Command Palette

Search for a command to run...

Beregning af kontanthjælpsstop ved udbetaling af formue

Dato

10. juli 2013

Eksterne links

Læs hele sagen

Juridisk område

Aktivloven

Emner

Hjælp til forsørgelse, Formue, Beregning, Økonomisk behov, Periodens længde

Lovreferencer:

En borger, NN, fik sin kontanthjælp stoppet af A Kommune, da NNs ægtefælle havde modtaget 34.312 kr. i overskydende skat. Kommunen beregnede perioden for stop af kontanthjælp ud fra kontanthjælpens nettobeløb8.898 kr. per dag, hvilket resulterede i en periode på 50 dage.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse. Nævnet mente, at kommunen skulle have anvendt kontanthjælpens bruttobeløb13.096 kr. ved beregningen af, hvor længe borgeren skulle leve af formuen. Nævnet henviste til Ankestyrelsens Principafgørelse A-15-08 og hjemviste sagen til kommunen for en ny beregning.

A Kommune klagede over nævnets afgørelse. Kommunen fastholdt, at der ikke findes specifikke retsforskrifter for beregningsmetoden, og at Principafgørelse A-15-08 ikke var relevant i denne sammenhæng, da den omhandler tilbagebetaling af for meget modtaget hjælp og ikke beregning af selvforsørgelsesperioder.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede Beskæftigelsesankenævnets afgørelse og stadfæstede A Kommunes ret til at anvende kontanthjælpens nettobeløb ved beregning af perioden for stop af kontanthjælp ved udbetaling af formue.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen fastslog, at der ikke findes lovregler, der specifikt fastlægger, hvor længe en person skal leve af en udbetalt formue. Dette betyder, at kommunen selv kan fastlægge metoden for beregning af periodens længde.

Udvalget lagde vægt på, at borgeren ikke har ret til kontanthjælp, hvis en udbetalt formue kan dække det økonomiske behov. Ved fastsættelsen af perioden skal kommunen sikre, at borgeren som minimum har et beløb til rådighed, der svarer til det nettobeløb, borgeren ville have modtaget i kontanthjælp. Dette sikrer, at borgerens reelle forsørgelsesgrundlag ikke er lavere i den periode, hvor forsørgelsen sker ved formue.

  • Kommunen kan efter en konkret vurdering vælge at afsætte et større beløb til forsørgelse, for eksempel ved at beregne periodens længde i forhold til hjælpens bruttobeløb, men er ikke forpligtet hertil.
  • Kommunen skal behandle sammenlignelige situationer ens og undgå forskelsbehandling.
  • Ankestyrelsens Principafgørelse A-15-08, som omhandler tilbagebetaling af for meget modtaget hjælp baseret på bruttobeløbet, kan ikke anvendes til at fastslå, at bruttosatsen skal bruges ved beregning af selvforsørgelsesperioden efter modtagelse af formue.

Denne afgørelse er truffet i henhold til Aktivloven § 14.

Lignende afgørelser