Ugyldig standsning af ledighedsydelse - manglende hjemmel i sygedagpengeloven

En borger, der modtog ledighedsydelse, blev sygemeldt og udeblev fra en opfølgningssamtale. A Kommune traf afgørelse om at standse borgerens ledighedsydelse med henvisning til sanktionsreglerne i lov om sygedagpenge § 21, stk. 1, nr. 3, samt Aktivloven § 74a, stk. 5.

Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY ophævede kommunens afgørelse, da de fandt, at der ikke var hjemmel til at anvende sygedagpengelovens sanktionsregler til at standse ledighedsydelsen.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse og argumenterede for, at sagen var principiel. De mente, at nævnets afgørelse betød, at kommunen var forpligtet til at følge op efter reglerne i sygedagpengeloven, men uden at have sanktionsmuligheder, hvis borgeren ikke medvirkede.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at kommunens standsning af ledighedsydelse var ugyldig. Dette betyder, at borgeren fortsat har ret til udbetaling af ledighedsydelse, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke er hjemmel til at anvende sanktionsreglerne i lov om sygedagpenge ved standsning af ledighedsydelse. Dette skyldes, at:

• Aktivloven § 74b regulerer, hvornår ret til ledighedsydelse bortfalder, og denne bestemmelse henviser ikke til lov om sygedagpenge.
• Selvom Aktivloven § 74a, stk. 5, henviser til reglerne om sygeopfølgning i Aktivloven § 12b, giver dette ikke hjemmel til at anvende sanktionsreglerne fra lov om sygedagpenge.

Ankestyrelsen bemærkede, at afgørelsen ikke tog stilling til, om borgeren i øvrigt opfyldte betingelserne for fortsat at modtage ledighedsydelse.