Afslag på særlig støtte til boligudgifter ved overgang til efterløn

En borger søgte om særlig støtte til boligudgifter efter aktivloven, da borgeren overgik til efterløn som 60-årig efter en periode med forlænget dagpengeret. Kommunen og Beskæftigelsesankenævnet afslog ansøgningen. De begrundede afslaget med, at overgang til efterløn var et frivilligt valg og dermed ikke en "ændring i forholdene", som krævet i aktivlovens § 11 for at være berettiget til særlig støtte. Borgeren klagede og anførte, at ældre ledige med forlænget dagpengeret blev "tvunget" til efterløn, og at den fleksible efterlønsordning tillader tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede afgørelsen og fandt, at borgeren ikke opfyldte betingelserne for særlig støtte til boligudgifter. Ankestyrelsen lagde vægt på, at:

• Der i lovbemærkningerne til Aktivloven § 11 direkte er nævnt, at personer, der går på efterløn, ikke opfylder betingelserne for hjælp, da de selv har valgt en ordning uden krav om udnyttelse af arbejdsmuligheder.
• Reglen om forlænget dagpengeret allerede eksisterede, da lovbemærkningerne til Aktivloven § 11 blev udformet, og dette ændrer ikke ved lovgivers klare tilkendegivelse.
• Den fleksible efterlønsordning, der trådte i kraft 1. januar 2007, ikke ændrer ved den grundlæggende valgmulighed, som efterlønsordningen giver, og som er årsagen til, at efterlønsmodtagere ikke opfylder betingelserne i Aktivloven § 11.

Overgangen til efterløn blev således ikke anset for en "ændring i forholdene", der berettiger til særlig støtte.