Genoptagelse af klagesag vedrørende lokalplan for centerområde ved Doggerbanke, Hirtshals

Planklagenævnet har ikke givet medhold i klagen over Hjørring Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 202-L05, Centerområde ved Doggerbanke, Hirtshals. Lokalplanen forbliver dermed gældende.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan ikke efterprøve planers indhold eller hensigtsmæssighed. Klagepunktet vedrørende støjberegninger efter miljøbeskyttelsesloven faldt uden for nævnets kompetence.

Beskyttelse af toplærken

Toplærken er ikke en bilagsart under Fuglebeskyttelsesdirektivet og er derfor kun omfattet af den generelle beskyttelse af fugle, som er implementeret i Jagtloven § 7, stk. 2 og Jagtloven § 6 a, stk. 2 samt Artsfredningsbekendtgørelsen § 4 og Artsfredningsbekendtgørelsen § 1, stk. 1, nr. 1. Selvom toplærken er rødlistet som kritisk truet, fastsætter rødlisten ikke bindende beskyttelsesbestemmelser.

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at de i lokalplanen anførte tiltag (friholdelse af skråninger, grønne tage, græsarmerede parkeringsarealer) er tilstrækkelige til at sikre, at lokalplanen ikke vil medføre forsætlig forstyrrelse med skadelig virkning for toplærken. Nævnet lagde vægt på, at der bygges på afstand af yngle-/levestedet, og at dette areal opretholdes.

Arbejdsrapport fra Danmarks Miljøundersøgelser

Planklagenævnet bemærkede, at planloven ikke indeholder krav om, at lokalplaner skal være i overensstemmelse med anbefalinger i rapporter fra Danmarks Miljøundersøgelser. Spørgsmålet vedrører planens hensigtsmæssighed og ikke retlige spørgsmål under planloven, hvorfor nævnet ikke havde kompetence til at behandle dette klagepunkt.

Officialprincippet og beslutningsgrundlaget

Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen havde handlet i strid med officialprincippet ved at undlade at søge rådgivning hos Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE). Kommunen har et vidtgående skøn i forhold til at tilvejebringe oplysninger, og der er intet krav i planloven om at søge vejledning hos DCE. Nævnet fandt heller ikke, at lokalplanen led af en væsentlig retlig mangel, fordi byrådet ikke havde inddraget oplysninger om anbefalinger fra DMU-rapporten, da lovgivningen ikke kræver dette.

Krav til lokalplanens redegørelse

• Redegørelse for øvrig planlægning (Planloven § 16, stk. 1): Planklagenævnet fandt, at Planloven § 16, stk. 1 ikke indeholder krav om, at der i lokalplanens redegørelse skal redegøres for tilgrænsende lokalplaner. Redegørelsen blev anset for at være i overensstemmelse med loven.
• Redegørelse ved planlægning for butikker (Planloven § 16, stk. 6): Nævnet fandt, at lokalplanens redegørelse ikke opfyldte kravet i Planloven § 16, stk. 6 om redegørelse for bebyggelsens påvirkning af bymiljøet, friarealer og trafikale forhold. Dog vurderede nævnet, at den manglende redegørelse ikke udgjorde en væsentlig retlig mangel, da området hidtil har været udlagt til centerformål, og ændringen i bymiljøet vurderes at være begrænset.

Planlovens formål og lighedsgrundsætningen

Planklagenævnet afviste klagepunktet om, at lokalplanen var i strid med Planlovens formål § 1, da denne bestemmelse angiver generelle hensyn og ikke stiller specifikke krav til planers indhold. Nævnet fandt heller ingen overtrædelse af lighedsgrundsætningen. Der er intet generelt krav i planloven om udarbejdelse af visualiseringer, og kommunen kan frit beslutte planens indhold inden for lovens rammer, selvom andre lokalplaner måtte indeholde sådanne visualiseringer.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Bilag IV-arter (flagermus)

Lokalplanens redegørelse nævner, at området ikke er registreret for beskyttede bilag IV-plantearter, men at flagermus potentielt kan findes i områdets større træer, som kan være raste- eller ynglested. Det fremgår, at bygninger og gamle træer skal efterses for flagermus, inden nedrivning eller fældning foretages, og at fund af flagermus kræver korrekt udslusning.

Klagerens anbringender

Klageren fremførte en række punkter i sin klage:

• Tidligere inddragelse: Klageren ønskede at have haft mulighed for at komme med indsigelser tidligere i processen.
• Beslutningsgrundlag: Klageren mente, at lokalplanen var truffet på et forkert grundlag, da politikerne kun var forelagt en begrænset del af sagen og følte, at kommunen havde lyttet ensidigt til bygherren. Klageren anførte, at dette medførte, at bygherren kunne bygge i to plan, 2,5 m fra skel og uden skrå højdeskel, og at byrådsmedlemmerne ikke var klar over, at de tilsidesatte byggelovgivningen.
• Håndtering af indsigelser: Klageren følte sig overhørt og mente, at kommunen havde svaret udenom og kun lyttet til bygherren.
• Planlægningsmæssig begrundelse og usaglige hensyn: Klageren var utilfreds med, at lokalplanen var udarbejdet kun til bygherren og ønskede en forklaring på ændringernes nødvendighed og rimelighed.
• Bilag IV-arter (flagermus): Klageren påpegede tilstedeværelsen af flagermus i de 6-7 meter høje træer og mente, at kommunen ikke havde taget stilling til dette, og at træerne ville skulle beskæres for at give plads til byggeriet.
• Andre klagepunkter: Klageren udtrykte bekymring for indbliksgener, uoverensstemmelser vedrørende koter og tilkørselsvejens bredde, samt spørgsmålet om beskæring af træer i skel.