Principielle afgørelser om førtidspension og strafafsoning

Fem sager om førtidspensionisters ret til pension og personlige tillæg under fængsling, varetægtsfængsling, udstationering til institution under fri kriminalforsorg eller hospitalsophold som led i strafafsoning. Sagerne belyser fortolkningen af reglerne om inddragelse af pension under frihedsberøvelse og muligheden for at modtage personlige tillæg til dækning af udgifter til bolig eller opmagasinering af bohave.

I sag 1 blev en førtidspensionist varetægtsfængslet og senere idømt fængsel. Pensionsudbetalingen blev inddraget, men kommunen bevilgede personligt tillæg til flytteomkostninger og opmagasinering i en afgrænset periode. Kommunen afslog dog fortsat tillæg til opmagasinering efter landsrettens dom, hvilket ankenævnet tiltrådte. Pensionisten klagede til Den Særlige Klageret over procedurefejl.

Sag 2 omhandlede en førtidspensionist, hvis pension blev standset under strafafsoning. Han blev udstationeret til en institution under den frie kriminalforsorg på grund af psykiske problemer. Kommunen afslog at udbetale pension under udstationeringen, men ankenævnet ændrede afgørelsen med den begrundelse, at han måtte betragtes som beboer og ikke indsat.

Sag 3 vedrørte en mand, der afsonede en fængselsstraf, men hvis sag blev genoptaget af Den Særlige Klageret, hvilket afbrød afsoningen. Han søgte efterbetaling af førtidspension for afsoningsperioden, hvilket kommunen og ankenævnet afslog med henvisning til, at pensionen var inddraget efter gældende regler.

Sag 4 og 5 omhandlede samme førtidspensionist, der var idømt fængsel, men anbragt på hospital indtil hans tilstand tillod afsoning i fængsel. Hans førtidspension blev inddraget. I sag 4 stadfæstede ankenævnet inddragelsen af pensionen. I sag 5 bevilgede kommunen personligt tillæg til husleje mod tilbagebetaling, da han havde udgang til lejligheden. Kommunen standsede dog senere tillægget med henvisning til, at det var bevilget for en begrænset periode, hvilket ankenævnet tiltrådte.

Ankestyrelsen traf principielle afgørelser i de fem sager, der afklarede spørgsmål om førtidspension og personlige tillæg under frihedsberøvelse:

Personligt tillæg til opmagasinering under strafafsoning (Sag 1)

Ankestyrelsen fandt, at der var ret til personligt tillæg efter Pensionsloven § 17 til dækning af udgifter til opmagasinering af bohave, selvom pensionen var inddraget efter Pensionsloven § 46, stk. 1. Dette skyldtes, at pensionen ikke kunne anses for bortfaldet, og tillægget var et beskedent beløb for en afgrænset periode, der havde betydning for pensionistens tilværelse efter løsladelsen. Klage til Den Særlige Klageret medførte ikke, at dommens fuldbyrdelse blev udsat, og dermed forlængede det ikke perioden for huslejetillæg.

Pension under udstationering til fri kriminalforsorg (Sag 2)

Ankestyrelsen fandt, at ansøger var berettiget til at få udbetalt sin førtidspension fra det tidspunkt, han blev udstationeret til institutionen under den frie kriminalforsorg. Begrundelsen var, at han fra dette tidspunkt måtte betragtes som beboer og ikke som indsat, da opholdet skete på samme vilkår som institutionens øvrige beboere. Han blev derfor anset for at have taget ophold i eget hjem eller lignende.

Efterbetaling af pension ved genoptagelse af sag (Sag 3)

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren ikke var berettiget til efterbetaling af pension for perioden under afsoning, selvom hans sag senere blev genoptaget af Den Særlige Klageret. Landsrettens oprindelige dom blev betragtet som endelig, og genoptagelsen medførte ikke krav på efterbetaling af pension efter de dagældende regler i Pensionsloven § 46.

Pension under hospitalsophold som led i strafafsoning (Sag 4)

Ankestyrelsen fandt, at pensionen med rette var inddraget under ansøgerens hospitalsophold. Opholdet blev betragtet som strafafsoning, da der var idømt en fængselsstraf med anbringelse på hospital, indtil tilstanden tillod afsoning i fængsel. Opholdet kunne ikke sidestilles med en behandlingsdom.

Personligt tillæg til husleje under langvarigt hospitalsophold (Sag 5)

Ankestyrelsen tiltrådte kommunens afgørelse om at standse udbetaling af personligt tillæg til dækning af husleje. Dette skyldtes straffens længde (10 års fængsel) og gentagne forlængelser af hospitalsopholdet, hvilket gjorde, at forudsætningen om en begrænset periode for tillægget ikke længere var opfyldt. Ankestyrelsen fandt det desuden tvivlsomt, om der overhovedet burde have været ydet tillæg fra start, og om betingelserne for tilbagebetaling efter Pensionsloven § 43, stk. 1 var opfyldt, da tilbagebetaling forudsætter, at ansøgeren kan tilbagebetale i løbet af kortere tid.