Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afgørelse af 9. december 2021, som afslog en lovliggørende dispensation til ændret facade- og tagkonstruktion samt altan på en ejendom inden for strandbeskyttelseslinjen i Faaborg. Ejendommen, et ældre vinkelhus med stråtag, er beliggende i landzone ca. 275 meter fra kysten og er i sin helhed omfattet af den udvidede strandbeskyttelseslinje. Kystdirektoratet havde desuden udstedt påbud om at føre konstruktionerne tilbage til den oprindelige tilstand og fjerne altanen. Klagen blev indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet af ejendommens ejere den 2. januar 2022.
Kystdirektoratet modtog en anonym anmeldelse om opførelse af en stor karnap/kvist af glas og en altan ud mod vandet. Efter partshøring og et møde på ejendommen ansøgte ejerne om retlig lovliggørelse. Bygningsændringerne var ifølge klager foretaget for at skabe mere lysindfald på tagetagen, som før fremstod mørk og mindre attraktiv som opholdsrum, selvom den allerede var indrettet til boligformål.
Kystdirektoratet vurderede, at ansøgningen skulle behandles efter den restriktive dispensationsadgang i Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, da boligens bruttoetageareal før ombygningen oversteg 250 m², og den dermed ikke var omfattet af den lempeligere praksis for helårshuse i den udvidede del af strandbeskyttelseszonen. Direktoratet fandt ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation, og vurderede, at de ydre bygningsmæssige ændringer var markante og påvirkede boligens fremtræden og oplevelsen af kystlandskabet.
Klageren anførte, at ejendommen blev erhvervet med henblik på enten nedrivning eller renovering, og at renoveringen var et kompromis for at gøre huset beboeligt. Et større lysindfald var nødvendigt i boligens eneste reelle stue på førstesalen, som var stor, dyb og mørk. Klageren fremhævede, at ændringen af facaden var en nænsom og minimal løsning, og at den skulle ses i perspektiv af alternativet, som var nedrivning og genopførelse af et moderne hus, der ville skabe asymmetri i området.
Klageren bemærkede desuden, at ejendommen ligger ca. 280 meter fra kysten, i de bagerste 20 meter af strandbeskyttelseslinjen, og at ændringen var minimal sammenlignet med andre kystnære bygninger i området. Klageren fremsendte billeder af andre ejendomme, som efter klagerens opfattelse var mere skæmmende for kystlandskabet. Klageren anmodede nævnet om at anlægge et mere nuanceret syn på sagen under hensyn til behovet for lysindfald, bygningsreglementets krav, klagerens helbredsmæssige tilstand og de store økonomiske konsekvenser. Kystdirektoratet bemærkede i sit svar, at de ejendomme, klageren henviste til, alle var beliggende uden for strandbeskyttelseslinjen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse af 9. december 2021 om afslag på lovliggørende dispensation til ændret facade- og tagkonstruktion samt altan inden for strandbeskyttelseslinjen. Nævnet fastsatte en ny frist for påbuddets efterkommelse. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.
Nævnet henviste til Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, som forbyder ændringer i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, og Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, som kun tillader dispensation i særlige tilfælde. Praksis på området er meget restriktiv. Ved vurdering af lovliggørelse af et allerede etableret forhold skal nævnet vurdere, om der ville være dispenseret på forhånd, eller om der er særlige forhold, der kan begrunde en efterfølgende dispensation.
Nævnet var enig med Kystdirektoratet i, at ansøgningen ikke var omfattet af den lempeligere administration for helårshuse i den udvidede del af beskyttelseslinjen, da boligens bruttoetageareal inden ændringen oversteg 250 m². Dette er i overensstemmelse med bemærkningerne til kystloven og nævnets praksis.
Et enigt Miljø- og Fødevareklagenævn fandt, at der ikke forelå et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation. Nævnet lagde vægt på den restriktive praksis og den væsentlige ændring af boligens kystvendte facade, som fremstår mere markant i kystlandskabet. Klagerens argument om boligens placering tæt på strandbeskyttelseslinjens udkant kunne ikke føre til et andet resultat, da nævnet inddrog hensynet til at undgå uønsket præcedensvirkning og beskyttelsen af de bagvedliggende kystlandskaber. Nævnet fandt ikke, at der i øvrigt var fremkommet forhold, der kunne ændre afgørelsen.
Artiklen beskriver baggrunden for projektet om kystfodring og sandressourcer, hvor klimaændringer øger presset på de danske kyster.



Sagen omhandler en ejendom beliggende i landzone ved Storebælt i Slagelse Kommune. Hele ejendommen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Ejeren havde i 2017 isat en port i gavlen på et bådhus, hvor der tidligere var vinduer. Derudover var arealet foran bådhuset ned mod kysten blevet udjævnet og belagt med stabilgrus for at skabe et slæbested, og der var udlagt fem betonpæle på stranden for at stabilisere underlaget.
Kystdirektoratet meddelte den 6. juli 2020 en lovliggørende dispensation til både facadeændringen og etableringen af slæbestedet. Direktoratet begrundede afgørelsen med, at området havde en særlig historik som bådhus med tilhørende slæbested, og at der var tale om mindre ændringer uden væsentlige konsekvenser for kystlandskabet.
Danmark står foran betydelige investeringer i kystbeskyttelse for at sikre os mod klimaforandringerne, men der er stor forskel på, hvordan kommuner administrerer reglerne for bidrag til kystbeskyttelsesprojekter. En ny ekspertgruppe skal sikre transparens i reglerne.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 3. august 2020. Klager anførte, at slæbestedet måtte betragtes som et nyt anlæg, da et eventuelt oprindeligt anlæg kun var et levn, og at der derfor ikke kunne dispenseres fra Naturbeskyttelseslovens § 15 om forbud mod tilstandsændringer. Klager påpegede også, at bygningen i BBR var registreret som lager og ikke specifikt til opbevaring af både.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Naturstyrelsens afslag på lovliggørende dispensation inden for...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Naturstyrelsens afslag på dispensation til at indrette et boligan...
Læs mere