Afslag på flyttehjælp grundet ikke boligmæssig forbedring og tilbud om anden bolig

En enlig mor med et barn søgte i maj 1993 om hjælp til flytning fra en tidsbegrænset lejelejlighed i A kommune til en ny lejlighed i B kommune. Flytningen var begrundet i ophør af fremlejekontrakten i september 1993 og ønsket om kortere transporttid til uddannelsesstedet.

A kommune afslog ansøgningen om flyttehjælp og tilbød samtidig ansøgeren en billigere 3-værelses lejlighed i A kommune. Ansøgeren flyttede dog til B kommune den 1. juni 1993.

Ankenævnet pålagde efterfølgende A kommune at yde hjælp til depositum og første måneds husleje. Nævnet begrundede dette med, at flytningen forbedrede ansøgerens boligforhold, og at hun blev betragtet som boligløs, da hun selv havde fundet en lejlighed, hun havde råd til.

A kommune klagede over nævnets afgørelse. Kommunen anførte, at ansøgeren ikke burde betragtes som boligløs, da hun havde fået tilbudt flere passende boliger i A kommune, og der stadig var fire måneder tilbage af hendes fremlejemål. Sagen blev behandlet principielt for at afklare, hvornår en ansøger kan betragtes som boligløs før opsigelsesdatoen, og om flyttehjælp kan gives, når kommunen kan anvise en passende bolig.

Ankestyrelsen ændrede Ankenævnets afgørelse og fandt, at ansøgerens flytning til B kommune ikke medførte en forbedring af hendes boligmæssige forhold i henhold til bistandsloven.

Ankestyrelsen lagde vægt på følgende:

• Ansøgeren var på ansøgningstidspunktet i maj 1993 ikke boligløs, da hun stadig havde fire måneder tilbage af sin lejekontrakt.
• Hun havde samtidig fået tilbudt en passende lejlighed i A kommune, som hun afslog.

På baggrund heraf var A kommune ikke forpligtet til at yde hjælp til flytningen efter Lov om social bistand § 47, stk. 1. Den hjælp, som ansøgeren allerede havde fået udbetalt på grundlag af nævnets afgørelse, kunne dog ikke kræves tilbagebetalt.