Arbejdsudleje: Indeholdelsespligt ved brug af udenlandsk arbejdskraft via dansk selskab

Sagen omhandlede Skattestyrelsens afgørelse om, at Selskabets benyttelse af udenlandsk arbejdskraft i perioden 26. november til 23. december 2018 udgjorde arbejdsudleje. Dette medførte krav om betaling af AM-bidrag og A-skat. Selskabet havde benyttet ukrainsk arbejdskraft via det danske selskab [virksomhed3] IVS, efter tidligere at have brugt et andet dansk selskab.

Ved en uanmeldt kontrol traf Skattestyrelsen 7 ukrainere, der arbejdede for Selskabet. De oplyste, at de blev instrueret af Selskabets medarbejdere, og at Selskabet leverede materialerne. Skattestyrelsen havde kun modtaget 7 fakturaer fra [virksomhed3] IVS, primært med teksten ”Aconto” og timebetaling på 230 kr. pr. time, uden yderligere specificering eller dokumentation for bruttoløn.

Skattestyrelsen argumenterede for, at de indlejede medarbejdere var begrænset skattepligtige til Danmark af deres indkomst i henhold til Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3, da de var stillet til rådighed for at udføre arbejde for Selskabet i Danmark. Indkomsten blev anset for A-indkomst, jf. Kildeskatteloven § 43, stk. 2, litra h, og arbejdsmarkedsbidragspligtig i henhold til Kildeskatteloven § 49 A, stk. 2, nr. 8 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, nr. 3. Selskabet blev anset for indeholdelsespligtig efter Kildeskatteloven § 46, stk. 1 og hæftede for manglende indeholdelse, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1, da der ikke var udvist forsømmelighed. I mangel af dokumentation for medarbejdernes bruttoløn blev arbejdsmarkedsbidrag og arbejdsudlejeskat beregnet af det samlede fakturerede beløb, fratrukket specificerede udgifter til kørsel, diesel og bro, med henvisning til praksis som SKM2011.379.BR.

Selskabet gjorde gældende, at der ikke var hjemmel til at pålægge arbejdsudlejeskat, da aftalen var indgået med et dansk selskab, [virksomhed3] IVS, som havde fast driftssted i Danmark. Selskabet henviste til Skattestyrelsens egen juridiske vejledning (C.F.3.1.4.1) og styresignal SKM2014.478.SKAT, som angiver, at arbejdsudlejereglerne ikke finder anvendelse, når udlejeren er en dansk virksomhed. Det blev også anført, at i en kæde af aftaler er det den første virksomhed, der hyrer den arbejdsudlejede person, som skal indeholde skat. Endvidere påberåbte Selskabet officialprincippet, idet Skattestyrelsen ikke havde undersøgt de udenlandske medarbejderes skatteforhold tilstrækkeligt, hvilket Selskabet mente var en forudsætning for en materielt rigtig afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt efter en samlet vurdering, at der var tale om arbejdsudleje i den foreliggende sag. Retten lagde vægt på, at det arbejde, der blev udført af de udenlandske arbejdstagere, måtte anses for en integreret del af Selskabets virksomhed og ikke var udskilt. Det blev tillige tillagt vægt, at der ikke var fremlagt en kontrakt mellem Selskabet og [virksomhed3] IVS, og at fakturaerne fra [virksomhed3] IVS alene var betaling for arbejdskraft på timebasis, hvilket tydede på ansættelseslignende forhold.

Landsskatteretten fandt endvidere, at Selskabet måtte antages at have instruktionsbeføjelsen over for de udenlandske arbejdstagere, og at det var Selskabet, der stillede materiel og materialer til rådighed for disse arbejdstagere. Desuden var det Selskabet, der alene bar den økonomiske risiko forbundet med arbejdet.

Landsskatteretten henviste til følgende kriterier ved vurderingen af forholdet mellem entreprise og arbejdsudleje:

• Hvem har retten til at instruere den fysiske person om, hvordan arbejdet skal udføres?
• Hvem kontrollerer og har ansvaret for det sted, arbejdet udføres?
• Afkræver den formelle arbejdsgiver vederlaget til personen direkte fra det foretagende, som tjenesteydelserne leveres til?
• Hvem stiller nødvendige arbejdsredskaber og materiel til rådighed for personen?
• Hvem bestemmer antallet af personer, der skal udføre arbejdet, og deres kvalifikationer?
• Hvem har ret til at vælge den person, som skal udføre arbejdet, og hvem har retten til at opsige kontrakten med den pågældende person vedrørende arbejdet?
• Hvem har retten til at pålægge personen sanktioner relateret til personens arbejde? Hvem bestemmer personens arbejdstider og ferier?

Det forhold, at Selskabet havde lejet den udenlandske arbejdskraft af [virksomhed3] IVS (et dansk selskab), havde ingen selvstændig betydning for Selskabets indeholdelsespligt, idet den udenlandske arbejdskraft var stillet til rådighed for Selskabet, som derfor var den indeholdelsespligtige.

Landsskatteretten var enig med Skattestyrelsen i opgørelsen af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Beregningsgrundlaget for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag var det samlede fakturerede beløb i mangel af andre sikre oplysninger.

Vedrørende hæftelse fandt Landsskatteretten, at Selskabet var umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb i henhold til Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7, da virksomheden havde udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingerne. Retten fandt ikke, at der forelå en sådan uklarhed om virksomhedens indeholdelsespligt, at den kunne fritages for hæftelsesansvar, idet det påhvilede Selskabet at undersøge reglerne for anvendelse af udenlandsk arbejdskraft.

Selskabets indsigelse om, at officialprincippet ikke var overholdt af Skattestyrelsen, blev afvist. Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen på baggrund af de fremlagte oplysninger havde tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at der var tale om arbejdsudleje, og at de danske skatteregler var gældende. Skattestyrelsen var berettiget til at lægge den samlede fakturasum til grund for beregningen i mangel af anden dokumentation. Det påhvilede Selskabet at fremlægge dokumentation for et andet beregningsgrundlag, hvis det ikke var enig i det anvendte grundlag.

Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet.