Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Høje-Taastrup Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til en etableret træbro i et § 3-beskyttet mose- og søområde. Ejendommen, beliggende på [F1] i Høje-Taastrup Kommune, indeholder en beskyttet sø på ca. 1,8 ha og tilstødende beskyttet mose, begge omfattet af Maglemosefredningen. Broen er ca. 25 meter lang og 1,5 meter bred og er etableret i den østlige del af søen og mosen mellem foråret 2014 og 2015.
Ved en besigtigelse den 31. august 2020 konstaterede kommunen næringsrig mosevegetation ved broen. Klager oplyste, at broen blev brugt til at få direkte adgang til søen uden at skulle passere den vandlidende mose, og ansøgte mundtligt om lovliggørende dispensation. Høje-Taastrup Kommune meddelte den 8. juni 2021 afslag på lovliggørende dispensation og varslede påbud om fjernelse af broen i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 3, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2.
Kommunen vurderede, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation, da broen udelukkende tjente private formål og ikke alment rekreative formål. Kommunen fremhævede, at Naturbeskyttelseslovens § 3 administreres restriktivt, og at sagen ikke adskilte sig fra lignende sager. Kommunen bemærkede desuden, at broen ikke var i overensstemmelse med fredningsbestemmelserne, men sendte ikke sagen til Fredningsnævnet, da afslag allerede var givet.
Ejendommens ejer påklagede afgørelsen den 28. juni 2021. Klager anførte, at der forud for fredningen og naturbeskyttelseslovens ikrafttræden havde eksisteret en fiskebro på arealet, og at den nye bro var etableret som erstatning for denne ubrugelige bro. Klager overvejede at istandsætte den gamle bro, hvis dispensation til den nye blev afvist. Høje-Taastrup Kommune bemærkede til klagen, at den nye bro var væsentligt længere, placeret et andet sted og sandsynligvis ulovligt etableret uden dispensation fra den dagældende naturfredningslov.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Høje-Taastrup Kommunes afgørelse af 8. juni 2021 om afslag på lovliggørende dispensation til broen. Nævnet lagde til grund, at arealet, hvor broen er etableret, er beskyttet sø og mose i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1 og Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2.
Nævnet henviste til , som åbner mulighed for dispensation i særlige tilfælde. Det blev understreget, at der skal foreligge særlige omstændigheder, og at praksis er restriktiv. En væsentlig økonomisk interesse er ikke tilstrækkelig, og indgrebet skal enten være i et område uden særlig naturbeskyttelsesmæssig interesse eller ikke medføre en afgørende forrykning af tilstanden. Desuden må en dispensation ikke skabe uheldig præcedens.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation. Nævnet lagde vægt på, at der er tale om et væsentligt indgreb i beskyttet natur med næringsrig mosevegetation, at indgrebet ikke er naturforbedrende, og at broen alene har til formål at tilgodese private interesser. Broens betydelige størrelse (over 25 m²) kan påvirke de beskyttede naturtyper gennem skyggevirkning, påvirkning af bredvegetation og forstyrrelse af dyrelivet. Hertil har nævnet lagt vægt på, at broen fremstår visuelt dominerende og med en negativ indvirkning på oplevelsen af søen og mosen. Endelig er det nævnets vurdering, at en dispensation vil kunne skabe en uønsket præcedensvirkning i lignende sager i strid med beskyttelsesordningens formål.
Nævnet afviste klagers argument om, at den nye bro var en erstatning for en ældre bro etableret før naturbeskyttelseslovens ikrafttræden. Dette skyldtes, at den nye bro har en anden placering og er større end den oprindelige bro. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Erhvervs- og bierhvervsfiskere kan nu søge om deltagelse i et videnskabeligt forsøgsfiskeri efter stenbider i danske farvande med opstart i foråret 2026.
Sagen omhandler en klage over Stevns Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til to broer, Bro 1 og Bro 2, beliggende ved en sø på en sommerhusgrund i Strøby. Søen, der er ca. 800 m² stor, er en beskyttet naturtype i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1. Klager erhvervede ejendommen i 2010 og havde tidligere fået dispensation til anlæggelse af en sti rundt om søen, dog med vilkår om, at kun en mindre del (under 10 %) måtte udføres som gangbro, og at der ikke måtte ske opfyldning af søen med sten eller grus.
Klager anlagde en ca. 10 m x 1 m bro (Bro 1) parallelt med søen og en 1 m x 1 m bro (Bro 2) vinkelret ud i søen. Klager hævdede, at etableringen af Bro 1 skete i samråd med en kommunal medarbejder, som efterfølgende godkendte udførelsen. Kommunen udstedte dog påbud om fjernelse af broerne den 26. januar 2015, da de ikke var i overensstemmelse med den oprindelige dispensation. Kommunen anerkendte dog, at dialogen med den tidligere medarbejder kunne have givet klager en opfattelse af, at Bro 1 var i orden, og tilbød økonomisk kompensation for dette forhold. Bro 2 var derimod etableret uden kommunens inddragelse.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede i 2015 kommunens påbud om fjernelse af broerne, idet de var opført i strid med dispensationen. Nævnet bemærkede dog, at spørgsmålet om den tidligere medarbejders tilkendegivelser kunne inddrages i en vurdering af en eventuel lovliggørende dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3. Efterfølgende afslog Stevns Kommune en ansøgning om lovliggørende dispensation, men denne afgørelse blev hjemvist af Natur- og Miljøklagenævnet i 2016, da kommunen skulle vurdere, om dialogen med medarbejderen udgjorde en særlig omstændighed, der kunne begrunde en dispensation.
Stevns Kommune traf den 18. april 2016 igen afslag på ansøgning om lovliggørende dispensation til begge broer. Kommunen vurderede, at broernes placering og udformning skyggede kantzonen og dele af søen, hvilket påvirkede den biologiske mangfoldighed. Kommunen fastholdt dog, at klager kunne have været i god tro ved etablering af Bro 1 på grund af dialogen med den tidligere medarbejder, men fastholdt afslaget for Bro 2, da denne var etableret uden kommunal inddragelse.
Sagen omhandler Lemvig Kommunes dispensation til opførelse af et sommerhus, terrasse og parkeringsareal på en ejendom, d...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Ringsted Kommunes afgørelse om, at en renovering/retablering af e...
Læs mereLovforslag om begrænsning af plantebeskyttelsesmidler på befæstede og stærkt permeable arealer
