Hjemvisning vedrørende befordringsgodtgørelse til ung med Aspergers syndrom i forrevalidering

NN, der lider af Asperger syndrom, søgte om befordringsgodtgørelse i forbindelse med sin deltagelse i en treårig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Uddannelsen var bevilget som et forrevalideringstilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

A Kommune afslog ansøgningen med den begrundelse, at NNs sygdom ikke var af en sådan karakter, at han ikke kunne benytte offentlig transport på normal vis, og at der var cykelafstand til uddannelsesstedet.

Beskæftigelsesankenævnet hjemviste sagen til kommunen, da de fandt, at der manglede helbredsmæssige oplysninger for at vurdere, om udgiften til befordring var en følge af en nedsat funktionsevne. Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen, idet de ønskede en principiel afklaring af, om der kunne ydes hjælp efter Aktivloven når uddannelsen var reguleret af særlovgivning, og om lægelige oplysninger var nødvendige for vurderingen af befordringsevnen.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg hjemviste sagen til fornyet behandling og afgørelse i kommunen.

Ankestyrelsen fastslog, at NN tilhører den persongruppe, der kan få vurderet sit behov for befordringsgodtgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Aktivloven § 82, stk. 5. Der var dog behov for yderligere helbredsmæssige oplysninger for at vurdere, om NNs udgifter til befordring var en direkte følge af hans nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at:

• Loven om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ikke indskrænker muligheden for at modtage befordringshjælp efter anden lovgivning.
• En tidligere vurdering fra Børne- og Ungdomsforvaltningen vedrørende befordringsbehov efter særlovgivningen ikke automatisk kan overføres til en afgørelse efter Aktivloven.
• Lægelige oplysninger eller udtalelser fra fagpersonale på NNs skole kan bidrage til at belyse hans funktionsniveau i trafikken og dermed hans behov for befordringsgodtgørelse.