Principiel afgørelse om dækning af udgifter til papirstrimler til kommunikator

En borger, der led af en sjælden muskellidelse, som påvirkede tale, gangfunktion og ryg, benyttede en kommunikator bevilget efter bistandslovens § 58. Kommunikatoren udskrev bogstaver på smalle papirstrimler, hvilket medførte en udgift på ca. 400 kr. om måneden til strimmelruller. Kommunen og ankenævnet afviste at dække udgiften, idet de betragtede papirstrimlerne som en driftsudgift, der ikke kunne dækkes efter bistandslovens § 58 eller pensionslovens § 17. Ankestyrelsen havde tidligere afvist dækning efter pensionslovens § 17 og fandt ikke grundlag for at behandle sagen efter bistandslovens § 48, da denne regel primært var for ikke-pensionister. Sagen blev herefter optaget til principiel behandling for at afklare grænsen mellem driftsudgifter og udgifter, der er en integreret del af et hjælpemiddel.

Ankestyrelsen ændrede ankenævnets afgørelse og fandt, at udgifterne til papirstrimler til kommunikatoren skulle dækkes efter bistandslovens § 58, stk. 1. Ankestyrelsen lagde vægt på, at papirstrimlerne måtte betragtes som en så integreret del af kommunikatoren, at udgiften skulle dækkes, når der var bevilget støtte til selve kommunikatoren. Der blev henvist til en lignende sag (SM 0-6-92) om selvklæbende hudstrips til brystproteser. Ankestyrelsen fremhævede desuden, at udgiften ikke kunne udskilles som en almindelig driftsudgift, og at den betydelige udgift til papirstrimlerne var et væsentligt hensyn.