Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU-medlemsstater, Danmark, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer
Generaladvokat
Vajda
Sagen omhandler et præjudicielt spørgsmål fra Vestre Landsret vedrørende foreneligheden af danske skatteregler om tynd kapitalisering med etableringsfriheden (artikel 49 TEUF og 54 TEUF). De danske selskaber Masco Denmark ApS og Damixa ApS anfægtede Skatteministeriets afgørelse om at beskatte renteindtægter, som Damixa modtog fra sit helejede tysk datterselskab, Damixa Armaturen, for indkomstårene 2005 og 2006.
Damixa Armaturen var økonomisk nødlidende og havde akkumulerede underskud, primært finansieret med lån fra moderselskabet Damixa. Ifølge den tyske lovgivning om tynd kapitalisering blev Damixa Armaturen nægtet fradrag for renteudgifterne, idet de blev omkvalificeret til ikke-fradragsberettigede udbytteudlodninger.
I henhold til dansk selskabsskattelovgivning (§ 11, stk. 6, i selskabsskatteloven) indrømmes et dansk moderselskab skattefritagelse for renteindtægter, hvis et koncernforbundet hjemmehørende datterselskab nægtes fradrag for de tilsvarende renteudgifter. Denne fritagelse blev nægtet i tilfældet med det tyske datterselskab, da fritagelsen var forbeholdt nationale situationer.
Masco Denmark og Damixa gjorde gældende, at denne forskelsbehandling var i strid med etableringsfriheden, idet den skattemæssige ulempe gjorde det mindre attraktivt at oprette datterselskaber i andre medlemsstater. Skatteministeriet forsvarede reglen med henvisning til nødvendigheden af at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen og forebygge skatteunddragelse.
Domstolen fastslog, at en medlemsstats lovgivning, der indrømmer et hjemmehørende selskab skattefritagelse for renteindtægter fra et hjemmehørende datterselskab, men udelukker denne fritagelse, når datterselskabet er hjemmehørende i en anden medlemsstat, er i strid med artikel 49 TEUF og 54 TEUF.
Domstolen fandt, at nægtelsen af skattefritagelse for Damixa udgjorde en restriktion for etableringsfriheden, da den afskrækker moderselskaber fra at etablere datterselskaber i andre medlemsstater. Med henblik på det tilsigtede formål med den danske fritagelse – at forhindre økonomisk dobbeltbeskatning – er situationen for et hjemmehørende og et ikke-hjemmehørende datterselskab objektivt sammenlignelig.
Domstolen undersøgte de af Danmark påberåbte tvingende almene hensyn:
Afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen: Dette hensyn kan retfærdiggøre en forskelsbehandling. Imidlertid vurderede Domstolen, at den danske lovgivning var uproportional. Den gik ud over, hvad der var nødvendigt, ved helt at udelukke fritagelse. For at undgå et traktatbrud skulle Danmark have indrømmet en fritagelse svarende til det beløb, der ikke ville have været fradragsberettiget, hvis de regler om tynd kapitalisering var blevet anvendt på det udenlandske datterselskab.
Forebyggelse af skatteunddragelse: Domstolen afviste denne begrundelse, da den danske regel generelt udelukkede alle grænseoverskridende lån, uanset deres økonomiske realitet. Reglen var ikke specifikt rettet mod rent kunstige arrangementer, hvis formål udelukkende var at omgå skattereglerne. I hovedsagen var lånet ydet til at finansiere et nødlidende selskab, hvilket ikke umiddelbart fremstod som et kunstigt arrangement.
Forårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder vurderinger af dansk økonomi frem mod 2030, herunder analyser af velfærd og selskabsskat.



Sagen omhandler Groupe Steria SCA's tvist med det franske skatteministerium vedrørende selskabsskat for årene 2005-2008. Steria, som er et fransk moderselskab i en skattemæssigt integreret koncern, krævede tilbagebetaling af en del af selskabsskatten svarende til beskatningen af en forholdsmæssig andel af omkostninger og udgifter i forbindelse med udbytte modtaget fra datterselskaber i andre EU-lande.
Steria argumenterede for, at den franske skattelovgivning, som tillader fuld skattefritagelse for udbytte fra datterselskaber inden for den skattemæssigt integrerede koncern (dvs. franske datterselskaber), men kun delvis fritagelse for udbytte fra datterselskaber i andre EU-lande, er i strid med EU-retten, nærmere bestemt etableringsfriheden (artikel 49 TEUF).
Det franske skatteministerium afviste kravet, og sagen blev appelleret til Cour administrative d'appel de Versailles, som forelagde spørgsmålet for EU-Domstolen.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
De franske, nederlandske og britiske regeringer argumenterede for, at neutraliseringen af medregningen af den forholdsmæssige andel af omkostninger og udgifter er en integreret del af ordningen om skattemæssig integration, der er begrundet i behovet for at opretholde fordelingen af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne, og at bevare sammenhængen i det franske skattesystem.
Domstolen skulle vurdere, om den franske skattelovgivning udgjorde en ulovlig restriktion på etableringsfriheden, og om en eventuel restriktion kunne begrundes i tvingende almene hensyn.

Domstolen behandlede en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Köln vedrørende fortolkningen af artikel 49...
Læs mere
Itelcar, et portugisisk selskab, anfægtede manglende fradragsret for renter betalt til GE Capital, et amerikansk selskab...
Læs mere