Energiklagenævnets afgørelse om genoptagelse vedrørende reguleringspris for Vores Elnet A/S i 2016

Vores Elnet A/S (tidligere Energi Fyn Net A/S) anmodede Energiklagenævnet om at genoptage en sag, hvor nævnet tidligere havde stadfæstet Energitilsynets afgørelse vedrørende selskabets bagudrettede reguleringspris for 2016. Sagens kerne drejede sig om, hvorvidt elforbrugere, der er direkte tilsluttet transmissionsnettet, skulle medregnes i selskabets reguleringsregnskab. Energiklagenævnet imødekom anmodningen om genoptagelse for den del af sagen, der vedrører håndtering af disse elforbrugere.

Sagens baggrund og forløb

Klager, Vores Elnet A/S, er et selskab, der driver net- og transmissionsvirksomhed i henhold til bevillinger efter elforsyningsloven. Med virkning fra 1. januar 2016 fusionerede klager med Energi Fyn Faaborg Net A/S og overtog yderligere otte netvirksomheder. På baggrund heraf anmodede klager om at få sammenlagt indtægtsrammerne for de fusionerede selskaber med virkning fra 1. januar 2016. Ifølge Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder § 10 skal Energitilsynet beregne en ny indtægtsramme, reguleringspris og rådighedsbeløb ved fusioner og sammenlægning af bevillingsområder. Klager indsendte et revideret reguleringsregnskab for 2016 i overensstemmelse med Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder § 30.

Energitilsynets oprindelige afgørelse

Energitilsynet anmodede klager om at korrigere sit reguleringsregnskab for 2016, da selskabet havde indregnet kunder tilsluttet direkte i transmissionsnettet. Den 18. juni 2018 traf Energitilsynet afgørelse om klagers bagudrettede reguleringspris for 2016. Denne afgørelse blev påklaget til Energiklagenævnet den 3. juli 2018 på to punkter:

• Hvorvidt forbruget for kunder tilsluttet direkte i transmissionsnettet skulle medregnes i klagers reguleringsregnskab for 2016.
• Opgørelse af klagers netaktiver.

Energiklagenævnets første afgørelse (juni 2020)

Energiklagenævnet stadfæstede den 24. juni 2020 Energitilsynets afgørelse. Vedrørende håndtering af kunder tilsluttet direkte i transmissionsnettet henviste nævnet til tidligere afgørelser, der fastslog, at kundeforholdet til disse forbrugere ikke er omfattet af en netvirksomheds bevilling. Nævnet henviste til definitionerne af netvirksomhed (Elforsyningsloven § 5, nr. 16) og transmissionsvirksomhed (Elforsyningsloven § 5, nr. 21) i elforsyningsloven, samt bestemmelserne i Elforsyningsloven § 20, stk. 1, nr. 4 (Energinets måleopgaver) og Elforsyningsloven § 22, stk. 1, nr. 2 (netvirksomheders måleopgaver). Nævnet konkluderede, at det i forarbejderne til elforsyningsloven var forudsat, at transmissionsvirksomheder varetager kundeforholdet til elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet. Energiklagenævnet fandt desuden, at klager ikke havde en retligt beskyttet forventning om, at varetagelsen af disse kundeforhold var omfattet af klagers netbevilling, da lovgrundlaget og lovbemærkningerne klart tildelte dette ansvar til transmissionsvirksomheden.

Østre Landsrets dom (december 2020)

Den 21. december 2020 afsagde Østre Landsret dom i en lignende sag anlagt af Cerius A/S mod Energiklagenævnet. Landsretten fandt, at elforsyningsloven forud for lov nr. 704 af 8. juni 2018 hverken klart gav netvirksomheder krav på at foretage måling af elforbrug for kunder direkte tilsluttet transmissionsnettet eller klart udelukkede dette. Landsretten lagde til grund, at energimyndighederne havde været bekendt med og accepteret, at netvirksomheder også før lovændringen i 2018 havde varetaget opgaven med at måle elforbrug for disse kunder. Det blev fastslået, at Energistyrelsens brev af 22. november 2016, som tilkendegav, at håndteringen af elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet udelukkende kunne varetages af Energinet, måtte anses for en ændring af myndighedernes hidtidige praksis. På denne baggrund fandt Østre Landsret, at Cerius A/S berettiget havde indrettet sig på at kunne varetage denne håndtering i reguleringsårene 2005-2015 og derfor kunne indregne disse kunders elforbrug. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling i Energiklagenævnet.

Klagers og Forsyningstilsynets bemærkninger

Klager anmodede om genoptagelse af sin sag med henvisning til Østre Landsrets dom og det faktum, at Energiklagenævnet allerede havde genoptaget to lignende sager for perioden 2005-2015. Klager argumenterede, at Energistyrelsens udtalelse fra november 2016 kom for sent til at påvirke reguleringsåret 2016. Forsyningstilsynet havde ingen umiddelbare bemærkninger til genoptagelsen, men understregede, at Østre Landsrets dom kræver en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Tilsynet bemærkede, at de konkrete omstændigheder, der førte til Cerius A/S's berettigede forventning, var unikke for den sag og ikke forelå i klagers sag. Desuden havde Østre Landsrets dom kun taget stilling til reguleringsårene 2005-2015, ikke 2016.

En myndighed kan genoptage en sag, hvis der fremkommer nye, væsentlige faktiske oplysninger, foreligger ikke-uvæsentlige sagsbehandlingsfejl, eller hvis væsentlige nye retlige forhold, såsom en domstols underkendelse af myndighedens fortolkning eller praksis, gør sig gældende.

Begrundelse for genoptagelse og fornyet vurdering

Som følge af Østre Landsrets dom af 21. december 2020, der hjemviste en lignende sag til fornyet behandling, besluttede Energiklagenævnet at genoptage afgørelsen af 24. juni 2020 for så vidt angår klagepunktet om håndtering af kunder tilsluttet direkte i transmissionsnettet. Landsretten havde fundet, at elforsyningsloven forud for lov nr. 704 af 8. juni 2018 hverken klart gav netvirksomheder krav om at foretage måling af elforbrug for disse kunder eller klart udelukkede dette. Landsretten lagde desuden til grund, at energimyndighederne havde været bekendt med og accepteret, at netvirksomheder i praksis havde varetaget denne opgave før lovændringen i 2018, og at Energistyrelsens udmelding af 22. november 2016 måtte anses for en ændring af hidtidig praksis.

Energiklagenævnet vurderede sagen på ny. Selvom det af Elforsyningsloven § 19, stk. 1 og dens forarbejder fremgår, at det som udgangspunkt var forudsat, at transmissionsvirksomheder håndterede kunder tilsluttet transmissionsnettet, og at der var krav om netbevilling for at kunne håndtere disse kunder, fandt nævnet i overensstemmelse med Østre Landsrets dom, at netvirksomheder ikke kan anses for afskåret fra at varetage kundeforholdet til elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet.

Berettiget forventning for 2016

Energiklagenævnet fandt i nærværende sag, at klager også for reguleringsåret 2016 havde en berettiget forventning om at kunne varetage håndteringen af elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet. Dette skyldes, at Energistyrelsens udmelding af 22. november 2016, som blev anset for en praksisændring af Østre Landsret, først skete ultimo reguleringsåret 2016.

Afgørelse

Energiklagenævnet ophæver Energitilsynets afgørelse af 18. juni 2018 og hjemviser sagen til fornyet behandling i Forsyningstilsynet for så vidt angår klagepunktet om håndtering af kunder tilsluttet direkte i transmissionsnettet. Afgørelsen er truffet i henhold til Elforsyningsloven § 89, stk. 1 og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Søgsmål til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder efter meddelelse, jf. Elforsyningsloven § 89, stk. 7.