Landsskatteretten stadfæster afgørelse om arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag for [virksomhed1] ApS

Sagen omhandlede Skattestyrelsens afgørelse om arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) for selskabets brug af udenlandsk arbejdskraft i perioden 1. januar 2012 til 11. marts 2019. Skattestyrelsen havde anset selskabets brug af udenlandsk arbejdskraft for arbejdsudleje og opgjort beregningsgrundlaget til 172.190 kr., hvilket resulterede i et krav på 13.775 kr. i AM-bidrag og 47.525 kr. i A-skat. Selskabet var enig i, at der skulle betales skat af den udenlandske arbejdskraft, men bestred beløbets størrelse og mente, at beregningsgrundlaget kun skulle være 28.060 kr.

Faktiske omstændigheder

Selskabet, [virksomhed1] ApS, drev primært fitnesscentre, men havde også en bibranche inden for bygge- og anlægsvirksomhed. Afgørelsen vedrørte anlægsvirksomheden, som blev drevet af ægtefællen til selskabets ejer. Under et kontrolbesøg i marts 2019 traf Skattestyrelsen to ukrainske arbejdere, der ikke kunne forklare, hvem de arbejdede for. Det blev senere oplyst, at de var hyret via den danske virksomhed [virksomhed5] ApS, som formidlede kontakt til et polsk vikarbureau. Selskabet forklarede, at de udenlandske arbejdere alene leverede arbejdskraft i ca. fem dage for at hjælpe med at overholde en deadline for et byggeprojekt. Der var ingen skriftlige kontrakter eller timesedler, og [virksomhed5] ApS fakturerede 375 kr. i timen ekskl. moms som underentreprenør. Selskabet havde ikke stillet spørgsmålstegn ved opkrævningen og havde antaget, at [virksomhed5] ApS havde styr på de formelle krav, herunder RUT-registreringer.

Beregningsgrundlag og fakturaer

Skattestyrelsen baserede sin opgørelse på seks bankoverførsler fra selskabet til [virksomhed5] ApS i perioden 5. april 2019 til 3. juni 2019, totaling 215.237 kr. Skattestyrelsen antog, at disse betalinger alle vedrørte leje af udenlandsk arbejdskraft og beregnede arbejdsudlejeskat og AM-bidrag af 80% af beløbet (172.190 kr. ekskl. moms).

Selskabet indsendte otte fakturaer fra [virksomhed5] ApS, der samlet udgjorde 176.155,31 kr. inkl. moms. Selskabet fremhævede, at kun to af disse fakturaer (faktura 10004 og en del af faktura 10010) vedrørte arbejdskraft, totaling 35.075 kr. inkl. moms. De øvrige fakturaer vedrørte køb af materialer (belægning, planter, krukker), leje af maskiner og køretøjer samt diesel. Selskabet forklarede, at der var uoverensstemmelse mellem de fakturerede beløb og de faktiske overførsler, og at de havde et tilgodehavende på 40.000 kr. hos [virksomhed5] ApS, som aldrig blev tilbagebetalt, da firmaet gik konkurs. Selskabet anførte, at Skattestyrelsen fejlagtigt havde antaget, at alle betalinger til [virksomhed5] ApS vedrørte arbejdsudleje.

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen anså forholdet for arbejdsudleje, da de udenlandske arbejdstagere alene leverede arbejdskraft, og arbejdet udgjorde en integreret del af selskabets virksomhed. De henviste til Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3 og Kildeskatteloven § 43, stk. 2, litra h for skattepligt og Kildeskatteloven § 49 A, stk. 2, nr. 8 samt Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, nr. 3 for arbejdsmarkedsbidragspligt. Indeholdelsespligten påhvilede selskabet som den, for hvem arbejdet udførtes, jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. Da selskabet ikke havde dokumenteret medarbejdernes bruttoløn, beregnede Skattestyrelsen bidrag og skat af det samlede vederlag betalt til [virksomhed5] ApS. Selskabet blev anset for at hæfte for den manglende indeholdelse i henhold til Kildeskatteloven § 69, stk. 1, da der ikke var godtgjort, at der ikke var udvist forsømmelighed.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om, at selskabet skulle betale arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat baseret på det af Skattestyrelsen opgjorte beregningsgrundlag. Selskabet hæftede endvidere for den manglende indeholdelse.

Landsskatteretten lagde til grund, at der var tale om arbejdsudleje i henhold til Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3, hvilket selskabet heller ikke bestred. Retten henviste til forarbejderne til bestemmelsen, som fastslår, at pligten til at oplyse, hvor stor en del af det samlede vederlag der viderebetales som løn til den arbejdsudlejede arbejdstager, påhviler den danske arbejdsgiver.

Landsskatteretten fandt, at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, hvor stor en del af det samlede vederlag, der faktisk var viderebetalt som løn. Dette blev begrundet med:

• Manglende tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng mellem fakturaernes udstedelses- og betalingsdatoer samt den faktiske betaling.
• Manglende overensstemmelse mellem fakturaernes beløb og de faktiske overførte beløb til [virksomhed5] ApS.
• Fravær af øvrige oplysninger, der kunne dokumentere eller sandsynliggøre den faktiske arbejdstid og løn for de udenlandske arbejdere.

På baggrund heraf tiltrådte Landsskatteretten Skattestyrelsens beregningsgrundlag, som tog udgangspunkt i de samlede betalinger til [virksomhed5] ApS. Selskabet blev også anset for at hæfte for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat i henhold til Kildeskatteloven § 69, stk. 1, da selskabet ikke havde godtgjort, at der ikke var udvist forsømmelighed fra dets side.