Afvisning af klage over dispensation til opførelse af enfamiliehus inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, da klager ikke er klageberettiget

Bornholms Regionskommune meddelte den 25. marts 2020 dispensation til opførelse af et nyt enfamiliehus inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen på matr. nr. [F1] Arnager Fiskerleje, Nylarsker. Dispensationen blev givet i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, jf. § 65, stk. 2.

Kommunens begrundelse for dispensation

Kommunen lagde vægt på, at byggegrunden ligger i eksisterende bymæssig bebyggelse. De vurderede, at der allerede var anden bebyggelse tættere på fortidsmindet end det ansøgte, og at det nye byggeri ikke ville have en væsentlig synsmæssig påvirkning af fortidsmindet eller det omkringliggende kulturmiljø. Kommunen anså desuden det ansøgte byggeri for at svare skalamæssigt og arkitektonisk til den omgivende bebyggelse.

Klagen og klagers anbringender

Afgørelsen blev påklaget den 18. december 2020 af omboende til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagerne anførte primært, at:

• Anden bebyggelse tættere på fortidsmindet ikke tilsidesætter nugældende lovgivning.
• Byggeriet ville skille sig ud og virke meget dominerende i forhold til den øvrige bebyggelse i området.
• Byggeriet ville lukke for indsynet til skansen fra den vestlige ende af [A2] og [A3].

Klagerne havde oprindeligt indgivet klagen den 10. september 2020, men blev efterfølgende vejledt om at oprette den som en særskilt klage vedrørende fortidsmindebeskyttelseslinjen. En separat klage vedrørende landzonetilladelsen blev behandlet af Planklagenævnet.

Kommunens bemærkninger til klagen

Bornholms Regionskommune bemærkede i sine kommentarer til klagen, at dispensationen ikke var blevet påklaget inden klagefristens udløb. Kommunen vurderede derfor, at klagen var indgivet for sent, og at klagerne ikke var klageberettigede.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MKN) afviste at realitetsbehandle klagen over Bornholms Regionskommunes afgørelse om dispensation til opførelse af et enfamiliehus inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Afvisningen skete med henvisning til klagernes manglende klageberettigelse.

Klageberettigelse

MKN henviste til Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1, som udtømmende opregner, hvem der er klageberettiget i sager om afgørelser efter lovens § 18, stk. 1, jf. § 65, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse er ejere af omkringliggende ejendomme (naboer) ikke omfattet af den klageberettigede kreds, da nabohensyn og -interesser ikke er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Dette gælder også, selvom mange naboer har underskrevet en liste eller organiseret sig i en forening.

Nævnets konklusion

På baggrund af ovenstående fandt MKN, at klagerne ikke var klageberettigede i den konkrete sag. Klagernes supplerende bemærkninger ændrede ikke nævnets afgørelse. Som følge af afvisningen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.