Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om udvidelse af svinebrug på [Adresse 1], 7570 Vemb

Holstebro Kommune meddelte den 14. oktober 2021 miljøgodkendelse til udvidelse af et svinebrug på [Adresse 1], 7570 Vemb. Godkendelsen indebar en udvidelse af det samlede produktionsareal fra 2.088 m² til 4.808 m², herunder opførelse af 10 nye poltestalde, en fortank på 331 m³, et udleveringsrum og en foderlade. Husdyrbruget er et IE-husdyrbrug med over 2.000 stipladser til fedesvin, og godkendelsen omfattede virkemidler til ammoniakreduktion, herunder overdækning af eksisterende gyllebeholdere og gyllekøling i de nye stalde for at opnå en ammoniakreducerende effekt på 28,3 %.

Kommunen vurderede, at husdyrbruget overholdt kravet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), idet den beregnede ammoniakemission på 6.299 kg NH3-N pr. år var under BAT-kravet på 6.312 kg NH3-N pr. år. Lugtberegninger viste, at beskyttelsesniveauet for lugt var overholdt i forhold til alle genekategorier. Kommunen fastsatte vilkår om hensynsfuld kørsel for at imødegå transportgener, som forventedes at stige med 372 til 797 årlige transporter.

I forhold til landskab og naturbeskyttelse vurderede kommunen, at byggeriet var erhvervsmæssigt nødvendigt og ikke af industriel karakter, og at det ville blive indpasset i landskabet med mørke, ikke-reflekterende materialer og etablering af et læhegn. Fortankens placering uden for eksisterende bygninger blev begrundet med smitterisikominimering. Kommunen vurderede, at ammoniakpåvirkningen af kategori 1- og 2-natur var overholdt. For kategori 3-natur (to moser syd for bruget) oversteg merdepositionen 1,0 kg N pr. ha pr. år, men kommunen vurderede moserne som naturligt næringsrige og ikke særligt kvælstoffølsomme. En skov øst for bruget blev vurderet for ung til at være ammoniakfølsom.

Afgørelsen blev påklaget af en omboende den 4. november 2021. Klager anførte, at udvidelsen var i strid med et igangværende projekt om genslyngning af Råsted Lilleå, at byggeriet inden for skovbyggelinjen ikke var erhvervsmæssigt nødvendigt, og at der ikke var taget tilstrækkeligt hensyn til frit udsyn, levesteder og fortankens placering. Klager savnede særskilt konsekvensberegning af ammoniak- og lugtemission fra fortanken og anførte væsentlige transportgener på det lokale vejnet.

Holstebro Kommune bemærkede i sit høringssvar, at lugtemission fra opbevaringsanlæg ikke indgår i lugtberegninger, da fortanken er et opsamlingsanlæg med lukket rørføring og ugentlig afhentning. Kommunen fastholdt, at transportomfanget var normalt. Under sagens behandling spurgte Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) til to uinddragne § 3-beskyttede naturområder (mose vest, sø nordøst). Kommunen oplyste, at mosen var nyregistreret, eutrof og i ringe naturtilstand, og at søen ikke var omfattet af kategori 3-regler, og at grundvandspåvirkning var mere betydende end atmosfærisk kvælstof.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) stadfæstede Holstebro Kommunes miljøgodkendelse af 14. oktober 2021 til udvidelse af svinebruget, dog med visse ændringer i vilkårene.

Kravet om anvendelse af BAT

MFKN fandt, at husdyrbruget overholdt kravet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 25, stk. 1. For at sikre, at beregningsforudsætningerne fastholdes, ændrede nævnet vilkår 15 og tilføjede vilkår 13a. Vilkår 13a fastsætter, at de 10 nye poltestalde skal indrettes med rørudslusning af gylle. Vilkår 15 blev ændret til at præcisere, at varmepumpen skal levere en gennemsnitlig specifik køleeffekt på mindst 41,3 W/m² og maksimalt 44,69 W/m².

Lugtgener

Nævnet var enig med kommunen i, at lugtbeskyttelsesniveauet, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug §§ 31-33, var overholdt. En supplerende beregning til et fremtidigt byzoneområde viste også overholdelse. MFKN fandt ikke grundlag for yderligere lugtreducerende tiltag. Nævnet bemærkede, at lugtgenekriterierne ikke gjaldt for klagers ejendom, da den havde landbrugspligt. Fortanke, der anvendes som opsamlingsanlæg, jf. Bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring af gødning § 3, nr. 21, indgår ikke særskilt i lugtberegningerne.

Transportgener

MFKN fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af transportgener, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 39, stk. 1, nr. 4. Nævnet lagde vægt på, at det gennemsnitlige antal transporter (2,1 om dagen) og afstanden til klagers bolig (ca. 400 m) var acceptable. Det blev fremhævet, at landzonen er landbrugets arbejdsområde, og at regulering af det lokale vejnet falder under vejlovgivningen, ikke husdyrbrugloven.

Ammoniakpåvirkningen af den omkringliggende natur

MFKN bekræftede, at beskyttelsesniveauet for kategori 1- og 2-natur var overholdt, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 26 og Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 27. Nævnet foretog supplerende beregninger for en nyregistreret mose vest for husdyrbruget og en sø nordøst for, som kommunen ikke havde inddraget. Selvom merdepositionen oversteg 1,0 kg N pr. ha pr. år for nogle punkter i kategori 3-natur, vurderede nævnet, i overensstemmelse med kommunen, at de berørte moser (elle- og askeskove samt kalkrig mose) var naturligt næringsrige eller i ringe naturtilstand, og at den samlede ammoniakpåvirkning lå inden for eller under de konkret fastsatte tålegrænser. Skoven øst for husdyrbruget blev vurderet for ung til at være ammoniakfølsom, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 2, nr. 3. Samlet set fandt MFKN ikke, at projektet ville medføre væsentlig virkning på miljøet, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 24.

Projektets påvirkning på områdets landskabelige værdier

MFKN fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at udvidelsen (ekskl. fortanken) var erhvervsmæssigt nødvendig og placeret i tilknytning til eksisterende bygninger, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 23, stk. 1. Hensynet til landskabet blev anset for tilstrækkeligt varetaget med vilkår om materialevalg og beplantning, jf. Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 41. Byggeriet inden for skovbyggelinjen var undtaget forbuddet, da det var erhvervsmæssigt nødvendigt og i tilknytning til eksisterende bygninger, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 2, nr. 4. Fortanken blev også anset for erhvervsmæssigt nødvendig, og dens separate placering var begrundet i smitterisiko. Den særskilte dispensation fra skovbyggelinjen til fortanken, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 1, var ikke påklaget.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Holstebro Kommunes afgørelse med de nævnte ændringer til vilkår 13a og 15. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt.