Command Palette

Search for a command to run...

Genoptagelse af klagesag vedrørende lokalplan for centerområde ved Doggerbanke, Hirtshals

Planklagenævnet (PKN) har af egen drift genoptaget en klagesag vedrørende Hjørring Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 202-L05, Centerområde ved Doggerbanke, Hirtshals. Den oprindelige afgørelse fra den 17. august 2021 blev genoptaget for at præcisere retsgrundlaget for beskyttelse af toplærken, da den tidligere afgørelse fejlagtigt henviste til en bekendtgørelse, der ikke omfatter fugle. Den genoptagne afgørelse erstatter den tidligere.

Lokalplanen blev endeligt vedtaget af Hjørring Kommune den 24. juni 2020 og offentliggjort den 1. juli 2020. Området er ubebygget og var tidligere omfattet af lokalplan nr. 273.3, udlagt til centerformål.

Lokalplanens formål og indhold

Lokalplan nr. 202-L05 har til formål at fastlægge områdets anvendelse til centerformål, herunder kontorer, liberale erhverv, offentlige og private servicevirksomheder samt butikker med et samlet bruttoareal på maksimalt 2.500 m². Planen fastlægger også placering af ny bebyggelse, graduering af parkeringsarealer, vejadgang og friholdelse af skråninger mod A2 og A1 fra bebyggelse.

Lokalplanen indeholder specifikke foranstaltninger til beskyttelse af toplærken, som er rødlistet som kritisk truet i Danmark. Disse foranstaltninger inkluderer:

  • Skrænterne mod A1 og A2 skal friholdes for bebyggelse og blivende anlæg.
  • Minimum 70 % af den samlede tagflade skal udføres som grønne tage med lokale planter, der kan fungere som potentielt levested for dyreliv, herunder toplærken og okkergul pletvinge.
  • 60 % af parkeringsarealerne skal etableres med græsarmering.
  • Den nordligste del af arealet skal henligge som natur.

Klagernes anbringender

Nogle beboere uden for lokalplanområdet klagede den 29. juli 2020 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagerne anførte navnlig, at:

Planklagenævnet har ikke givet medhold i klagen over Hjørring Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 202-L05, Centerområde ved Doggerbanke, Hirtshals. Lokalplanen forbliver dermed gældende.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan ikke efterprøve planers indhold eller hensigtsmæssighed. Klagepunktet vedrørende støjberegninger efter miljøbeskyttelsesloven faldt uden for nævnets kompetence.

Beskyttelse af toplærken

Toplærken er ikke en bilagsart under Fuglebeskyttelsesdirektivet og er derfor kun omfattet af den generelle beskyttelse af fugle, som er implementeret i Jagtloven § 7, stk. 2 og Jagtloven § 6 a, stk. 2 samt Artsfredningsbekendtgørelsen § 4 og Artsfredningsbekendtgørelsen § 1, stk. 1, nr. 1. Selvom toplærken er rødlistet som kritisk truet, fastsætter rødlisten ikke bindende beskyttelsesbestemmelser.

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at de i lokalplanen anførte tiltag (friholdelse af skråninger, grønne tage, græsarmerede parkeringsarealer) er tilstrækkelige til at sikre, at lokalplanen ikke vil medføre forsætlig forstyrrelse med skadelig virkning for toplærken. Nævnet lagde vægt på, at der bygges på afstand af yngle-/levestedet, og at dette areal opretholdes.

Arbejdsrapport fra Danmarks Miljøundersøgelser

Planklagenævnet bemærkede, at planloven ikke indeholder krav om, at lokalplaner skal være i overensstemmelse med anbefalinger i rapporter fra Danmarks Miljøundersøgelser. Spørgsmålet vedrører planens hensigtsmæssighed og ikke retlige spørgsmål under planloven, hvorfor nævnet ikke havde kompetence til at behandle dette klagepunkt.

Officialprincippet og beslutningsgrundlaget

Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen havde handlet i strid med officialprincippet ved at undlade at søge rådgivning hos Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE). Kommunen har et vidtgående skøn i forhold til at tilvejebringe oplysninger, og der er intet krav i planloven om at søge vejledning hos DCE. Nævnet fandt heller ikke, at lokalplanen led af en væsentlig retlig mangel, fordi byrådet ikke havde inddraget oplysninger om anbefalinger fra DMU-rapporten, da lovgivningen ikke kræver dette.

Krav til lokalplanens redegørelse

  • Redegørelse for øvrig planlægning (Planloven § 16, stk. 1): Planklagenævnet fandt, at Planloven § 16, stk. 1 ikke indeholder krav om, at der i lokalplanens redegørelse skal redegøres for tilgrænsende lokalplaner. Redegørelsen blev anset for at være i overensstemmelse med loven.
  • Redegørelse ved planlægning for butikker (Planloven § 16, stk. 6): Nævnet fandt, at lokalplanens redegørelse ikke opfyldte kravet i Planloven § 16, stk. 6 om redegørelse for bebyggelsens påvirkning af bymiljøet, friarealer og trafikale forhold. Dog vurderede nævnet, at den manglende redegørelse ikke udgjorde en væsentlig retlig mangel, da området hidtil har været udlagt til centerformål, og ændringen i bymiljøet vurderes at være begrænset.

Planlovens formål og lighedsgrundsætningen

Planklagenævnet afviste klagepunktet om, at lokalplanen var i strid med Planlovens formål § 1, da denne bestemmelse angiver generelle hensyn og ikke stiller specifikke krav til planers indhold. Nævnet fandt heller ingen overtrædelse af lighedsgrundsætningen. Der er intet generelt krav i planloven om udarbejdelse af visualiseringer, og kommunen kan frit beslutte planens indhold inden for lovens rammer, selvom andre lokalplaner måtte indeholde sådanne visualiseringer.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Lignende afgørelser