Nægtet skattemæssigt fradrag for købsmoms ved udgifter til underleverandører

Sagen omhandler et selskabs krav om skattemæssigt fradrag for nægtet købsmomsfradrag i indkomstårene 2016 og 2017. Selskabet, der er registreret under branchekode 412000 "Opførelse af bygninger", fik af Skattestyrelsen nægtet et samlet købsmomsfradrag på 876.091 kr. for udgifter til underleverandører, da fakturaerne blev anset for fiktive som led i "Operation Greed".

Skattestyrelsen nægtede fradrag for følgende beløb:

Skattestyrelsens argumentation

Skattestyrelsen begrundede nægtelsen af skattemæssigt fradrag med, at moms som udgangspunkt er en neutral meromsætningsafgift, der ikke vedrører indkomstopgørelsen. De henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og anførte, at udgiften ikke var afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, da fakturaerne var fiktive. Det blev fremhævet, at det er virksomhedens ansvar at sikre, at fakturaer opfylder kravene i momsbekendtgørelsen, og at tvivl om fakturaernes realitet skyldes virksomhedens egen adfærd. Skattestyrelsen mente desuden, at et skattemæssigt fradrag for den nægtede moms ville svække den pønale effekt af momsfradragsnægtelsen, ligesom fartbøder ikke er fradragsberettigede.

Selskabets argumentation

Selskabets repræsentant påstod nedsættelse af den skattepligtige indkomst med i alt 813.092 kr. (455.815 kr. for 2016 og 357.277 kr. for 2017). Repræsentanten anførte, at hvis Landsskatteretten ikke godkendte momsfradraget, fordi der ikke var tale om momspligtige leverancer, men derimod lønomkostninger, skulle beløbene betragtes som fradragsberettigede driftsomkostninger efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Det blev fremført, at Skattestyrelsen selv havde behandlet beløbene som lønudgifter ved at opkræve AM-bidrag og A-skat, og at lønudgifter utvivlsomt er fradragsberettigede. Repræsentanten bestred Skattestyrelsens henvisning til tidligere afgørelser og argumenter om pønal effekt, da der ifølge Skattestyrelsen ikke var tale om momspligtige ydelser, men personlige arbejdsydelser, som burde være fuldt fradragsberettigede.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen med rette havde nægtet selskabet skattemæssigt fradrag for den nægtede købsmoms i indkomstårene 2016 og 2017.

Retten bemærkede, at udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Det kræver en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indkomsterhvervelsen, og udgiftsafholdelsen skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.

Landsskatteretten fastslog, at udgifter til moms som udgangspunkt er indkomstopgørelsen uvedkommende, da moms er en neutral meromsætningsafgift. Selvom der i særlige tilfælde kan gives skattemæssigt fradrag for moms, hvor momsloven forhindrer fradrag for købsmoms af en afholdt udgift, fandt Landsskatteretten, at der ikke var tale om et sådant særligt tilfælde i denne sag. Dette blev begrundet med, at det er muligt at opnå fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører, såfremt der er sket levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person, og dette er dokumenteret.

På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsen med rette havde nægtet selskabet skattemæssigt fradrag for det nægtede købsmomsfradrag i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.