Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage fra Essex Invest A/S over Albertslund Kommunes afgørelse af 12. juli 2002, hvor kommunen truede med sagsanlæg, hvis ejendommen Herstedøstervej 27-29 ikke efterlevede sin forpligtelse til at aftage varmt brugsvand fra fjernvarmen. Ejendommen, der primært består af kontor-, lager- og servicevirksomheder, anvendte decentrale elvandvarmere til fremstilling af varmt brugsvand, hvilket kommunen mente stred mod varmeplanen og en overenskomst fra 1988.
Albertslund Kommune opdagede i oktober 2000, at ejendommen anvendte elvandvarmere, hvilket ifølge kommunen var i strid med den gældende varmeplan for området og en overenskomst af 13. maj 1988, der foreskrev, at varmt brugsvand skulle fremstilles via fjernvarme. Kommunen betragtede elvandvarmerne som midlertidige installationer og anmodede om en plan for overholdelse af overenskomsten.
I december 2000 ansøgte Essex Invest A/S om dispensation fra tilslutningspligten. Ansøgningen fremhævede, at ejendommen havde et yderst begrænset forbrug af varmt vand, og at en ombygning til fjernvarme ville medføre uforholdsmæssigt store anlægsudgifter (over 1 mio. kr.) og et stort energitab på grund af behov for cirkulation i det store bygningskompleks. Det blev anført, at driftsudgiften til elvandvarme var lavere end til fjernvarme.
En besigtigelse i januar 2001 afslørede flere uregelmæssigheder i byggesagen fra 1987/88:
Albertslund Kommune meddelte den 20. april 2001 afslag på dispensationsansøgningen og pålagde ejeren at udarbejde et projekt for overgang til fjernvarmefremstilling af varmt brugsvand inden udgangen af oktober 2001.
Essex Invest A/S' advokat, Kaj Andreassen, anførte, at kommunens afgørelse led af forvaltningsretlige mangler (mangel på hjemmelshenvisning, begrundelse og klagevejledning). Han bestred desuden, at der eksisterede en gyldig tilslutningspligt for varmt brugsvand, idet en sådan pligt skulle opfylde både overenskomstens og lovgivningens betingelser. Han argumenterede, at der ikke var givet et påbud i henhold til den dagældende og tilhørende bekendtgørelser, og at den krævede 9-års frist for eksisterende byggeri ikke var overholdt, da kravet ikke blev fremsat samtidig med byggetilladelsen i 1987. Advokaten henviste også til, at kommunen havde accepteret de nuværende installationer, da den havde været vidende om elvandvarmerne siden 1987 uden at reagere, hvilket skabte en berettiget forventning om, at den nuværende tilstand kunne opretholdes. Endelig fremhævede han værdispildsbetragtninger, idet der ifølge Rambøll A/S' beregninger ikke var energi-, miljø- eller samfundsmæssig fornuft i at tilslutte ejendommen til fjernvarme for brugsvand.
Albertslund Kommune fastholdt, at der var tilslutningspligt, da byggeriet var i projektfasen, og at fjernvarme var projekteret til rumopvarmning. Kommunen mente, at 9-års fristen kun gjaldt eksisterende byggeri med egne varmeproduktionsanlæg. Kommunen afviste relevansen af klagers økonomiske beregninger, da erhvervskunder ikke måtte stilles ringere økonomisk end med oliefyr. Kommunen henviste til, at en deklaration om tilslutningspligt var tinglyst på ejendommen den 26. juli 1990, med henvisning til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 1 og Varmeforsyningsloven. Desuden var der indgået en overenskomst den 30. oktober 1991, tinglyst den 22. november 1991, der forpligtede ejendommen til at aftage varmt vand til opvarmning og brugsvand. Kommunen truede med sagsanlæg, hvis forpligtelsen ikke blev efterlevet.
Energiklagenævnet behandlede Albertslund Kommunes afgørelse af 20. april 2001 vedrørende afslag på dispensation fra tilslutningspligten til fjernvarme for varmt brugsvand. Klagen af 7. august 2002 blev anset for rettidig, da kommunens afgørelse ikke indeholdt klagevejledning.
Nævnet vurderede tre hovedforhold:
Nævnet fandt, at den af Albertslund Kommune vedtagne tilslutningspligt, meddelt den 3. juli 1987 og tinglyst den 26. juli 1990, var gyldig, da den ikke var påklaget, og der ikke var fundet fejl i forløbet. Selvom kommunens afgørelse af 20. april 2001 manglede begrundelse og hjemmel, hvilket nævnet fandt kritisabelt, blev sagen ikke hjemvist. Nævnet fandt ikke grundlag for at give dispensation fra tilslutningspligten, da klageren allerede var tilsluttet fjernvarmeforsyningen for rumopvarmning. Nævnet præciserede, at tilslutningspligten i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, stk. 1 ikke indebærer en pligt til at aftage fjernvarme, men derimod en pligt til at betale faste afgifter til det kollektive varmeforsyningsanlæg. Derfor skulle der ikke dispenseres for en aftagepligt i forhold til varmt brugsvand fra fjernvarmeforsyningen i henhold til loven.
Vedrørende spørgsmålet om dispensation fra aftagepligt i henhold til den indgåede overenskomst bemærkede nævnet, at bindende aftaler om aftage- og forsyningspligt skal bedømmes i forhold til Varmeforsyningsloven. Nævnet kunne dog ikke tage stilling til dette spørgsmål, da det først skulle forelægges Energitilsynet, som er 1. instans i sådanne sager i henhold til Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4. Da kommunen havde til hensigt at anlægge sag mod klageren for at håndhæve overenskomsten, afstod nævnet fra at oversende sagen til Energitilsynet.
Nævnet ophævede kommunens påbud om, at klageren skulle udarbejde et projekt for overgang til fremstilling af varmt brugsvand med fjernvarme. Dette skyldtes, at kommunen ikke havde angivet hjemmel for påbuddet, hverken i afgørelsen eller i senere skrivelser til nævnet.
Albertslund Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligten til fjernvarmen i medfør af Varmeforsyningsloven og tilhørende bekendtgørelser stadfæstedes. Kommunens påbud om klagerens udarbejdelse af et projekt ophævedes. Afgørelsen blev truffet i medfør af Varmeforsyningsloven § 26, jf. Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 21.
Ankenævnet på energiområdet har behandlet en sag om et energiselskabs ret til at opkræve faste afgifter for lagerhaller i forbindelse med tilslutningspligt.

Sagen omhandler en klage indbragt for Energiklagenævnet af en advokat på vegne af en klient, der fik afslag på dispensation fra tilslutningspligten til fjernvarme fra Københavns Energi. Klienten, en efterlønsmodtager, ansøgte om dispensation med henvisning til økonomiske forhold og en tinglyst brugs- og boligret, der forhindrede optagelse af lån til finansiering af fjernvarmeanlægget. Klageren argumenterede for at blive sidestillet med en folkepensionist, som ifølge Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 3 har ret til dispensation.
Københavns Energi havde tidligere givet afslag på dispensation i breve af 25. september 2002 og 7. oktober 2002. Disse afgørelser blev kritiseret for ikke at indeholde klagevejledning, jf. , og for at mangle henvisning til retsregler, jf. . Den påklagede afgørelse af 31. oktober 2002 opfyldte dog disse krav.
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.
Fredag den 13. maj 2016 afholdte Ankenævnet på Energiområdet nævnsmøde. De mest interessante sager fra dette nævnsmøde var fra varme- og elområdet.
Klagerens hovedargumenter for dispensation var:
Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen, oplyste, at Københavns Energi, Forsyning, der traf afgørelsen, er en del af den kommunale forvaltning og ikke et aktieselskab. Kommunalbestyrelsens kompetence til at meddele dispensation efter Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 3 var delegeret til Københavns Energi. Kommunen vurderede, at der ikke var fremkommet tilstrækkelige oplysninger om formue eller lånevanskeligheder, der berettigede dispensation ud fra økonomiske forhold.

Klager, der ejer et enfamiliehus i Næstved Kommune, har siden 1994 været ejer af ejendommen, som blev opført i 1996. Eje...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra en grundejer over Sorø Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt til kollektiv ...
Læs mere