, da boligens bruttoetageareal før ombygningen oversteg 250 m², og den dermed ikke var omfattet af den lempeligere praksis for helårshuse i den udvidede del af strandbeskyttelseszonen. Direktoratet fandt ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation, og vurderede, at de ydre bygningsmæssige ændringer var markante og påvirkede boligens fremtræden og oplevelsen af kystlandskabet.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at ejendommen blev erhvervet med henblik på enten nedrivning eller renovering, og at renoveringen var et kompromis for at gøre huset beboeligt. Et større lysindfald var nødvendigt i boligens eneste reelle stue på førstesalen, som var stor, dyb og mørk. Klageren fremhævede, at ændringen af facaden var en nænsom og minimal løsning, og at den skulle ses i perspektiv af alternativet, som var nedrivning og genopførelse af et moderne hus, der ville skabe asymmetri i området.

Klageren bemærkede desuden, at ejendommen ligger ca. 280 meter fra kysten, i de bagerste 20 meter af strandbeskyttelseslinjen, og at ændringen var minimal sammenlignet med andre kystnære bygninger i området. Klageren fremsendte billeder af andre ejendomme, som efter klagerens opfattelse var mere skæmmende for kystlandskabet. Klageren anmodede nævnet om at anlægge et mere nuanceret syn på sagen under hensyn til behovet for lysindfald, bygningsreglementets krav, klagerens helbredsmæssige tilstand og de store økonomiske konsekvenser. Kystdirektoratet bemærkede i sit svar, at de ejendomme, klageren henviste til, alle var beliggende uden for strandbeskyttelseslinjen.