Planklagenævnets afgørelse om lokalplanpligt for udvidelse af malkekvægproduktion

Kommunen anførte desuden, at en lokalplanproces ville sikre offentlighedens inddragelse, herunder omboende, lokalsamfundet og nabokommuner. Kommunen præciserede senere, at selvom ejendommen ikke længere lå inden for et bevaringsværdigt landskab, ville anlægget stadig have en betydelig indvirkning på oplevelsen af det åbne land.

Planklagenævnet behandlede klagen over Vejle Kommunes afgørelse om lokalplanpligt for udvidelsen af malkekvægproduktionen. Nævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Forholdet mellem planloven og husdyrbrugloven

Planklagenævnet bemærkede, at forhold, der kræver tilladelse og godkendelse efter husdyrbrugloven, generelt ikke er omfattet af krav om tilladelse efter planlovens landzonebestemmelser. Husdyrbrugloven indebærer en integreret myndighedsbehandling, der varetager hensyn og regler fra både miljøbeskyttelsesloven og planlovens landzoneregler i én samlet godkendelse eller tilladelse. Nævnet kunne derfor alene tage stilling til spørgsmålet om lokalplanpligt i henhold til planlovens regler.

Generelt om lokalplanpligt

Efter Planloven § 13, stk. 2 skal der tilvejebringes en lokalplan, før der gennemføres større bygge- eller anlægsarbejder, der vil medføre væsentlige ændringer i det bestående miljø. Vurderingen omfatter projektets omfang samt dets konkrete visuelle, funktionelle og miljømæssige konsekvenser i forhold til områdets karakter.

Særligt om lokalplanpligt for jordbrugsmæssig anvendelse

Planklagenævnet fremhævede, at der gælder særlige begrænsninger for lokalplanlægning af arealer udlagt til jordbrugsformål, jf. Planloven § 15, stk. 5. Formålet er at tydeliggøre, at planloven ikke skal regulere landbrugets ejendoms- og driftsforhold gennem lokalplanlægning. Det er dog i praksis antaget, at der kan være lokalplanpligt for særlige jordbrugsmæssige produktioner som gartnerier, ålefarme eller biogasanlæg.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Et enstemmigt Planklagenævn fandt, at lokalplanpligten for jordbrugsmæssig produktion, og særligt for husdyrbrug, er indskrænket. Nævnet lagde vægt på, at det ikke har været lovgivers hensigt at regulere landbrugets ejendoms- og driftsforhold gennem lokalplanlægning, og at husdyrbrugloven varetager landskabs- og miljøhensyn for husdyrbrug med forudgående offentlig inddragelse.

Et flertal på syv medlemmer fandt, at det ansøgte projekt ikke var lokalplanpligtigt i henhold til Planloven § 13, stk. 2. Flertallet lagde vægt på, at projektet havde karakter af sædvanlig husdyrproduktion med staldanlæg, selvom det var et meget stort bygningsanlæg. Det blev anset for en videreførelse af den sædvanlige landbrugsdrift på ejendommen, som allerede havde bygninger til formålet, var en udvidelse af eksisterende drift og lå i et værdifuldt landbrugsområde. Der skete ingen forarbejdning, salg eller andre aktiviteter, der ikke var tilknyttet sædvanlig malkekvægproduktion. Forøgelsen af transporter blev ikke anset for afgørende for en ændring af områdets karakter.

Et mindretal på fire medlemmer fandt derimod, at projektet var lokalplanpligtigt, jf. Planloven § 13, stk. 2. Mindretallet henviste til tidligere afgørelser, hvor meget store husdyrprojekter blev anset for at have industriel karakter, og Erhvervsstyrelsens udtalelse om, at lokalplanpligt kan gælde for landbrugsbyggeri, der afviger væsentligt fra det sædvanlige. Mindretallet lagde vægt på projektets ekstraordinære størrelse sammenholdt med ejendommens jordtilliggende, hvilket sidestillede det med en særlig jordbrugsmæssig produktion. Den øgede trafik og projektets afvigelse fra områdets eksisterende bebyggelsesstruktur indgik også i mindretallets vurdering.

Planklagenævnet traf afgørelse i overensstemmelse med flertallets stemmeafgivning.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet ophævede Vejle Kommunes afgørelse af 21. oktober 2021 om, at udvidelsen af malkekvægproduktionen på ejendommen var lokalplanpligtig. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyret tilbagebetales, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 2.

Planklagenævnet frifundet

Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.

Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering

• Nævnet bemærkede, at forholdet til planloven skal være afklaret før miljøgodkendelse kan gives, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 4.
• Da Planklagenævnet har fastslået lokalplanpligt, kan miljøgodkendelsen ikke opretholdes.