Kontanthjælp og boligsikring - Betydning af manglende ansøgning om boligsikring ved beregning af kontanthjælp

En borger søgte om kontanthjælp den 20. december 1993 efter at være fratrådt sin stilling. Han boede alene i en lejet bolig, som tidligere var familiens fælles hjem. Kommunen bevilgede kontanthjælp fra 1. januar 1994 i henhold til bistandslovens § 37.

Borgeren blev opsagt fra sin bolig den 11. januar 1994 grundet manglende huslejebetaling og fraflyttede den 1. februar 1994. Efter hospitalsindlæggelse tog han ophold hos familie. Kommunen standsede kontanthjælpen pr. 1. marts 1994, da borgeren ikke længere havde ophold i kommunen.

Klageforløb

Borgeren klagede til Ankenævnet og anførte, at han havde søgt boligsikring, men aldrig havde hørt noget. Ankenævnet fastholdt kommunens afgørelse og fandt ikke grundlag for at beregne hjælp efter bistandslovens § 37a til boligudgifter, da borgeren ikke havde søgt boligsikring. Nævnet lagde også vægt på, at borgeren fraflyttede boligen uden at melde folkeregisterflytning.

Over for Ankestyrelsen fastholdt borgeren, at han havde søgt boligsikring dagen efter sit besøg på kommunen. Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om afslag på særlig støtte efter bistandslovens § 37a alene kan gives med henvisning til manglende ansøgning om boligsikring.

Ankestyrelsen fandt, at borgerens fraflytning af boligen pr. 1. februar 1994 ikke havde indflydelse på udmålingen af hjælp for januar 1994.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen fastslog, at der ikke kan gives afslag på udmåling af hjælp i henhold til bistandslovens § 37a alene med henvisning til, at der (endnu) ikke er søgt boligsikring.

• Begrundelse: Bekendtgørelsen om særlig støtte efter bistandslovens § 37a anfører alene, at støtten beregnes i forhold til nettoboligudgiften. Dette svarer til tidligere praksis efter bistandslovens § 37, stk. 3.
• Kommunens forpligtelse: Ankestyrelsen fandt, at kommunen i forbindelse med ansøgningen om kontanthjælp enten selv burde have anmodet boligstøttekontoret om at beregne den forventede boligsikring, eller have beregnet og udbetalt hjælp på baggrund af bruttohuslejen med tilbagebetalingspligt (evt. direkte overførsel) i henhold til bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4.

Sagen blev derfor hjemvist til kommunen til fornyet behandling og beregning i henhold til bistandslovens § 37a. Ankestyrelsen ændrede dermed Ankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsen bemærkede desuden, at Ankenævnet ikke var berettiget til at tillægge det betydning, at der ikke var ansøgt om boligsikring, da nævnet ikke havde søgt dette forhold bekræftet fra boligstøttekontoret, hvilket nævnet var forpligtet til. Dette var særligt vigtigt, da borgeren i sin klage havde anført, at han havde søgt boligsikring.