Afslag på dispensation til udvidelse af boligareal inden for strandbeskyttelseslinjen stadfæstes

Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på dispensation til udvidelse af boligareal, ændring af gavle og isætning af tagvinduer på en landbrugsejendom beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen i Nordfyns Kommune. Ejendommen, der er landbrugsnoteret og ligger i landzone i første række til kysten, består af et stuehus fra 1910 på 263 m2, hvoraf 195 m2 er bolig og 68 m2 erhverv (ferielejlighed til udlejning), samt tre driftsbygninger og et udhus.

Ansøgning og Kystdirektoratets afgørelse

Klager ansøgte Kystdirektoratet om dispensation til at udvide stuehusets boligareal med ca. 160 m2 til i alt 355 m2 ved etablering af beboelse på førstesalen. Ansøgningen omfattede også større vinduespartier i stuehusets gavle og isætning af 24 tagvinduer. Kystdirektoratet meddelte afslag i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1. Direktoratet begrundede afslaget med, at en udvidelse af boligarealet ud over 250 m2 medfører, at ansøgningen ikke kan behandles efter undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 1, nr. 6, som omhandler byggeri nødvendigt for landbrugsmæssig drift. Kystdirektoratet vurderede desuden, at byggeriet med det betydelige glasareal ville fremstå unødigt markant i kystlandskabet.

Klagers anbringender

Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet og anførte, at det ansøgte byggeri dels vedrører en udvidelse af boligarealet, dels en udvidelse af den erhvervsmæssige del af bygningen, som er nødvendig for den landbrugsmæssige drift. Klager henviste til, at ejendommen tidligere har haft førstesal, og at tilsvarende bygninger med overetager og store glasfacader findes på omkringliggende ejendomme inden for strandbeskyttelseslinjen. Klager mente, at projektet var arkitektonisk tilpasset og ikke medførte en forøgelse af bygningens ydre rammer.

Kystdirektoratets bemærkninger til klagen

Kystdirektoratet bemærkede, at de ikke var bekendt med den erhvervsmæssige anvendelse af den ansøgte udvidelse. Direktoratet fastholdt, at udlejning af ferielejlighed ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 1, nr. 6, og at de af klager nævnte sammenlignelige ejendomme ikke havde boligarealer, der oversteg 250 m2 i mere end bagatelagtig grad.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede sagen i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, og . Nævnet vurderede, om de ansøgte ændringer var omfattet af undtagelsesbestemmelsen for erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri på landbrugsejendomme eller kunne dispenseres fra strandbeskyttelseslinjen.