Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om tempobonus for minkavl: Spørgsmål om dispensation ved forsinket aflivning

Miljø- og Fødevareklagenævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om dispensationsadgangen i Bekendtgørelse om forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 3, stk. 3.

Nævnets flertalsafgørelse

Flertallet i Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der var grundlag for at tildele tempobonus efter dispensationsadgangen i Bekendtgørelse om forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 3, stk. 3. Flertallet vurderede, at der var tale om en ekstraordinær situation, der berettigede dispensationen. Dette blev begrundet med:

• Klagerens oplysning om manglende mulighed for at skaffe arbejdskraft til aflivningen.
• De lukkede kommunegrænser i Nordjylland i perioden.
• Klagerens høje aflivningstempo på 428 dyr dagligt trods mangel på arbejdskraft.
• At besætningen ikke var smittet med COVID-19.
• En fristoverskridelse på fire dage blev anset for at være af mindre karakter.

Ud fra en rimelighedsbetragtning vurderede flertallet, at klagerens situation var så ekstraordinær, at den berettigede tildeling af yderligere tempobonus efter Bekendtgørelse om forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 3, stk. 2, jf. Bekendtgørelse om forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 3, stk. 3.

Mindretallets afvigende opfattelse

Et mindretal fandt det ikke godtgjort, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation efter Bekendtgørelse om forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning af mink som følge af COVID-19 § 3, stk. 3. Mindretallet anførte, at forudsætningerne for at søge tempobonus var ens for alle minkavlere, herunder de generelle udfordringer med lukkede kommunegrænser og begrænset hjælp. De mente, at bonusordningen var for tempo og ikke en erstatningsordning for tab, og at besætningens smittestatus ikke var relevant for vurderingen af en ekstraordinær situation.

Øvrige bemærkninger

Nævnet bemærkede, at Fødevarestyrelsen ved en fornyet behandling af sagen bør forholde sig til det præcise antal aflivede dyr, da der var optalt 4.278 mink, men kun ydet tempobonus for 4.248.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Fødevarestyrelsens afgørelse af 10. juni 2021 om udbetaling af tempobonus og hjemviste sagen til fornyet behandling.

• Ind- og udførsel af levende mink.
• Flytning af levende mink mellem besætninger i Danmark.

Forbuddet gælder dog ikke for:

• Hold af mink i zoologiske haver og dyreparker.
• Hold af mink i cirkus og forlystelsesparker.
• Privates hold af op til 5 domesticerede mink.
• Hold til tekniske og videnskabelige undersøgelser efter tilladelse fra ministeren.

Ministeren bemyndiges til at kunne ændre disse undtagelser.

Aflivning af mink (§ 2)

Alle, der holder mink i strid med forbuddet, pålægges at lade dyrene aflive. Minkavlere, hvis besætninger ikke er underlagt restriktioner for smitte, må pelse de dyr, der er anskaffet før lovens ikrafttræden.

Tempobonus (§ 3)

For at sikre en hurtig aflivning indføres en økonomisk bonusordning. Ministeren kan udbetale bonus, selvom fristen overskrides, hvis det ikke skyldes minkavlerens forhold.

*Gælder kommunerne Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn, Thisted, Jammerbugt, Vesthimmerland og Læsø.

Oplag, nedgravning og bortskaffelse (§ 4)

For at håndtere den store mængde aflivede dyr, får den relevante minister bemyndigelse til at træffe nødvendige foranstaltninger for oplag, nedgravning eller bortskaffelse. Disse foranstaltninger kan fravige bestemmelser i anden lovgivning (f.eks. miljø- og naturbeskyttelseslove), hvis det er nødvendigt for at inddæmme smitterisikoen. Beføjelserne er tidsbegrænset til 31. december 2021 og må ikke opretholdes længere end nødvendigt.

Kontrol, påbud og adgang (§ 5 og § 6)

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fører kontrol med lovens overholdelse og kan udstede de nødvendige påbud og forbud. Hvis et påbud ikke efterkommes, kan myndighederne lade arbejdet udføre for den ansvarliges regning. For at sikre en hurtig og effektiv håndhævelse er der ikke administrativ klageadgang over disse påbud.

Myndighederne har, mod legitimation og uden retskendelse, adgang til offentlige og private ejendomme for at varetage opgaver efter loven. Politiet kan yde bistand, hvis det er nødvendigt.

Erstatning og kompensation (§ 7)

Staten yder erstatning og kompensation til minkavlerne:

• For mink, der aflives som følge af loven, ydes erstatning for dyrenes værdi samt for det opståede driftstab. Retten til erstatning for dyrenes værdi bortfalder, hvis de pelses.
• Besætninger, der allerede var pålagt restriktioner pga. COVID-19, kompenseres efter reglerne i lov om hold af dyr.
• Ministeren fastsætter nærmere regler for erstatning og kompensation som følge af det midlertidige forbud mod minkhold. Det anerkendes, at forbuddet kan udgøre et ekspropriativt indgreb, hvorfor der skal ydes fuldstændig erstatning.

Der kan oprettes særlige myndigheder eller kommissioner til at behandle sagerne.

Straf (§ 8)

Overtrædelse af loven straffes med bøde eller fængsel i op til 6 måneder. Dette gælder for:

• Ulovligt hold af mink.
• Ulovlig transport af mink.
• Manglende efterlevelse af påbud eller forbud.

Både personer og selskaber kan pålægges strafansvar.

Ikrafttrædelse (§ 9)

Loven træder i kraft straks ved bekendtgørelsen i Lovtidende på grund af den akutte risiko for folkesundheden. Der indføres dog en overgangsperiode, således at straf for ulovligt hold af mink (anskaffet før lovens ikrafttræden) først finder anvendelse fra den 1. december 2020. Dette giver avlerne en frist til at efterkomme kravet om aflivning.