Klage over VVM-tilladelse til klimatilpasningsanlæg afvist pga. manglende klageberettigelse

Sagen omhandler en klage over Holstebro Kommunes afgørelse af 12. juli 2021 om VVM-tilladelse til etablering af et klimatilpasningsanlæg i Holstebro By og i Storådalen opstrøms Holstebro. Projektet omfatter tre bygværker og en slusestrategi, der skal tilbageholde 4.500.000 m³ vand, hvilket potentielt vil oversvømme ca. 200 ha udover Vandkraftsøen.

Holstebro Kommune har vurderet, at projektet er omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 10, litra g vedrørende dæmninger og anlæg til opstuvning af vand. VVM-tilladelsen blev meddelt i henhold til Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning § 2, stk. 8, nr. 2 og Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning § 7, idet projektet faldt ind under overgangsbestemmelsen i Miljøvurderingslovens § 57, stk. 8.

Klagerens anbringender

En borger i Holstebro Kommune påklagede afgørelsen den 9. august 2021. Klageren anførte primært, at kommunens klimarapport var mangelfuld og baseret på forkerte beregninger og forudsætninger. Desuden blev projektets økonomi kritiseret for at være ukorrekt og undervurderet.

Klageren gjorde gældende, at vedkommende var klageberettiget, da finansieringen af projektet sker via forbrugsafgifter for vand og spildevand fra kommunens borgere, hvilket tvinger dem til at betale for klimasikringen. Klageren henviste også til sin status som skatteborger og bruger af naturen langs Storåen, samt den demokratiske ret til at ytre sig i høringsprocesser.

Holstebro Kommunes bemærkninger

Holstebro Kommune bemærkede den 31. august 2021, at klageren ikke blev anset for klageberettiget, da vedkommende ikke havde en retlig interesse i sagens udfald. Kommunen anførte, at klageren ikke var lodsejer i projektområdet og derfor ikke berørtes økonomisk. Endvidere lå klagerens ejendom uden for det udpegede risikoområde for oversvømmelse og ca. 1-7,5 km fra projektets bygværker, hvorfor ejendommen ikke forventedes påvirket af projektet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Holstebro Kommunes VVM-tilladelse til klimatilpasningsanlægget. Afvisningen skyldtes, at klageren ikke blev anset for at have den fornødne retlige interesse i sagens udfald.

Vurdering af klageberettigelse

Nævnet henviste til Miljøvurderingslovens § 50, stk. 1, som fastslår, at afgørelser kan påklages af enhver med retlig interesse i sagens udfald, samt landsdækkende foreninger og organisationer med specifikke formål og medlemstal. Udtrykket "retlig interesse" er ikke nærmere defineret i loven, men nævnet fortolkede det i lyset af lovens formål om at inddrage offentligheden i vurderingen af projekters væsentlige miljøpåvirkninger, jf. Miljøvurderingslovens § 1, stk. 2.

Denne fortolkning er i overensstemmelse med VVM-direktivets artikel 11, stk. 1 og Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, som sikrer klageadgang for medlemmer af den berørte offentlighed med tilstrækkelig interesse. En retlig interesse antages normalt at foreligge hos personer, erhvervsdrivende eller foreninger med tilknytning til det område, hvor projektet etableres, da de som udgangspunkt er en del af den berørte offentlighed.

Nævnets konklusion

Nævnet lagde vægt på, at klagerens ejendom lå ca. 1 km fra det nærmeste bygværk, og at der ikke var oplysninger om forventet miljømæssig påvirkning af klagerens ejendom. En ideel interesse i natur og miljø, eller en generel interesse som borger i at undgå at bidrage til projektets finansiering via forbrugsafgifter eller skatter, blev ikke anset for en tilstrækkelig retlig interesse i miljøvurderingslovens forstand. Dette gælder også klagerens interesse som bruger af kommunens natur.

På baggrund heraf fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at klageren ikke havde den fornødne retlige interesse i sagens afgørelse. Som følge af afvisningen af realitetsbehandling tilbagebetales det indbetalte klagegebyr, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3.