Klage over valg af referencebrændsel og dobbeltforsyning i fjernvarmeprojekt

Kommunen fastholdt, at planlægningen ifølge Varmeforsyningsloven § 3, stk. 1 er projektorienteret, og at hvert projekt skal vurderes på sine egne præmisser.

Energiklagenævnet stadfæstede Helsingør Kommunes afgørelse om at godkende projektforslaget for fjernvarmeforsyning.

Vurdering af referencebrændsel

Nævnet gav HNG I/S medhold i, at naturgas var den korrekte reference for projektets beregninger, da ejendommen var omfattet af tilslutningspligt til naturgas. Brugen af olie som reference var en fejl. Fejlen førte dog ikke til ugyldighed eller hjemvisning, da kommunen efterfølgende havde fremlagt beregninger med naturgas som reference. Disse beregninger viste stadig, at fjernvarmeprojektet var fordelagtigt ud fra energi-, miljø-, samfunds- og brugerøkonomiske hensyn, jf. kravene i Bekendtgørelse om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 11, stk. 1. Nævnet antog derfor, at en ny behandling ikke ville føre til et andet resultat.

Vurdering af dobbeltforsyning og berettiget forventning

Nævnet anerkendte, at etablering af dobbeltforsyning umiddelbart fremstod irrationelt. De økonomiske beregninger viste dog ikke så åbenlyse urimeligheder, at kommunens skøn kunne tilsidesættes alene på baggrund af den generelle formålsbestemmelse i Varmeforsyningsloven § 1. Nævnet vurderede også, at selvom HNG I/S havde en berettiget forventning om at levere gas til området, var denne forventning ikke stærk nok til at omgøre kommunens beslutning om at godkende et nyt projektforslag, der samlet set var bedre for samfundet.

Afgørelsen blev truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26.

Klager anførte navnlig følgende:

• Gaskedlers levetid: Projektforslagets antagelse om en levetid på 15 år for gaskedler var udokumenteret og afveg fra Energistyrelsens Teknologikatalog, som angiver 20-25 år. Klager henviste til flere undersøgelser og en dom (Helsingørsagen), der understøttede en levetid på 18-19 år.
• Gaskedlers udskiftningstakt: Der var ingen grundlag for at antage, at alle gaskedler ældre end 15 år ville blive udskiftet i projektets første år. Klager argumenterede for en løbende udskiftningstakt og påpegede en grundlæggende regne- og metodefejl, da sammenligningen mellem naturgas- og fjernvarmeforsyning skulle baseres på samme antal varmekunder. Introduktionstilbud på fjernvarme kunne desuden forvride den samfundsøkonomiske analyse.
• Omkostninger til produktion af fjernvarme: Klager mente, at projektforslaget ikke retvisende indregnede øgede brændselsudgifter, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger samt CO2-emissioner forbundet med produktion af varme fra AffaldPlus, især ved import af affald. Den antagne varmepris på 27 kr./GJ var for lav sammenlignet med AffaldPlus' budgetterede pris på 89 kr./GJ. Endvidere manglede indregning af kompensationsbetaling for bypass af turbinen, og projektet burde bære en del af omkostningerne til levetidsforlængelse af AffaldPlus' ældre ovnlinjer.

Næstved Fjernvarmes og Næstved Kommunes bemærkninger

Næstved Fjernvarme og Næstved Kommune fastholdt, at projektforslaget var retvisende:

• Gaskedlers levetid: De argumenterede for, at den økonomiske levetid på 15 år var mere relevant end den tekniske levetid, da den afspejlede, hvornår det var økonomisk fordelagtigt for forbrugeren at udskifte kedlen. De henviste til Energiklagenævnets praksis og påpegede, at klagers dokumentation ikke var tilstrækkelig til at tilsidesætte projektets forudsætninger. Følsomhedsberegninger viste desuden, at projektet stadig var samfundsøkonomisk positivt, selv med en levetid på 20 år.
• Gaskedlers udskiftningstakt: Den anvendte udskiftningstakt var baseret på gaskedlernes faktiske alder i projektområdet og den økonomiske levetid, hvilket var anerkendt af Energiklagenævnet. De afviste en jævn udskiftningstakt, da den ikke tog højde for lokale forhold. Forskellen i udskiftningstakt mellem reference- og projektscenariet var realistisk, da forbrugere i projektområdet forventedes at afvente fjernvarmens udrulning.
• Omkostninger til produktion af fjernvarme: AffaldPlus kunne skaffe de fornødne affaldsmængder, og import af affald ville ikke påvirke samfundsøkonomien negativt, da indtægterne ville overstige udgifterne. Den marginale varmepris på 27 kr./GJ var korrekt, da den dækkede variable meromkostninger, og faste omkostninger var allerede afholdt. Bypass-produktion var kun relevant i kolde perioder, og omkostninger til levetidsforlængelse af AffaldPlus' anlæg var uafhængige af projektet og skulle derfor ikke indgå i projektets beregninger.