Ophævelse af afslag på dispensation til udstykning på grund af forkert retsopfattelse om lokalplans principper

En ejer af to ejendomme i Køge Kommune ansøgte om dispensation fra en lokalplan for at udstykke 13 grunde til boligbyggeri. Kommunen afslog ansøgningen med den begrundelse, at udstykningen var i strid med lokalplanens principper.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommene er omfattet af lokalplan nr. 1044, Ølsemagle Landsby. I lokalplanens § 4.1 er det fastlagt, at der kun må udstykkes til ny boligbebyggelse i et specifikt område vist på et kortbilag. Det ansøgte projekt lå uden for dette område.

Kommunens afslag

Køge Kommune vurderede, at en dispensation ville stride mod planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Kommunen lagde vægt på, at lokalplanen har til formål at fastholde landsbyens struktur med gårde trukket tilbage fra vejen, og at den ansøgte udstykning var et fremmedelement i denne struktur. Derfor mente kommunen ikke, at den havde hjemmel til at dispensere.

Klagen

Ejendomsejeren klagede over afgørelsen til Planklagenævnet og anførte blandt andet, at sagen burde have været behandlet politisk og ikke kun i forvaltningen. Dette punkt blev afvist af nævnet, da delegation af kompetence er et internt kommunalt anliggende.

Planklagenævnet ophævede Køge Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at kommunens afgørelse var baseret på en forkert retsopfattelse og derfor var ugyldig.

Vurdering af lokalplanens principper

Planklagenævnet vurderede, om kommunen korrekt havde identificeret lokalplanens § 4.1 om udstykning som et af planens principper. Ifølge Planloven § 19, stk. 1, kan der ikke dispenseres fra en lokalplans principper. Principperne er typisk formåls- og anvendelsesbestemmelser, mens mere detaljerede bebyggelsesregulerende bestemmelser som udgangspunkt ikke er principper.

Nævnet konkluderede, at § 4.1 er en bebyggelsesregulerende bestemmelse og ikke en del af planens principper. Dette blev begrundet med, at planens formålsbestemmelse ikke specifikt fremhæver bevarelsen af en bestemt udstykningsstruktur, og at bestemmelsen ikke i sig selv har en sådan karakter, at den kan anses for et princip.

Afgørelsens ugyldighed og hjemvisning

Da kommunens afslag var baseret på den forkerte antagelse, at den ikke kunne dispensere, led afgørelsen af en væsentlig retlig mangel. Planklagenævnet ophævede derfor afgørelsen.

Sagen blev hjemvist, så Køge Kommune kan foretage en ny behandling. Kommunen skal nu tage stilling til, om den vil dispensere fra lokalplanen, hvilket er en skønsmæssig afgørelse, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve. Nævnet tog ikke stilling til sagens øvrige klagepunkter.