Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse af 3. november 2021 vedrørende manglende næringsdeklaration på færdigpakkede fødevarer. Indskærpelsen blev givet i medfør af Mærkningsforordningens artikel 9, stk. 1, litra l, jf. Fødevarelovens § 58 a, stk. 1.
Ved et kontrolbesøg den 3. november 2021 konstaterede Fødevarestyrelsen, at der manglede næringsdeklaration på tørrede abrikoser, kokoschip (100 % kokos), glutenfri havregryn, mel af afskallet boghvede, spelt couscous, tørrede ananaskirsebær og tørret mango. Virksomheden bemærkede, at de tidligere var blevet vejledt om, at kun bananchips og rosiner skulle mærkes med næringsdeklaration, da de øvrige varer bestod af én ingrediens. Fødevarestyrelsen indskærpede mundtligt, at færdigpakkede fødevarer, medmindre de er omfattet af undtagelser, skal være mærket med næringsdeklaration.
Den 22. november 2021 ændrede Fødevarestyrelsen kontrolrapporten, så indskærpelsen herefter alene vedrørte tørrede abrikoser, kokoschip (100 % kokos), tørrede ananaskirsebær og tørret mango. Dette skyldtes, at der ikke var dokumentation for, at de øvrige fødevarer var forarbejdet i en grad, der krævede næringsdeklaration. Fødevarestyrelsen henviste til Mærkningsforordningens artikel 16, stk. 3, jf. bilag V, samt Hygiejneforordningens artikel 2, stk. 1, litra m og litra n, og anførte, at tørring af frugt er en forarbejdning, hvorfor de nævnte produkter ikke er fritaget for kravet om obligatorisk næringsdeklaration.
Klageren anførte, at Fødevarestyrelsen ikke havde vejledt tilstrækkeligt ved tidligere kontrolbesøg i 2019, 2020 og 2021, hvor mærkning og næringsdeklaration var kontroltema. Klageren mente, at styrelsen havde efterladt indtryk af, at varer med kun én ingrediens ikke krævede næringsdeklaration. Klageren påpegede også, at reglerne var blevet fortolket forskelligt af tilsynsførende, og at styrelsen ikke havde forholdt sig til virksomhedens størrelse i henhold til proportionalitetsprincippet. Klageren oplyste, at varerne var påført næringsdeklaration kort tid efter kontrolbesøget.
Fødevarestyrelsen fastholdt, at indskærpelsen var korrekt. Styrelsen forklarede, at tidligere kontrolbesøg var stikprøvekontroller, og at manglende anmærkninger ikke betød godkendelse af forholdene. Styrelsen understregede, at det er fødevarevirksomhedslederens ansvar at sikre overholdelse af reglerne, jf. Fødevareforordningens artikel 17, stk. 1, og at ukendskab til reglerne ikke fritager for denne forpligtelse. Styrelsen bemærkede endvidere, at hensynet til fødevaresikkerheden er ens uanset virksomhedens størrelse, og at det er overtrædelsens omfang, der er afgørende for sanktionen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 3. november 2021.
Nævnet fastslog, at det ikke havde kompetence til at behandle den del af klagen, der vedrørte den tilsynsførende og kontrolbesøgets udførelse, da dette ikke er en afgørelse efter fødevareloven, der kan påklages til nævnet, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at konstatere, at Fødevarestyrelsen havde tilsidesat sin vejledningspligt, jf. Forvaltningslovens § 7, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke selv havde kontaktet Fødevarestyrelsen for at opnå vejledning forud for kontrolbesøget. Desuden vurderede nævnet, at styrelsen ikke af egen drift havde været forpligtet til at yde vejledning om obligatorisk mærkning med næringsdeklaration på de specifikke produkter ved tidligere kontrolbesøg, da styrelsens kontrol udføres som stikprøvekontrol, og dette kontrolemne ikke var blevet udtaget.
Nævnet fandt, at klageren ikke havde overholdt Mærkningsforordningens artikel 9, stk. 1, litra l, da produkterne tørrede abrikoser, kokoschip (100 % kokos), tørrede ananaskirsebær og tørret mango ikke var forsynet med næringsdeklaration. Nævnet lagde til grund, at disse fødevarer ikke var omfattet af de undtagelser, der er fastsat i Mærkningsforordningens artikel 16, stk. 3, jf. bilag V. Det forhold, at Fødevarestyrelsen ikke tidligere havde haft bemærkninger til disse forhold, var alene udtryk for, at styrelsen ikke havde kontrolleret dem ved tidligere stikprøvekontroller og ikke en godkendelse af forholdene.
Nævnet bemærkede, at det ikke er et krav for at sanktionere en overtrædelse, at der tidligere er vejledt om forholdet. Det er fødevarevirksomhedslederens ansvar at sikre overholdelse af reglerne, jf. Fødevareforordningens artikel 17, stk. 1. Ukendskab til reglerne kan ikke fritage klageren for denne forpligtelse. Nævnet afviste også klagerens anbringende om proportionalitet, idet hensynet til fødevaresikkerheden er ens uanset virksomhedens størrelse, og det er overtrædelsens omfang, der er afgørende for sanktionen. Endelig bemærkede nævnet, at det er forholdene på kontroltidspunktet, der er afgørende for sanktionen, og at efterfølgende handlinger ikke ændrer på overtrædelsen.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelser af 25. april 2017 om forbud mod markedsføring af fødevarer og påbud om orientering af aftagere af produkter fra virksomheden V 1. Afgørelsen blev truffet i henhold til Fødevareloven § 52, stk. 1 og Fødevareloven § 58 a, stk. 1, samt flere artikler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne.
Fødevarestyrelsen havde ved et kontrolbesøg den 2. februar 2017 konstateret, at en række produkter ikke overholdt mærkningsreglerne. Dette førte til et forbud mod markedsføring af otte specifikke produkter, herunder forskellige supper og dressinger, indtil de var korrekt mærket.
Klimaforandringerne er et etisk problem, fordi de udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed, fødevaresikkerhed, biodiversitet og naturen. Derfor mener et stort flertal i Det Etiske Råd, at danskerne bør gøre mere for at nedbringe deres klimabelastninger.
Et stort flertal i Det Etiske Råd anbefaler en klimaaftgift på oksekød, da fødevareproduktion står for op mod 29 % af de globale drivhusgasudledninger og udgør en alvorlig etisk trussel mod fremtidige generationer.
Fødevarestyrelsen fandt en række uregelmæssigheder ved produkterne:
V 1 Nordisk suppe Jomfruhummer og V 1 Nordisk suppe Fisk: Ingredienser i sammensatte ingredienser (f.eks. vand i bouillon) var ikke deklareret. Allergene ingredienser var angivet som ”spor af”. Ingredienser var ikke konsekvent nævnt i faldende orden efter mængde. Nettomængden var uklar (550 ml angivet, men flasken identisk med en 500 ml flaske). Anprisningen ”uden konservering og tilsætningsstoffer” var vildledende, da produkterne indeholdt tilsætningsstoffer som johannesbrødkernemel, guargummi, citronsyre, mælkesyre og calciumlactat.
Læsø Hummersuppe og Læsø Fiskesuppe: Lignende problemer med udeklarerede ingredienser i sammensatte ingredienser og ”spor af” for allergener. Uoverensstemmelse mellem ingredienser på forside- og bagsideetiket. Varebetegnelsen ”Jomfru Hummer Suppe” stemte ikke overens med produktnavnet ”Hummersuppe”. Inkonsekvent rækkefølge af ingredienser. Uklar nettomængde (500 ml angivet, men flasken identisk med en 550 ml flaske). Anprisninger som ”Nordjysk Madkunst” og ”efter original Læsø opskrift” blev anset for vildledende, da produkterne ikke stammede fra Læsø.
Lammefjorden Jordskokkesuppe: Udeklarerede ingredienser i sammensatte ingredienser. Inkonsekvent rækkefølge af ingredienser. Varebetegnelsen ”Lammefjorden Jordskokkesuppe” blev anset for vildledende, da kun en lille del af jordskokkerne (ca. 5 %) stammede fra Lammefjorden, mens produktet samlet indeholdt 44 % jordskokker.
Vildmose Kartoffelsuppe og Gudruns Urtedressing: Uoverensstemmelse mellem ingredienser angivet på forsideetiketten og den faktiske ingrediensliste på bagsiden.
Fødevarestyrelsen påbød desuden virksomheden at orientere aftagere om den ukorrekte mærkning, da forbrugerne ikke kunne træffe et oplyst valg.
Virksomheden påklagede afgørelsen den 28. april 2017 og anførte, at ingen af produkterne var sundhedsskadelige, men kun forkert mærket. Klageren fremsendte udkast til ny produktmærkning og argumenterede for, at:
Fødevarestyrelsen fastholdt sin vurdering og bemærkede, at de nye etiketter ville indgå i en senere vurdering af ophævelse af forbuddet. Styrelsen understregede, at tilsætningsstofferne skulle deklareres, medmindre det kunne dokumenteres, at de ikke havde en teknologisk funktion i færdigvaren. Desuden fastholdt styrelsen, at herkomstangivelserne var vildledende, da hovedparten af ingredienserne ikke stammede fra de angivne steder.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse vedrørende vildledende fødevarein...
Læs mereSagen omhandler en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen til en virksomhed i Syddjurs Kommune vedrørende mangelfuld dokumen...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
