Klage over mangler i tilstandsrapport vedrørende vinduer, gulv, el-installationer og murværk

Forhold anset som fejl eller forsømmelser

Skønsmanden vurderede, at den bygningssagkyndige burde have bemærket og anført følgende i tilstandsrapporten:

• Revne i tegloverligger (pkt. 7): Skulle have været beskrevet som en K1-anmærkning, da den sandsynligvis var synlig.
• Manglende mærkning på sikringskasse (pkt. 11): Den delvist manglende mærkning skulle have været angivet som en K1.
• Manglende dåse/dæksel (pkt. 11): Såfremt et dæksel manglede på loftet ved besigtigelsen, skulle dette have været en K2-anmærkning.
• Udfaldende fuger (pkt. 8 og 12): Hvis de manglende fuger i sålbænk og på facaden var til stede på besigtigelsestidspunktet, skulle de have været nævnt som K1.

Forhold ikke anset som fejl eller forsømmelser

For en række væsentlige punkter fandt skønsmanden ikke grundlag for at kritisere den bygningssagkyndige:

• Råd i vinduer (pkt. 1, 3, 4): Skaderne var bevidst skjult og kunne ikke opdages uden destruktive indgreb.
• Svamp under gulv (pkt. 10): Skaden var en skjult konstruktionsfejl, der ikke var synlig.
• Funktionsfejl ved døre (pkt. 2, 6): Det forventes ikke, at alle døre og vinduer afprøves fuldt ud under en gennemgang.
• Fugtskade i skab (pkt. 13): Det forventes ikke, at den bygningssagkyndige inspicerer indersiden af alle skabe.

• Klagerne anførte, at skaden var til stede ved overtagelsen i 2008, og at forholdet vedrørende stuens gulv ikke var nævnt i tilstandsrapporten, hvilket afskærer Topdanmark fra at påberåbe sig forbeholdet. De mente, at de ikke havde mulighed for at vurdere forholdets reelle karakter på grund af manglende oplysninger i tilstandsrapporten, og at skaden var dækningsberettiget efter forsikringsvilkårene.
• Topdanmark afviste dækning med henvisning til et forbehold i policen for sætningsskader, da der var konstateret flere sætninger i tilstandsrapporten. Selskabet henviste også til, at tilstandsrapportens oplysninger ikke var klart forkerte. De anførte, at klagerne var bekendt med forbeholdet før tegning af forsikringen, og at de anmeldte forhold skyldtes sætningsskader. Selskabet mente, at tilstandsrapporten var tilstrækkeligt beskrivende, og at forbeholdet var konkret begrundet i rapporten.

Dokumentation og sagens forløb

• Tilstandsrapporten fra 2007 nævnte flere forhold med skader, men klagerne anførte, at omfanget af skævheder i stuen ikke fremgik.
• Dansk Fundering A/S konstaterede i 2010, at gulvet i stuen ikke var vandret, og at der var revnedannelser i facaden. De konkluderede, at stuegulvet var fejlfunderet, og at facaden var fejlfunderet.
• Klagerne anmeldte skaden til Topdanmark i 2012, men selskabet afviste dækning med henvisning til forbeholdet for sætningsskader.
• Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige afviste klagernes erstatningskrav mod den bygningssagkyndige.
• En arkitekt og ingeniør vurderede i 2012, at gulvkonstruktionen var fejlagtigt beskrevet i tilstandsrapporten, og at skævhederne på stuegulvet var så voldsomme, at de burde være bemærket. Disciplinær- og Klagenævnet afslog genoptagelse af sagen.
• Yderligere geotekniske rapporter bekræftede, at store dele af bygningen var fejlfunderet.