Krav til adfærd som arbejdsleder i BPA-ordninger og kontant tilskudsordninger

Ankestyrelsen har behandlet to sager principielt for at afklare, hvilke krav der kan stilles til borgerens adfærd som arbejdsleder i en BPA-ordning eller kontant tilskudsordning, og hvad konsekvenserne kan være, hvis borgeren ikke lever op til disse krav.

I den første sag havde kommunen ophørt borgerens BPA-ordning, fordi borgeren én gang havde lånt 6.000 kr. af en hjælper. Kommunen vurderede, at denne adfærd var uforenelig med rollen som arbejdsleder.

I den anden sag havde kommunen givet afslag på kontant tilskud og BPA, idet de mente, at borgeren ikke var i stand til at skabe et sundt arbejdsmiljø for hjælperne på grund af grov sprogbrug. Borgeren anførte, at den beskrevne adfærd skyldtes misforståelser med hjemmeplejen og ikke var udtryk for normal adfærd.

Ankestyrelsen ændrede afgørelsen i den første sag, så borgeren fortsat har ret til borgerstyret personlig assistance. Selvom det at låne penge af en hjælper ikke er foreneligt med arbejdslederrollen, fandt Ankestyrelsen ikke, at der var et rimeligt forhold mellem den udviste adfærd og frakendelse af ordningen. Der blev lagt vægt på, at borgeren ikke tidligere havde modtaget vejledning eller advarsel, og at låneforholdet var bragt til ophør. Borgeren blev dog vejledt om, at lignende adfærd fremover kan få et andet resultat.

I den anden sag hjemviste Ankestyrelsen sagen til kommunen for fornyet behandling. Ankestyrelsen vurderede, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til at afgøre, om borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder. Kommunens faglige vurdering var ikke tilstrækkeligt underbygget af konkrete oplysninger om borgerens aktuelle adfærd. Ankestyrelsen bemærkede, at den sprogbrug, der var beskrevet i perioden januar til juli 2020, ikke isoleret set var af en grovhed, der i sig selv kunne føre til afslag.

Principielle afklaringer

Ankestyrelsen fastslår, at der ud over de typiske arbejdslederopgaver også kan stilles krav til borgerens adfærd over for sine hjælpere, idet der forventes en professionel ageren. Hvis en borger udviser adfærd uforenelig med arbejdslederrollen, skal der foretages en proportionalitetsvurdering. Det skal overvejes, om borgeren snarere skal vejledes eller advares, før en ordning ophøres eller gives afslag.

Ved vurdering af sprogbrug skal der tages højde for:

• De konkrete udtalelsers grovhed.
• Om der er tale om enkeltstående episoder eller systematisk utilbørlig sprogbrug.
• Om udtalelserne retter sig mod hjælperne eller andre.
• Om borgeren er vejledt om forventet adfærd.

Det skal indgå i vurderingen, at der er tale om en gruppe af borgere med forskelligartede væsentlige funktionsnedsættelser, og at det derfor i nogen grad må forventes, at man som ansat hjælper kan blive konfronteret med en adfærd, som man ikke i andre sammenhænge ville forvente eller acceptere fra f.eks. offentlige arbejdsledere.

Disse afgørelser bygger på Serviceloven § 95, stk. 2 og Serviceloven § 96, stk. 1 om henholdsvis kontant tilskud og borgerstyret personlig assistance, samt kravet om at kunne varetage arbejdslederopgaven jf. Serviceloven § 95, stk. 5 og Serviceloven § 96, stk. 2. Ankestyrelsen henviser desuden til principmeddelelse 18-18.