Afgørelse om afslag på dispensation til udstykning af grund i Solrød Strand

Solrød Kommune meddelte den 27. august 2021 afslag på en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 411.2, Birkevænget og Fredensbovej. Ansøgningen vedrørte udstykning af en grund fra ejendommen [A1], 2680 Solrød Strand, med henblik på at opføre fritliggende enfamiliehuse. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 411.2, som i sin § 4.1 fastsætter, at grunde ikke må udstykkes med en størrelse mindre end 700 m² eksklusive vejareal. Lokalplanens formål er blandt andet at fastholde områdets karakter som boligområde og at opdatere de bebyggelsesregulerende bestemmelser. Ejeren af ejendommen har klaget over afgørelsen.

Kommunens begrundelse for afslag

Kommunen begrundede afslaget med henvisning til Planloven § 19, som giver kommunalbestyrelsen mulighed for at dispensere fra lokalplanbestemmelser, såfremt det ikke strider mod planens principper. Solrød Kommune vurderede, at grundstørrelser er bebyggelsesregulerende bestemmelser, der er omfattet af lokalplanens § 1 (formålsbestemmelsen) og dermed lokalplanens principper. Kommunen fremhævede, at lokalplanen i 2019 allerede havde nedsat den tilladte grundstørrelse fra 800 m² til 700 m², og fandt det derfor ikke rimeligt at dispensere til yderligere grundreduktion.

Klagen

Ejeren af ejendommen klagede over afgørelsen og anførte, at det ansøgte ikke var i strid med lokalplanens principper. Klagen blev indsendt den 21. september 2021, og yderligere bemærkninger fulgte i november 2021. Kommunen indsendte sine bemærkninger til klagen den 17. november 2021.

Planklagenævnet behandlede sagen med fokus på, hvorvidt kommunen havde hjemmel til at give afslag på dispensation fra lokalplanens § 4.1. Nævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Vurdering af dispensationsmulighed

Nævnet fastslog, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med en lokalplan, kræver dispensation efter Planloven § 19. En kommune kan dispensere, hvis dispensationen ikke strider mod planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.

Planklagenævnet vurderede, at principperne i en lokalplan typisk omfatter formålsbestemmelsen og anvendelsesbestemmelser, men som hovedregel ikke detaljerede bebyggelsesregulerende bestemmelser, medmindre disse er fastlagt for at fastholde en særlig udformning eller struktur.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet fandt ikke, at lokalplanens § 4.1 om grundstørrelse var en del af planens principper. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om en bebyggelsesregulerende bestemmelse, og at lokalplanens formålsbestemmelse (§ 1) om opdatering af bebyggelsesregulerende bestemmelser ikke i sig selv medførte, at § 4.1 skulle anses for en del af planens principper. Der var heller ingen andre holdepunkter i lokalplanredegørelsen eller planens øvrige bestemmelser, der indikerede en sådan særlig betydning.

Nævnet konkluderede derfor, at det ikke var i strid med planens principper at dispensere fra bestemmelsen i § 4.1. Kommunens afgørelse hvilede på en forkert retsopfattelse, idet den antog, at en dispensation ville være i strid med planens principper. Denne retlige mangel gjorde afgørelsen ugyldig.

Planklagenævnet ophævede Solrød Kommunes afgørelse af 27. august 2021 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.

Instruktioner til kommunen ved fornyet behandling

Når kommunen behandler sagen igen, skal den:

• Foretage en konkret vurdering af, om den ønsker at dispensere fra lokalplanens § 4.1.
• Henvise til de retsregler, afgørelsen er truffet efter, og begrunde afgørelsen ved at angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1.
• Om fornødent inkludere en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 2.
• Tage stilling til klagepunktet vedrørende lighedsgrundsætningen.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.