Kan rederiansatte sømænd afskediges efter sømandslovens § 16 ved langvarig sygdom?

Sagen omhandler spørgsmålet, hvorvidt rederiansatte sømænd, der er omfattet af parternes overenskomster, kan afskediges i medfør af § 16 i lov om søfarendes ansættelsesforhold mv. (tidligere sømandsloven) uden overenskomstmæssigt varsel, når de sygemeldes for længere tid på grund af sygdom eller tilskadekomst.

Sagen udspringer af en afskedigelse i januar 2008 af en skibsassistent i medfør af sømandslovens § 16. Sømændenes Forbund anlagde sag ved Sø- og Handelsretten mod arbejdsgiveren, Esvagt A/S, med påstand om betaling af hyre i den overenskomstmæssige opsigelsesperiode. Forbundet gjorde gældende, at sømandslovens § 16 alene finder anvendelse på skibsansatte og ikke på rederiansatte sømænd, subsidiært at bestemmelsen er fraveget ved parternes overenskomster. Sø- og Handelsretten gav ikke forbundet medhold. Højesteret ophævede senere dommen og afviste sagen fra de almindelige domstole, idet Højesteret fandt, at påstanden om betaling af yderligere hyre byggede på anbringender om fortolkning af overenskomstens bestemmelser om opsigelsesvarsel, og sagen derfor skulle behandles i faglig voldgift.

Parternes synspunkter

Klager (Sømændenes Forbund) har anført:

• Sømandslovens § 16 finder ikke anvendelse på rederiansatte, da den er knyttet til skibsansættelse og bør fortolkes indskrænkende.
• Overenskomstparterne har haft en fælles forståelse af, at rederiansatte ikke kunne afskediges efter sømandslovens § 16. Dette understøttes af:
  • Manglende praktisk anvendelse af § 16 over for rederiansatte i mange år.
  • Ansættelsesvilkårene i overenskomsterne er markant anderledes end i sømandsloven.
  • Hensigtserklæringen i § 1A, stk. 2, i hovedoverenskomsten med Danmarks Rederiforening, der opfordrer til samme opsigelsesvarsler som for navigatører, hvor sygdom betragtes som lovligt forfald.
  • Specifikke aftaler med Bilfærgernes Rederiforening (§ 1, litra b og d).
  • Indholdet af de indklagedes mail af 12. december 2008.

De indklagede (Rederiforeningerne) har anført:

• Det fremgår utvivlsomt af sømandsloven og dens forarbejder, at loven – og dermed lovens § 16 – også gælder for rederiansatte sømænd. Dette er bekræftet af Sø- og Handelsretten og implicit af Højesteret.
• Sømandslovens § 16 er ikke en urimelig retstilstand, da den skal ses i lyset af de særlige rettigheder i lovens § 29, der sikrer sygehyre i en minimumsperiode (nu 16 uger). Reglerne varetager samme interesseafvejning som 120-dages reglen i funktionærloven.
• Der bestrides, at parterne har haft en fælles forståelse om, at rederiansatte ikke skulle kunne afskediges efter sømandslovens § 16. Overenskomsterne henviser til sømandslovens regler, medmindre andet er aftalt, og ingen overenskomst fraviger specifikt § 16.
• Det forhold, at rederier i visse situationer har fravalgt at benytte afskedigelsesadgangen efter § 16, ændrer ikke ved, at de har muligheden for at gøre brug af denne. Det har beroet på en individuel vurdering, ikke en retlig forpligtelse.

Opmandens bemærkninger og afgørelse

Det fremgår af § 16 i lov om søfarendes ansættelsesforhold mv. (tidligere sømandsloven) sammenholdt med lovens § 29, at en søfarende, der afskediges på grund af længere tids uarbejdsdygtighed som følge af sygdom eller tilskadekomst, har krav på sygehyre i en nærmere fastsat minimumsperiode. Denne periode er i dag 16 uger, regnet fra skibstjenestens ophør eller fra uarbejdsdygtighedens indtræden, hvis den pågældende ikke havde skibstjeneste på dette tidspunkt. Det fremgår endvidere af § 35, at beskyttelsen efter § 29 også gælder for rederiansatte søfarende.

Der er hverken i lovens ordlyd eller forarbejder støtte for, at loven skulle give rederiansatte søfarende en videregående beskyttelse end den, der følger af § 16 sammenholdt med § 29. Tværtimod fremgår det af betænkning 643/1972, der ligger til grund for loven, at rederiansatte som udgangspunkt ikke er tillagt en særstilling i henhold til loven, og at det derfor må være op til overenskomstparterne at fravige lovens udfyldende regler om opsigelsesvarsel, fratrædelsessted m.v., i det omfang det findes hensigtsmæssigt.

Der kan derfor ikke gives klager medhold i, at § 16 i lov om søfarendes ansættelsesforhold mv. ikke gælder for rederiansatte søfarende.

Det fremgår udtrykkeligt af parternes overenskomster, at på- og afmønstring finder sted i henhold til sømandslovens bestemmelser, medmindre parterne har aftalt andet.

• I overenskomsten mellem klager og Danmarks Rederiforening er det i § 1 A om rederiansættelse udtrykkeligt anført, at de aftalte vilkår erstatter sømandslovens §§ 5 og 6 (om opsigelsesvarsel og fratrædelsessted). Det fremgår imidlertid ingen steder i overenskomsten, at det skulle være aftalt eller forudsat, at sømandslovens § 16 ikke skulle gælde for rederiansatte. Det samme gælder overenskomsten indgået med Esvagt A/S, som henviser til overenskomsten indgået mellem klager og Danmarks Rederiforening.
• I overenskomsten mellem klager og Bilfærgernes Rederiforening er der i § 1, litra b, om opsigelseskrav indsat en bestemmelse om fastlæggelsen af den periode, hvori der haves krav på sygehyre. Bestemmelsen fremstår alene som et supplement til sømandslovens § 29, hvorimod det ikke kan udledes af bestemmelsen, at sømandslovens § 16 skulle være fraveget.
• I samme overenskomst er som § 1, litra d, aftalt, at opsigelse efter en arbejdsulykke skal ske med mindst 2 måneders varsel, og at medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet ikke kan opsiges inden for de første 2 måneder, hvori de er dokumenteret uarbejdsdygtige på grund af uforskyldt tilskadekomst. Selvom dette aftaler visse indskrænkninger i retten til at afskedige en søfarende, der følger af lovens § 16, kan det ikke medføre, at rederiansatte omfattet af overenskomsten ikke kan afskediges i medfør af § 16. Rederiet er fortsat berettiget til at afskedige rederiansatte efter denne bestemmelse med respekt af de begrænsninger, der følger af overenskomstens § 1, litra d.

Spørgsmålet om en berettiget forventning om, at det har været overenskomstparternes fælles forståelse, at sømandslovens § 16 ikke finder anvendelse på rederiansatte sømænd, kan ikke bekræftes. Det forhold, at rederierne i vidt omfang har undladt at gøre brug af sømandslovens § 16 ved afskedigelse af langtidssygemeldte, kan ikke i sig selv begrunde en sådan forventning, da klager ikke har godtgjort, at rederierne har gjort det ud fra en følelse af retlig bundethed. Klager har heller ikke kunnet henvise til andre omstændigheder, der har kunnet give klageren en berettiget forventning om, at de indklagede med retlig bindende virkning skulle have givet afkald på at gøre brug af sømandslovens § 16 over for rederiansatte søfarende, der er omfattet af parternes overenskomster.

De indklagedes frifindelsespåstande tages herefter til følge.

Afgørelse: De indklagede, Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes Rederiforening og Rederiforeningen af 2010 for Esvagt A/S, frifindes. Klager og de indklagede skal bære egne sagsomkostninger og skal dele udgiften til opmandens honorar.