Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag om fastsættelse af bidragspligt til et fælles kystbeskyttelsesprojekt ved Høll i Vejle Kommune. Sagen blev indbragt for nævnet af to ejendomsejere, der klagede over den pålagte bidragsfordeling.
Projektet, der består af et 2 km langt dige og en højvandslukke, er etableret for at beskytte sommerhusområdet i Høll mod oversvømmelser fra Vejle Fjord. Vejle Kommune meddelte tilladelse til projektet den 7. oktober 2021 i medfør af Kystbeskyttelsesloven § 3, stk. 1. Projektet sigter mod at opnå en sikringskote på 2,0, hvilket er nødvendigt, da stormflodskoter forventes at stige betydeligt frem mod år 2070.
Fordelingen af udgifterne til kystbeskyttelsesprojektet er baseret på principperne om solidarisk bidrag og bidrag efter nytte. Det solidariske bidrag skal sikre, at området forbliver attraktivt og trygt, mens nyttebidraget er differentieret ud fra ejendommenes gennemsnitlige koter, fastsat ved hjælp af Danmarks Højdemodel. Ejendomme beliggende lavere i terræn opnår større nytte og skal derfor bidrage mere. Partsfordelingen er inddelt i flere grupper baseret på kote, hvor ejendomme under kote 1,3 bidrager med 30 parter, og ejendomme over kote 2,0 bidrager med 0 parter, udover et solidarisk bidrag på 1.000 kr. pr. ejendom. Prisen pr. part er fastsat til 405 kr.
De to klagere, hvis ejendomme er beliggende på henholdsvis matr. nr. [F1] (kote 1,28) og matr. nr. [F2] (kote 1,4), blev pålagt at bidrage med henholdsvis 30 og 20 parter. Klagerne anførte navnlig, at:
Vejle Kommune fastholdt, at den anvendte metode med gennemsnitlig terrænkote er objektiv og proportional med projektets omkostninger. Kommunen bemærkede, at det ville være uforholdsmæssigt omkostningstungt at inddrage parametre som sokkelkote eller afstand til kysten, da dette ville kræve omfattende og fordyrende undersøgelser. Kommunen præciserede også, at klagernes naboejendomme var korrekt placeret i de forskellige bidragsgrupper baseret på deres gennemsnitlige terrænkoter.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Vejle Kommunes afgørelse af 11. oktober 2021 om fastsættelse af bidragspligt til det fælles kystbeskyttelsesprojekt ved Høll i Vejle Kommune. Afgørelsen blev truffet i henhold til Kystbeskyttelsesloven § 9a, jf. Kystbeskyttelsesloven § 3, stk. 1 og Kystbeskyttelsesloven § 18, stk. 3.
Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Vejle Kommunes vurdering af bidragsfordelingen. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde anvendt en objektiv og målbar metode – Danmarks Højdemodel – til at fastsætte ejendommenes gennemsnitlige terrænkote, hvilket dannede grundlag for bidragets størrelse. Denne metode blev anset for at være proportional med projektets størrelse og den opnåede beskyttelse.
Nævnet fremhævede desuden, at der er en ikke uvæsentlig risiko for oversvømmelse i området, og at klagerne opnår direkte nytte af kystbeskyttelsesprojektet. Det blev understreget, at Kystbeskyttelsesloven § 9a hjemler fastsættelse af bidragspligt for alle, der drager nytte af foranstaltningerne. Nævnet henviste til lovens formål, som er at beskytte mennesker og ejendom ved at reducere risikoen for oversvømmelser, jf. Kystbeskyttelsesloven § 1.
Klagegebyrerne tilbagebetales ikke. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Kystbeskyttelsesloven § 18 b, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Vejledning til bidragsfordeling ved etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse omhandlede et kystbeskyttelsesprojekt i Jyllinge Nordmark og Tangbjerg, hvor Roskilde og Egedal Kommuner havde truffet enslydende afgørelser om at fremme projektet. Klagen blev indgivet af en række grundejere og Danmarks Naturfredningsforening, primært vedrørende bidragsfordeling, digernes udformning og påvirkning af naturinteresser.
Sagen omhandlede:
Danmark står foran betydelige investeringer i kystbeskyttelse for at sikre os mod klimaforandringerne, men der er stor forskel på, hvordan kommuner administrerer reglerne for bidrag til kystbeskyttelsesprojekter. En ny ekspertgruppe skal sikre transparens i reglerne.
Danmark står foran betydelige investeringer i kystbeskyttelse for at sikre os mod klimaforandringerne, men der er stor forskel på, hvordan kommuner administrerer reglerne for bidrag til kystbeskyttelsesprojekter. En ny ekspertgruppe skal sikre transparens i reglerne.
Nævnet behandlede sagen i henhold til Kystbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, jf. § 5, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Slagelse Kommunes afgørelse om at fremme et projekt vedrørende et...
Læs mere
Sagen omhandler en klage vedrørende en tilladelse til kystbeskyttelse, specifikt en forhøjelse af en struktur. Miljø- og...
Læs mere