Etableringsfrihed: Afvisning af skattefritagelse for renteindtægter fra tyndt kapitaliseret datterselskab i anden medlemsstat strider mod EU-retten (Masco Denmark)

Sagen omhandler et præjudicielt spørgsmål fra Vestre Landsret vedrørende foreneligheden af danske skatteregler om tynd kapitalisering med etableringsfriheden (artikel 49 TEUF og 54 TEUF). De danske selskaber Masco Denmark ApS og Damixa ApS anfægtede Skatteministeriets afgørelse om at beskatte renteindtægter, som Damixa modtog fra sit helejede tysk datterselskab, Damixa Armaturen, for indkomstårene 2005 og 2006.

Damixa Armaturen var økonomisk nødlidende og havde akkumulerede underskud, primært finansieret med lån fra moderselskabet Damixa. Ifølge den tyske lovgivning om tynd kapitalisering blev Damixa Armaturen nægtet fradrag for renteudgifterne, idet de blev omkvalificeret til ikke-fradragsberettigede udbytteudlodninger.

I henhold til dansk selskabsskattelovgivning (§ 11, stk. 6, i selskabsskatteloven) indrømmes et dansk moderselskab skattefritagelse for renteindtægter, hvis et koncernforbundet hjemmehørende datterselskab nægtes fradrag for de tilsvarende renteudgifter. Denne fritagelse blev nægtet i tilfældet med det tyske datterselskab, da fritagelsen var forbeholdt nationale situationer.

Masco Denmark og Damixa gjorde gældende, at denne forskelsbehandling var i strid med etableringsfriheden, idet den skattemæssige ulempe gjorde det mindre attraktivt at oprette datterselskaber i andre medlemsstater. Skatteministeriet forsvarede reglen med henvisning til nødvendigheden af at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen og forebygge skatteunddragelse.

Domstolen fastslog, at en medlemsstats lovgivning, der indrømmer et hjemmehørende selskab skattefritagelse for renteindtægter fra et hjemmehørende datterselskab, men udelukker denne fritagelse, når datterselskabet er hjemmehørende i en anden medlemsstat, er i strid med artikel 49 TEUF og 54 TEUF.

Vurdering af restriktion og sammenlignelighed

Domstolen fandt, at nægtelsen af skattefritagelse for Damixa udgjorde en restriktion for etableringsfriheden, da den afskrækker moderselskaber fra at etablere datterselskaber i andre medlemsstater. Med henblik på det tilsigtede formål med den danske fritagelse – at forhindre økonomisk dobbeltbeskatning – er situationen for et hjemmehørende og et ikke-hjemmehørende datterselskab objektivt sammenlignelig.

Vurdering af begrundelser

Domstolen undersøgte de af Danmark påberåbte tvingende almene hensyn:

• Afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen: Dette hensyn kan retfærdiggøre en forskelsbehandling. Imidlertid vurderede Domstolen, at den danske lovgivning var uproportional. Den gik ud over, hvad der var nødvendigt, ved helt at udelukke fritagelse. For at undgå et traktatbrud skulle Danmark have indrømmet en fritagelse svarende til det beløb, der ikke ville have været fradragsberettiget, hvis de regler om tynd kapitalisering var blevet anvendt på det udenlandske datterselskab.