Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Sagen omhandler en VVS-lærling, der ophævede sin uddannelsesaftale med en virksomhed på grund af gentagne forsinkede og manglende lønudbetalinger samt et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Lærlingen var ansat under VVS-overenskomsten mellem Tekniq og Blik & Rør.
Lærlingen oplevede, at lønnen ofte blev udbetalt for sent. I februar 2017 rykkede han forgæves for sin løn. Senere udeblev lønnen for ugerne 7-8 og 11-12 helt. Udover de økonomiske problemer var arbejdsmiljøet præget af en hård og uforsonlig tone fra arbejdsgiverens side. Lærlingen forklarede, at arbejdsgiveren dagligt råbte ad ham og ved en lejlighed havde truet ham fysisk ved at tage fat i hans krave.
Efter lærlingens henvendelse til sin faglige organisation, Blik og Rør, blev der indkaldt til et møde i Det Faglige Udvalg for VVS-energiuddannelsen den 23. marts 2017. Virksomheden udeblev fra mødet uden afbud. På mødet blev det fra arbejdsgiverside tilkendegivet, at virksomheden skulle rette op på forholdene inden for 14 dage. Da dette ikke skete, ophævede lærlingen ensidigt uddannelsesaftalen den 3. april 2017 med henvisning til den manglende løn og det dårlige psykiske arbejdsmiljø.
Lærlingen fremsatte via sin faglige organisation et samlet krav på 79.818,81 kr., fordelt på:
Kravet blev indbragt for Tvistighedsnævnet, da virksomheden ikke reagerede.
Tvistighedsnævnet gav lærlingen fuldt medhold i sine krav.
Nævnet lagde til grund, at virksomhedens manglende udbetaling af løn for uge 7-8 og efter uge 10 udgjorde en væsentlig misligholdelse af uddannelsesaftalen. Dette gav lærlingen ret til at ophæve aftalen i henhold til Erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 1.
Ophævelsen den 3. april 2017 blev anset for at være sket rettidigt. Nævnet bemærkede, at lærlingen først efter mødet i det faglige udvalg den 23. marts 2017, hvor virksomheden ikke mødte op, måtte anse det for sikkert, at lønnen ikke ville blive betalt. Ophævelsen var derfor sket inden for den frist på en måned, som er fastsat i .
Virksomheden blev pålagt at betale det fulde krav på 79.818,81 kr. til lærlingen. Beløbet dækkede både den manglende løn, feriepenge mv. samt en godtgørelse på 30.000 kr. for det tabte uddannelsesforhold.
En ny statusredegørelse for erhvervsuddannelserne viser fortsat høj trivsel blandt eleverne og stor tilfredshed hos virksomhederne med deres lærlinge.


Sagen omhandler en tvist mellem virksomheden A og lærlingen B vedrørende godtgørelse for ophævelse af en uddannelsesaftale. A indbragte sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at B skulle betale en godtgørelse på 12.001,82 kr. for uberettiget ophævelse af aftalen. B nedlagde påstand om frifindelse og en selvstændig påstand om, at A skulle betale ham en godtgørelse på 53.000 kr. for mistet uddannelsesgode.
B og A indgik den 18. juni 2020 en kort uddannelsesaftale, hvorefter B som voksenelev skulle uddannes som tømrer fra den 1. juli 2020 til den 2. juli 2021. Aftalen blev forlænget til den 29. september 2023. Den 28. februar 2022 opsagde B ensidigt uddannelsesaftalen med virkning fra den 3. marts 2022. Som begrundelse for ophævelsen anførte B mistrivsel, stagneret læringskurve, manglende overholdelse af læringsmål og løfter samt distance i uddannelsen. B indgik efterfølgende en restlæreaftale med en anden virksomhed.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort fire principielle sager om ulovlige rykkergebyrer, dyre tilslutningsbidrag og grænsen mellem private aftaler og erhvervsaftaler.
Efter ophævelsen anmodede B om en erklæring om delvist gennemført oplæring, hvilket N1 (direktør for A) afviste med henvisning til, at B ikke havde lært nok. Der blev afholdt forligsmøder, hvor virksomheden krævede kompensation for uberettiget ophævelse, og B anførte udfordringer med arbejdsmiljø, ferie og manglende kendskab til tagarbejde. Det faglige udvalg for Træfagenes Byggeuddannelser erklærede forligsmulighederne udtømte, hvorefter sagen blev indbragt for Tvistighedsnævnet.
N1 forklarede, at B var stabil og engageret, og at han aldrig havde udtrykt utilfredshed. Virksomheden havde mange lærlinge og sikrede, at læringsmålene blev opnået gennem planlægningsmøder. N1 afviste, at B ikke havde lært nok, og mente, at B havde rigeligt tid til at nå læringsmålene, herunder tagarbejde. N1 mente, at den reelle årsag til ophævelsen var, at nogle svende, som B var glad for at arbejde med, havde skiftet job.
B forklarede, at han mistrivedes på grund af samarbejdsproblemer med en anden lærling og følte sig som en kastebold. Han havde talt med sin byggeleder, N4, om problemerne, men det førte ikke til ændringer. Det udløsende for ophævelsen var, at han ikke fik ferie i uge 7, som han mente var aftalt. Han var også bekymret for, at han ikke havde lært nok, især inden for tagarbejde, sammenlignet med sine klassekammerater. B henviste til en opgave om psykisk arbejdsmiljø, han havde skrevet, og sine gode karakterer som bevis på, at problemerne lå hos virksomheden.
Sagen blev behandlet i henhold til Erhvervsuddannelsesloven § 61, der omhandler betingelserne for ophævelse af en uddannelsesaftale ved væsentlig misligholdelse eller bristende forudsætninger. Ophævelse skal ske inden for 1 måned efter kendskab til den omstændighed, der begrunder ophævelsen, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 61, stk. 3.

Denne sag omhandler en tvist mellem lærlingen A og virksomheden B, som nu er under tvangsopløsning. Sagen drejer sig om ...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem klager, A, repræsenteret af 3F Byggegruppen, og indklagede, B, vedrørende godtgørelse fo...
Læs mere