Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Holstebro Kommunes afgørelse af 12. juli 2021 om VVM-tilladelse til etablering af et klimatilpasningsanlæg i Holstebro By og i Storådalen opstrøms Holstebro. Projektet omfatter tre bygværker og en slusestrategi, der skal tilbageholde 4.500.000 m³ vand, hvilket potentielt vil oversvømme ca. 200 ha udover Vandkraftsøen.
Holstebro Kommune har vurderet, at projektet er omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 10, litra g vedrørende dæmninger og anlæg til opstuvning af vand. VVM-tilladelsen blev meddelt i henhold til Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning § 2, stk. 8, nr. 2 og Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning § 7, idet projektet faldt ind under overgangsbestemmelsen i Miljøvurderingslovens § 57, stk. 8.
En borger i Holstebro Kommune påklagede afgørelsen den 9. august 2021. Klageren anførte primært, at kommunens klimarapport var mangelfuld og baseret på forkerte beregninger og forudsætninger. Desuden blev projektets økonomi kritiseret for at være ukorrekt og undervurderet.
Klageren gjorde gældende, at vedkommende var klageberettiget, da finansieringen af projektet sker via forbrugsafgifter for vand og spildevand fra kommunens borgere, hvilket tvinger dem til at betale for klimasikringen. Klageren henviste også til sin status som skatteborger og bruger af naturen langs Storåen, samt den demokratiske ret til at ytre sig i høringsprocesser.
Holstebro Kommune bemærkede den 31. august 2021, at klageren ikke blev anset for klageberettiget, da vedkommende ikke havde en retlig interesse i sagens udfald. Kommunen anførte, at klageren ikke var lodsejer i projektområdet og derfor ikke berørtes økonomisk. Endvidere lå klagerens ejendom uden for det udpegede risikoområde for oversvømmelse og ca. 1-7,5 km fra projektets bygværker, hvorfor ejendommen ikke forventedes påvirket af projektet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Holstebro Kommunes VVM-tilladelse til klimatilpasningsanlægget. Afvisningen skyldtes, at klageren ikke blev anset for at have den fornødne retlige interesse i sagens udfald.
Nævnet henviste til Miljøvurderingslovens § 50, stk. 1, som fastslår, at afgørelser kan påklages af enhver med retlig interesse i sagens udfald, samt landsdækkende foreninger og organisationer med specifikke formål og medlemstal. Udtrykket "retlig interesse" er ikke nærmere defineret i loven, men nævnet fortolkede det i lyset af lovens formål om at inddrage offentligheden i vurderingen af projekters væsentlige miljøpåvirkninger, jf. .
Denne fortolkning er i overensstemmelse med VVM-direktivets artikel 11, stk. 1 og Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, som sikrer klageadgang for medlemmer af den berørte offentlighed med tilstrækkelig interesse. En retlig interesse antages normalt at foreligge hos personer, erhvervsdrivende eller foreninger med tilknytning til det område, hvor projektet etableres, da de som udgangspunkt er en del af den berørte offentlighed.
Nævnet lagde vægt på, at klagerens ejendom lå ca. 1 km fra det nærmeste bygværk, og at der ikke var oplysninger om forventet miljømæssig påvirkning af klagerens ejendom. En ideel interesse i natur og miljø, eller en generel interesse som borger i at undgå at bidrage til projektets finansiering via forbrugsafgifter eller skatter, blev ikke anset for en tilstrækkelig retlig interesse i miljøvurderingslovens forstand. Dette gælder også klagerens interesse som bruger af kommunens natur.
På baggrund heraf fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at klageren ikke havde den fornødne retlige interesse i sagens afgørelse. Som følge af afvisningen af realitetsbehandling tilbagebetales det indbetalte klagegebyr, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3.
KlimatilpasningSiden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.
Klimatilpasning
Sagen omhandler klager over Energistyrelsens afgørelser vedrørende etablering af Mejlflak Havvindmøllepark i Århus Bugt. Havvind Århus Bugt A/S ansøgte den 18. november 2010 Energistyrelsen om tilladelse til forundersøgelser for etablering af en havvindmøllepark med 20 møller, hver med en kapacitet på 3-6 MW og en totalhøjde på 150-200 meter, hvilket ville give en samlet kapacitet på 60-120 MW.
Energistyrelsen meddelte den 1. juni 2011 Havvind Århus Bugt A/S den ansøgte forundersøgelsestilladelse med hjemmel i Lov om fremme af vedvarende energi § 22 og Lov om fremme af vedvarende energi § 23, stk. 4. Efterfølgende indsendte Havvind Århus Bugt A/S i april 2012 en forundersøgelsesrapport, der omfattede en VVM-redegørelse, en Natura 2000-konsekvensvurdering, en sejladssikkerhedsrapport og visualiseringer. Rapporten blev sendt i myndighedshøring og en bred offentlig høring. Som følge af bemærkninger i høringen blev der anmodet om yderligere undersøgelser, herunder en marsvintælling, og projektet blev tilpasset med en maksimal møllehøjde på 150 meter og en minimumsafstand på 4 km fra kysten. Energistyrelsen godkendte forundersøgelsesrapporten den 28. juli 2014 i medfør af .
En ny evaluering ser på erfaringerne med reglerne for spildevandsselskabernes klimatilpasning af tag- og overfladevand og undersøger balancen mellem effektiv vandhåndtering og forbrugerbeskyttelse.
Miljøminister Magnus Heunicke underskriver i dag en forståelsesaftale med Aarhus Kommune for at bidrage med viden og vejledning i kommunens arbejde med at undersøge muligheder for klimatilpasning af et lavtliggende beboelsesområde i Vejlby Risskov. Her er villakvarterer truet af oversvømmelser, der kan medføre store samfundsøkonomiske tab, omkostninger for boligejere og samtidig gå ud over den rekreative benyttelse af naturen i området.
Støtteforeningen Bevar De Kystnære Havmiljøer klagede over både forundersøgelsestilladelsen af 1. juni 2011 og godkendelsen af forundersøgelsesrapporten af 28. juli 2014. Foreningens formand og næstformand indgav også klage over godkendelsen af forundersøgelsesrapporten. Klagerne anmodede om opsættende virkning for godkendelsen af forundersøgelsesrapporten.
Energiklagenævnet skulle indledningsvist tage stilling til, om klagerne var klageberettigede, om klagerne var indgivet rettidigt, og om Energistyrelsens godkendelse af forundersøgelsesrapporten var en afgørelse i forvaltningsretlig forstand.
Støtteforeningen, stiftet den 7. oktober 2013, oplyste at den repræsenterede over 3.500 berørte grundejere og havde til formål at bevare de kystnære havmiljøer, herunder specifikt at friholde Århus Bugt for vindmøller. Foreningen henviste til Århus-konventionens artikel 2, stk. 5 og artikel 9, stk. 2, som grundlag for klageadgang.
De individuelle klagere, formanden og næstformanden, henviste til deres ejendomme (fritidshus og fast bopæl) med udsigt over Århus Bugt, som ville blive påvirket af møllerne. De var også andelshavere i elselskabet NRGi a.m.b.a., der var hovedaktionær i projektet, og ønskede at begrænse yderligere tab i et ifølge dem urentabelt projekt.
Energistyrelsen anførte, at Støtteforeningen ikke var klageberettiget over forundersøgelsestilladelsen fra 2011, da foreningen ikke eksisterede på tidspunktet for afgørelsen eller klagefristens udløb. Vedrørende godkendelsen af forundersøgelsesrapporten argumenterede Energistyrelsen for, at der var tale om en processuel beslutning og ikke en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, og at klagevejledningen i godkendelsen derfor var indsat fejlagtigt. Styrelsen mente, at kun Havvind Århus Bugt A/S var part i sagen, da godkendelsen alene havde væsentlig og individuel betydning for dem.
Klagerne bestred Energistyrelsens vurdering af, at godkendelsen af forundersøgelsesrapporten ikke var en afgørelse. De fremhævede, at VVM-redegørelsen blev sendt i offentlig høring, og at Energistyrelsen medvirkede til tilpasninger af projektet. De argumenterede for, at godkendelsen gav Havvind Århus Bugt A/S en rettighed af væsentlig betydning, som kunne overdrages, og at projektmageren selv opfattede det som en godkendelse. Klagerne mente desuden, at forundersøgelsestilladelsen skulle tilbagekaldes/ophæves på grund af økonomisk urealiserbarhed, manglende hensyntagen til screeningsresultater og overtrædelse af afstandskrav.
Energiklagenævnet henviste til tidligere afgørelser, herunder sagerne om Rødsand II (2008) og seks havvindmøller ud for Frederikshavn (2011). Praksis viste, at klageberettigelse kræver en væsentlig og individuel interesse. For Rødsand II blev klager afvist, da påvirkningen var ensartet for en stor, svært identificerbar kreds. For Frederikshavn blev klager fra beboere på Hirsholmene (ca. 1,2 km fra møllerne) anerkendt på grund af den tætte afstand og dominerende effekt, mens klager fra Frederikshavn (ca. 4 km fra møllerne) blev afvist, da påvirkningen ikke var individuelt væsentlig.
Vivild Varmeværk a.m.b.a. ansøgte den 23. juni 2016 Norddjurs Kommune om godkendelse til etablering af et 7.000 m² solfa...
Læs mereSagen omhandler en klage indgivet af en varmeaftager mod Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 6. september 2016, hvor k...
Læs mere