Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage fra en nabo over Frederikssund Kommunes landzonetilladelse til opførelse af et nyt sommerhus på 78,5 m² på en ejendom, hvor der i forvejen ligger et ældre sommerhus på 64 m². Det nye sommerhus ønskes opført ca. 60 meter fra det eksisterende.
Ejendommen ligger i landzone og inden for kystnærhedszonen. Den er desuden omfattet af flere beskyttelseshensyn ifølge kommuneplanen:
Klageren anførte, at det nye sommerhus afviger fra det eksisterende i både udformning, beliggenhed og størrelse. Der blev udtrykt bekymring for, at byggeriet ville være meget synligt i landskabet, især fra en nærliggende gravhøj, og at en tilladelse kunne skabe uønsket præcedens. Klageren påpegede også, at den nye placering var på et muligt uregistreret fortidsminde.
Frederikssund Kommune begrundede tilladelsen med, at den nye placering var mere hensigtsmæssig i forhold til fortidsmindet, da sommerhuset ville ligge bag eksisterende byggeri set fra mindet. Kommunen vurderede, at flytningen ikke ville have en væsentlig negativ indvirkning på oplevelsen af landskabet eller kulturmiljøet. Efterfølgende undersøgelser foretaget af Roskilde Museum (ROMU) konkluderede, at de fundne sten på byggegrunden ikke udgjorde et fortidsminde, der krævede yderligere arkæologiske undersøgelser.
Planklagenævnet stadfæster Frederikssund Kommunes afgørelse og fastholder dermed landzonetilladelsen. Det betyder, at kommunens afgørelse fortsat gælder.
Efter Planloven § 35, stk. 1, kræver nybyggeri i landzone en tilladelse. Hovedreglen er, at sommerhuse skal placeres i udlagte sommerhusområder for at undgå byspredning og beskytte det åbne land. Praksis tillader dog normalt, at et eksisterende sommerhus erstattes af et nyt. Hvis det nye sommerhus, som i denne sag, ønskes opført med en anden placering, forudsætter en tilladelse, at den nye placering er mindst lige så hensigtsmæssig som den hidtidige, vurderet ud fra landskabelige og andre planlægningsmæssige hensyn.
Da ejendommen ligger i kystnærhedszonen, skal der lægges særlig vægt på de landskabelige, naturmæssige og rekreative interesser, jf. . Tilladelser kan kun gives, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning for kystområdets beskyttelsesinteresser.
Planklagenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Nævnet lægger vægt på følgende punkter:
På denne baggrund stadfæster Planklagenævnet kommunens afgørelse.
AkademiraadetAkademiraadet advarer mod konsekvenserne for kystnaturen og bymidterne i et nyt lovforslag om ændring af planloven, men ser positivt på nye boformer i landdistrikterne.
Plan- og LanddistriktsstyrelsenPlan- og Landdistriktsstyrelsen
Sagen omhandler en klage over Struer Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en helårsbolig på 151 m² med 15 m² overdækket terrasse, et udhus på 70 m² samt terrænregulering på en ejendom i Thyholm. Den nye bolig skulle erstatte et eksisterende sommerhus på 48 m².
Ejendommen er beliggende i landzone på matr.nr. i 7790 Thyholm, med et areal på 786 m². Den ligger i første række mod kysten i et område med både sommerhuse og helårsboliger. Ejendommen er inden for kommuneplanens landsbyafgrænsning og omfattet af kommuneplanramme nr. 12 L 3, som udlægger området til blandet bolig og erhverv i landzone. Området er udpeget som værdifuldt kulturmiljø, bevaringsværdigt landskab (med særlig udsigt og kystlandskab), og ligger ca. 25 m fra kysten og ca. 20 m fra et Natura 2000-område. Kommuneplanens retningslinjer for landskabsudpegninger foreskriver, at nybyggeri kun må opføres under særlige omstændigheder, og at ændringer ikke må påvirke særlige udsigter væsentligt, jf. retningslinje nr. 32.
By-, Land- og Kirkeministeriet sender to nye landsplandirektiver i høring, der giver udvalgte kommuner mulighed for at udlægge sommerhusgrunde og udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen.
Landsplandirektiverne omhandler henholdsvis udviklingsområder i kystnærhedszonen og udlæg og omplacering af sommerhusområder.
Ansøgningen omfattede opførelse af en ny helårsbolig og udhus samt terrænregulering fra kote ca. 1,00-1,25 til kote 2,28 for at mindske risikoen for oversvømmelse. Kommunen gav landzonetilladelse den 15. august 2019 i henhold til Planloven § 35, stk. 1. Kommunen vurderede, at tilladelsen ikke var i strid med hensyn til natur, landskab, kulturhistorie og omkringboende, herunder i forhold til kystnærhedszonen. De lagde vægt på, at ejendommen allerede var bebygget, og at det ansøgte var i overensstemmelse med kommuneplanramme 12 L 3, som tillader boligformål og fastlægger, at ny bebyggelse skal opføres harmonisk og under hensyntagen til landsbyens karakter.
En nabo klagede til Planklagenævnet den 12. september 2019. Klageren anførte primært, at projektet var lokalplanpligtigt i henhold til Planloven § 13, stk. 2. Hvis ikke lokalplanpligtigt, mente klageren, at afgørelsen tilsidesatte planloven og kommuneplanen, herunder rammeområde 12 L 3, var i strid med praksis og ville medføre væsentlige nabogener (indbliksgener, mistet fjordudsigt, ændret udtryk, risiko for overfladevand, voldsom støttemur). Klageren henviste til Planloven § 5 a vedrørende kystnærhedszonen og påpegede, at genopførelse af bolig normalt skal have ca. samme størrelse, placering og udformning som den tidligere bebyggelse. Kommunen fastholdt, at der ikke var lokalplanpligt, da der var tale om et enfamiliehus blandt andre bebyggede matrikler, og at det ansøgte var i overensstemmelse med rammeområde 12 L 3 og landzonebestemmelserne. Kommunen vurderede, at området hovedsageligt var præget af helårsboliger, og at det ansøgte ikke ville opleves som en enkeltstående bebyggelse i kystnærhedszonen, men indgik i en helhed inden for landsbyafgrænsningen.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Næstved Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til udskiftning af ...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Norddjurs Kommunes afgørelse om lovliggørende landzonetilladelse til...
Læs mere