Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Generaladvokat
EU-medlemsstater, Portugal
Europa-Kommissionen anlagde traktatbrudssøgsmål mod Portugal, idet Kommissionen gjorde gældende, at den portugisiske lovgivning om beskatning af fysiske personers indkomst (Código do Imposto sobre o Rendimento das Pessoas Singulares – CIRS, artikel 10 og 38) udgjorde en uberettiget hindring for den frie bevægelighed for personer, arbejdskraft og etableringsfriheden (artikel 21, 45 og 49 TEUF) samt de tilsvarende bestemmelser i EØS-aftalen (artikel 28 og 31).
Sagen vedrørte to specifikke skatteregler, der diskriminerede mellem skatteydere i rent nationale situationer (hvor skatten blev udsat) og skatteydere, der flyttede eller foretog transaktioner grænseoverskridende (hvor skatten blev opkrævet øjeblikkeligt).
Portugal forsvarede reglerne med behovet for at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen (territorialprincippet) og bevare skattesystemets sammenhæng. Kommissionen fastholdt, at den øjeblikkelige beskatning var uforholdsmæssig, da mildere foranstaltninger, såsom udsat betaling og gensidig bistand, var tilgængelige.
Domstolen fastslog, at Den Portugisiske Republik havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 21, 45 og 49 TEUF samt EØS-aftalens artikel 28 og 31 ved at opretholde de omstridte bestemmelser.
Domstolen bekræftede, at de portugisiske regler skabte en restriktion for de grundlæggende friheder, da de pålagde skatteydere, der flytter bopæl eller overfører aktiver grænseoverskridende, et væsentligt likviditetstab. De blev tvunget til at betale skat af kapitalgevinster, som endnu ikke var realiseret, i modsætning til skatteydere, der forblev i Portugal og fik udsat beskatningen (præmis 44).
Selvom Domstolen anerkendte Portugals mål om at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen, fandt den, at den øjeblikkelige opkrævning af skatten var uforholdsmæssig og dermed uberettiget:
"CIRS’ artikel 10, stk. 9, litra a), går videre end, hvad der er nødvendigt for at nå det mål, der er forbundet med behovet for at opretholde en fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne, for så vidt som de relevante bestemmelser i national ret ikke giver den skatteyder, der flytter sin bopæl fra portugisisk område til en anden medlemsstat, mulighed for at vælge mellem på den ene side den øjeblikkelige betaling af skatten... og på den anden side en udskudt betaling af nævnte skat..." (Præmis 60).
Domstolen understregede, at Portugal i stedet skulle tilbyde muligheden for udskudt betaling, eventuelt ledsaget af sikkerhedsforanstaltninger (såsom en bankgaranti eller administrative byrder) for at sikre inddrivelsen af skatten på et senere tidspunkt, når kapitalgevinsten rent faktisk realiseres. Dette princip blev anvendt på begge de omstridte CIRS-bestemmelser (artikel 10 og 38).

Her findes en oversigt over de gældende beløbsgrænser for bagatelgrænser, fraflytterbeskatning og ejerandelskrav i kursgevinstloven for de kommende år.


Europa-Kommissionen anlagde sag mod Portugal for traktatbrud, idet Kommissionen mente, at portugisisk skattelovgivning (CIRC artikel 76 A, 76 B og 76 C) var i strid med artikel 49 TEUF og artikel 31 i EØS-aftalen. Lovgivningen indebar umiddelbar beskatning af urealiserede kapitalgevinster ved flytning af et selskabs hjemsted eller et fast driftssted til en anden medlemsstat.
Kommissionen argumenterede for, at denne beskatning udgjorde en hindring for etableringsfriheden, da den økonomisk straffede selskaber, der flyttede aktiviteter ud af Portugal, sammenlignet med selskaber, der forblev i Portugal.
Portugal anførte, at lovgivningen var nødvendig for at sikre beskatningsretten og forhindre skatteunddragelse. Flere medlemsstater indtrådte som intervenienter til støtte for Portugal.
Domstolen fandt, at den portugisiske skattelovgivning var i strid med artikel 49 TEUF, idet den udgjorde en restriktion for etableringsfriheden. Domstolen lagde vægt på, at der ikke var objektive forskelle, der kunne begrunde forskelsbehandlingen mellem nationale og grænseoverskridende flytninger. Domstolen henviste til National Grid Indus-dommen, der fastslår, at umiddelbar beskatning af urealiserede kapitalgevinster ved flytning af et selskabs hjemsted er en restriktion for etableringsfriheden.
Det Økonomiske Råds formandskab vurderer i efterårsrapporten 2023 dansk økonomi til at være i to tempi, hvor medicinalindustrien dækker over en generel opbremsning.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Domstolen afviste Kommissionens klagepunkt vedrørende artikel 31 i EØS-aftalen, da dette ikke var blevet påberåbt i den administrative procedure. Domstolen afviste ligeledes Kommissionens klagepunkt vedrørende beskatning af selskabsdeltageres urealiserede kapitalgevinster.

Europa-Kommissionen anlagde sag mod Kongeriget Spanien vedrørende en spansk skattelov, der pålægger skattepligtige, der ...
Læs mere
Europa-Kommissionen anlagde sag mod Forbundsrepublikken Tyskland for traktatbrud, idet Kommissionen mente, at tysk skatt...
Læs mere