Afgørelse om dispensation fra byplanvedtægt nr. 7 i Frederikshavn

Frederikshavn Kommune meddelte den 9. juni 2021 dispensation fra byplanvedtægt nr. 7 med tillæg nr. 1 for Karréen Tordenskjoldsgade, Danmarksgade, Rimmensgade og Parallelvej i den indre by. Dispensationen vedrørte opførelse af en ny etageejendom på ejendommene [A2] og [A3] i Frederikshavn.

En gruppe beboere i området klagede over kommunens afgørelse. Planklagenævnet behandlede i denne sag tre hovedspørgsmål:

Byplanvedtægtens anvendelse

Planklagenævnet vurderede, om det ansøgte forhold var umiddelbart tilladt i henhold til byplanvedtægten, jf. Planlovens § 18, eller om det krævede dispensation. Dette indebar en gennemgang af byplanvedtægtens § 4 (grundens benyttelse), § 5 (bygningernes udstrækning og udformning) samt tillæg nr. 1, § 2 og § 3.

Kommunens hjemmel til dispensation

Nævnet undersøgte, om kommunen havde den fornødne hjemmel til at meddele dispensationerne i henhold til Planlovens § 19.

Officialprincippet

Endelig vurderede Planklagenævnet, om kommunen havde et tilstrækkeligt grundlag for at træffe afgørelse, i overensstemmelse med officialprincippet.

Kommunens dispensationer

Kommunen havde givet en række dispensationer fra byplanvedtægten, herunder:

• Anvendelse til boligformål: Dispensation fra byplanvedtægtens § 4, stk. 1 og 2, til indretning af etager over stueplan til boligformål.
• Parkering: Dispensation fra byplanvedtægtens § 5, stk. 5, til indretning af baggården til ophold og indbetaling til kommunal parkeringsfond for manglende parkeringspladser.
• Byggefelter og etageantal: Dispensation fra byplanvedtægtens § 5, stk. 1, og tillæg nr. 1, § 2, stk. 2, til opførelse af altangange, trappe- og elevatortårn uden for byggefelt, lager delvist uden for byggefelt, samt opførelse af byggeri i op til 5 etager.
• Udnyttelsesgrad: Dispensation fra tillæg nr. 1, § 2, stk. 1, til en fremtidig udnyttelsesgrad på 1,6.
• Stiforhold: Dispensation fra tillæg nr. 1, § 3, til bibeholdelse af stiadgang med nuværende placering.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betød, at kommunens afgørelse stod ved magt.

Planklagenævnet behandlede klagen over Frederikshavn Kommunes dispensationer fra byplanvedtægt nr. 7 med tillæg nr. 1.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter lovligheden og gyldigheden af afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige principper.

Umiddelbart tilladt eller krav om dispensation

Nævnet vurderede, at byplanvedtægtens bestemmelser er bindende, jf. Planlovens § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med byplanvedtægten, kræver dispensation efter Planlovens § 19 og forudgående naboorientering efter Planlovens § 20.

• Anvendelse til boligformål: Byplanvedtægtens § 4, stk. 2, blev opfattet som en dispensationsbestemmelse, hvilket betyder, at indretning af boliger kræver dispensation.
• Parkering: Manglende etablering af det krævede antal parkeringspladser var i strid med byplanvedtægtens § 5, stk. 5, og krævede dispensation.
• Byggefelter og etageantal: Opførelse af altangange, trappe- og elevatortårn uden for byggefelt, lager delvist uden for byggefelt, samt byggeri i op til 5 etager, var i strid med byplanvedtægtens § 5, stk. 1, og tillæg nr. 1, § 2, stk. 2, og krævede dispensation.
• Udnyttelsesgrad: Nævnet fastslog, at tillæg nr. 1, § 2, stk. 1, erstatter byplanvedtægtens § 5, stk. 7, og fastsætter udnyttelsesgraden til maksimalt 1,1. En ansøgt udnyttelsesgrad på 1,6 var i strid hermed og krævede dispensation.
• Stiforhold: Den ansøgte stiadgang mellem [A4] og [A5] var i strid med tillæg nr. 1, § 3, stk. 1, og krævede dispensation.

Mulighed for at give dispensation

Kommunen kan dispensere fra en byplanvedtægt, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2.

• Anvendelse til boligformål: Da byplanvedtægtens § 4, stk. 2, er en dispensationsbestemmelse, er en dispensation efter denne ikke i strid med planens principper. Kriterierne i bestemmelsen er skønsmæssige, og kommunen har ikke indskrænket sin dispensationskompetence.
• Bebyggelsesregulerende bestemmelser: Nævnet fandt, at de bebyggelsesregulerende bestemmelser i byplanvedtægtens § 5, stk. 1 og 5, og tillæggets § 2, stk. 1 og 2, samt § 3, ikke udgjorde en del af planens principper. Der var ingen holdepunkter for at antage, at disse bestemmelser havde en særlig betydning, der gjorde dem til principper.
• Sammenfattende konklusion: Planklagenævnet konkluderede, at kommunen havde hjemmel til at give de omtalte dispensationer. Det forhold, at der blev dispenseret fra flere bestemmelser, medførte ikke ugyldighed, da der ikke var tale om forhold, der i sig selv var lokalplanpligtige, jf. Planlovens § 13, stk. 2.

Beslutningsgrundlaget for afgørelsen

Nævnet vurderede, om kommunen havde overholdt officialprincippet, som kræver, at kommunen fremskaffer de nødvendige oplysninger til sagen. Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen havde handlet i strid med officialprincippet, selvom der ikke forelå en visualisering af gadeforløbet og det samlede byggeri. Kommunen var i besiddelse af ansøgnings- og projektmateriale, og nævnet kunne ikke efterprøve kommunens skønsmæssige vurdering af byggeriets udseende.

Forhold der ikke behandles

Planklagenævnet afviste at behandle klagepunkter vedrørende opholdsarealer, da kommunen ikke havde truffet afgørelse herom. Klagepunkter vedrørende dispensationens hensigtsmæssighed (belastning af parkeringspladser, bastant byggeri) og adgangsforhold (privatretligt anliggende) blev afvist, da de ikke vedrørte retlige forhold efter planloven.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Frederikshavn Kommunes afgørelse af 9. juni 2021. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.