Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 1307 og kommuneplantillæg nr. 49 for boliger ved Grejsdalens Valsemølle, Vejle

Vejle Kommune vedtog den 15. september 2021 endeligt lokalplan nr. 1307, Boliger ved Grejsdalens Valsemølle, Grejsdalsvej, Vejle og kommuneplantillæg nr. 49 til kommuneplan 2017-2029 for Vejle Kommune, Boligområde ved Grejsdalens Valsemølle, Grejsdalvej i Vejle. En gruppe beboere i området klagede over vedtagelsen af planerne.

Planernes formål og område

Formålet med lokalplanen og kommuneplantillægget er at muliggøre et boligbyggeri, der erstatter den nedrevne Grejsdalens Valsemølle. Den nye bygning skal indeholde op til 8 boliger og fremstå i et udtryk, der fastholder fortællingen om industrimiljøet langs Grejs Å. Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til etageboliger, muliggør genopførelse af den oprindelige valsemølle og tillader nedrivning af eksisterende bygninger. Kommuneplantillægget ændrer den eksisterende kommuneplanramme, der tidligere kun tillod lav bebyggelse, til at muliggøre etagebebyggelse i op til 4 etager.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Retlige spørgsmål omfatter lovligheden eller gyldigheden af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af almindelige forvaltningsretlige retsgrundsætninger.

Planklagenævnet behandlede specifikt følgende spørgsmål:

• Om der ligger saglige og planlægningsmæssige hensyn bag planvedtagelsen.
• Om kommunen på grund af berettigede forventninger hos klagerne var afskåret fra at vedtage planerne.
• Om kommunen i forbindelse med planvedtagelsen har overholdt officialprincippet.

Forhold Planklagenævnet ikke behandlede

Planklagenævnet havde ikke kompetence til at behandle klagepunkter vedrørende planernes hensigtsmæssighed, såsom at byggeriet ville fremstå dominerende, være malplaceret, medføre lys-, indbliks-, støj- og trafikgener, eller at ejendomme ville lide værdiforringelse. Uenighed i planers indhold eller hensigtsmæssighed er ikke et retligt spørgsmål.

Ligeledes kunne nævnet ikke behandle spørgsmålet om eventuelle overskridelser af den naboretlige tålegrænse, da dette er et privatretligt anliggende og ikke vedrører retlige forhold efter planloven.

Planlægningsmæssig begrundelse og usaglige hensyn

Klagerne anførte, at lokalplanen savnede tilstrækkelig planlægningsmæssig begrundelse, idet hensynet til genopbyggelse af valsemøllen ikke kunne anses som et tilstrækkeligt funktionelt, miljømæssigt eller æstetisk hensyn. De mente, at lokalplanen alene af denne grund skulle afvises som ugyldig.

Efter Planlovens § 13, stk. 1 kan en kommune til enhver tid beslutte at tilvejebringe planforslag, når det er planlægningsmæssigt relevant. Lokalplankompetencen forudsætter en planlægningsmæssig relevant begrundelse, og planlægningen må ikke være baseret på usaglige hensyn, såsom rent økonomiske hensyn. Kommunen har et vidt planlægningsmæssigt skøn i forhold til planens indhold, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve. Nævnet kan dog prøve, om planlægningen er i overensstemmelse med Planlovens § 15, Planlovens § 15 a og Planlovens § 15 b, og om den varetager planmæssige hensyn og ikke usaglige hensyn.

Planklagenævnet fandt, at ønsket om at fastlægge områdets anvendelse til boligformål etageboliger, at ny bebyggelse opføres som en genopførelse af den oprindelige mølle, og om at muliggøre, at eksisterende bygninger nedrives, er saglige og planlægningsmæssige relevante begrundelser. Hvorvidt disse begrundelser er tilstrækkeligt tungtvejende, vedrører kommunens planlægningsmæssige skøn og ikke retlige spørgsmål.

Berettigede forventninger

Klagerne anførte, at de havde en berettiget forventning om, at fremtidig bebyggelse i planområdet ville blive opført i overensstemmelse med den tidligere kommuneplan, som ikke tillod højere bebyggelse end 8,5 meter. De mente, at kommunen ved vedtagelsen af de nye planer tilsidesatte hensynet til borgernes berettigede forventninger.

Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen var afskåret fra at vedtage lokalplanen og kommuneplantillægget på grund af berettigede forventninger. Nævnet lagde vægt på, at en kommune har ret til at ændre planlægningen for et område, og at borgere generelt ikke kan have berettigede forventninger om, at plangrundlaget for et givent område ikke vil blive ændret.

Beslutningsgrundlaget og officialprincippet

Klagerne anførte, at kommunen ikke havde undersøgt tilstrækkeligt for alternative og mere sikre trafikale løsninger, især i forhold til indkørslen til valsemøllen, som ligger umiddelbart efter et sving med en historik om uheld. Dette blev opfattet som en klage over manglende overholdelse af officialprincippet.

Officialprincippet indebærer, at kommunen skal fremskaffe de nødvendige oplysninger om en sag for at sikre et tilstrækkeligt faktisk og retligt grundlag for afgørelsen. Dog tilkommer der kommunen et meget vidtgående skøn i forhold til omfanget og karakteren af de oplysninger og vurderinger, som tilvejebringes i forbindelse med planvedtagelsen, især da nævnet ikke kan efterprøve planens hensigtsmæssighed.

Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen havde en pligt til yderligere at undersøge alternative trafikale muligheder i forbindelse med vedtagelsen af planerne, da der ikke er krav herom efter planloven, og kommunen har et vidtgående skøn.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Vejle Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 1307 og kommuneplantillæg nr. 49. Dette betyder, at lokalplanen og kommuneplantillægget fortsat er gældende.

Begrundelse for afgørelsen

Planklagenævnet fandt, at de planlægningsmæssige begrundelser for lokalplanen, herunder ønsket om at muliggøre boligformål i etageboliger og genopførelse af valsemøllen, var saglige og planlægningsmæssigt relevante. Nævnet kunne ikke efterprøve kommunens skøn over, hvorvidt disse begrundelser var tilstrækkeligt tungtvejende, da dette vedrører planens hensigtsmæssighed og ikke retlige spørgsmål.

Nævnet afviste også klagen vedrørende berettigede forventninger. Det blev fastslået, at en kommune altid har ret til at ændre planlægningen for et område, og borgere kan ikke have en berettiget forventning om, at plangrundlaget forbliver uændret.

Endelig fandt Planklagenævnet, at kommunen ikke havde pligt til yderligere at undersøge alternative trafikale muligheder i forbindelse med planvedtagelsen. Dette skyldes, at der ikke er et specifikt krav herom i Planloven, og kommunen har et vidtgående skøn i forhold til tilvejebringelse af oplysninger ved planvedtagelser.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.