Stadfæstelse med ændring af afgørelse om tilbagebetaling af tilskud

Forvaltningslovens begrundelseskrav

Nævnet vurderede, at Landbrugsstyrelsens afgørelse af 10. november 2021 ikke opfyldte forvaltningslovens begrundelseskrav, da den ikke anførte nogen hjemmel for afgørelsens udfald, jf. Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Nævnet fandt dog, at begrundelsesmanglen ikke var konkret væsentlig for sagen, da afgørelsens resultat ikke var påvirket, og fejlen ikke havde påvirket klagers forståelse af afgørelsen.

Tilbagebetaling af udbetalt tilskud

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at klager skulle tilbagebetale dele af det tilskud, Landbrugsstyrelsen udbetalte den 13. august 2021. Nævnet lagde til grund, at Landbrugsstyrelsen ved en fejl havde udbetalt 1.762.546,40 kr. til klager. Med henvisning til nævnets egen afgørelse af 23. februar 2022, hvor klagers merudbetaling blev fastsat til 218.824,40 kr. til modregning i det fejlagtigt udbetalte beløb, fandt nævnet, at klager skulle tilbagebetale forskellen mellem den fejlagtige udbetaling på 1.762.546,40 kr. og det tilkendte tilskud på 218.824,40 kr., svarende til 1.543.722,00 kr., jf. Forordning (EU) nr. 809/2014, artikel 7, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Uoverensstemmelser og genoptagelse

Den 11. marts 2015 indsendte klager en udtalelse fra byggefirmaet, der angav, at teknologierne rettelig var indeholdt i fakturaer dateret 29. august 2013 og 30. september 2013. Landbrugsstyrelsen vurderede dog, at udgifter på i alt 1.156.500 kr. til fasefodringsanlæg, ventilation og gyllekølingsanlæg ikke var tilskudsberettigede, da de var betalt før projektperiodens start. Dette førte til en afgørelse den 8. december 2015 om tilbagebetalingskrav for hele den udbetalte rate.

Sagen blev genoptaget efter yderligere dokumentation fra klager den 17. december 2015. Landbrugsstyrelsen fastholdt dog den 9. maj 2016 sit krav om tilbagebetaling af 454.600 kr., med henvisning til at tilskud var udbetalt for udgifter faktureret før projektperiodens start, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion § 10, nr. 10. Styrelsen anvendte desuden en sanktion, da det ansøgte beløb oversteg det støtteberettigede med mere end 3 %, jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 65/2011 artikel 30, stk. 1.

Klagerens argumenter

Klager anførte, at projektets formål var opfyldt, og alle betalinger var dokumenteret og afholdt inden for projektperioden, selvom den oprindelige dokumentation var mangelfuld. Klager fandt det uforståeligt, at Landbrugsstyrelsen afviste resttilskuddet og pålagde en sanktion, der medførte bortfald af hele tilskuddet. Klager påpegede også, at aconto-betalinger tidligere var accepteret, og at det ikke var muligt at ændre praksis bagudrettet. Klager mente, at de eftersendte fakturaer berigtigede forløbet.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at den eftersendte dokumentation, herunder fakturaer, ikke tilstrækkeligt dokumenterede, at udgifterne var afholdt inden for projektperioden, da fakturaerne ikke var tilstrækkeligt udspecificerede. Styrelsen bemærkede, at der var klar hjemmel for både afvisning og sanktion, og at afgørelsen ikke var en generel afvisning af aconto-betalinger, men en konkret afvisning af utilstrækkeligt specificerede aconto-betalinger.