Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan vedrørende byggefelt og anvendelse af stueetage til boliger

Varde Kommune meddelte den 15. marts 2021 dispensation fra lokalplan nr. 06.C9.01 for ejendommen [A1] i Varde centrum. Dispensationen vedrørte overskridelse af byggefelt, bygningens udformning og anvendelse af stueetagen til boliger. To genboer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 06.C9.01, delområde I, som fastsætter detaljerede bestemmelser for området:

• Formål (§ 1): Lokalplanen har til formål at fastlægge områdets anvendelse til centerformål (boliger, butikker, liberale erhverv m.m.), udvikle området som en harmonisk del af bykernen, sikre bevaringsværdige træer, fastlægge principper for bebyggelsens placering, højde og udstrækning, samt sikre arkitektonisk kvalitet og nutidig arkitektur.
• Anvendelse (§ 3.02): Området må anvendes til centerformål, herunder boliger. Dog er bebyggelsens stueplan forbeholdt specifikke erhvervs- og kulturelle formål som butikker, restauranter, caféer, gallerier, hoteller, biografer, liberale erhverv, offentlige institutioner og scener.
• Bebyggelsens omfang og placering (§ 6.01): Ny bebyggelse skal placeres inden for de udlagte byggefelter og opføres med parallelle facader.
• Bebyggelsens ydre fremtræden (§ 7.01): Nye bygninger skal fremstå i et klart og enkelt formsprog med pudsede, ensfarvede hvide facader, kubiske volumener og store, ubrudte vinduesflader.

Kommunens dispensation

Kommunen dispenserede fra følgende lokalplanbestemmelser:

• § 3.02: Tilladelse til, at stueetagen kan anvendes til boligformål.
• § 6.01: Tilladelse til, at byggeriet kan placeres uden for det i lokalplanen udlagte byggefelt 2.
• § 7.01: Tilladelse til, at bygningen kan opføres med kubiske former og delvist indskårne altaner, samt med den sydvendte facade skråt afskåret af hensyn til bevarelse af en indsigtslinje.

Klagen og dens indhold

De to genboer klagede over afgørelsen og anførte, at kommunen ikke havde hjemmel til at give dispensationen i henhold til Planlovens § 19, og at afgørelsen ikke var tilstrækkeligt begrundet i henhold til Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24.

Klagerne gjorde desuden gældende, at dispensationerne ville medføre tab af udsigt, skyggekast og indkigsgener, samt et funktionstab og værditab. Disse punkter blev dog afvist af Planklagenævnet som værende spørgsmål om afgørelsens hensigtsmæssighed, hvilket nævnet ikke har kompetence til at behandle. Klagerne anførte også, at der ikke var dispenseret fra andre relevante bestemmelser (f.eks. bebyggelsesprocent, parallelle facader, orientering, parkeringspladser og matrikulære ændringer), men disse klagepunkter blev afvist, da de ikke var omfattet af den påklagede afgørelse.

Planklagenævnet ophævede Varde Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette betyder, at kommunens dispensation ikke længere er gyldig.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Spørgsmål om afgørelsens hensigtsmæssighed, herunder tab af udsigt, skyggekast eller værditab, ligger uden for nævnets kompetence. Klagepunkter, der ikke var omfattet af den påklagede afgørelse (dispensation fra lokalplanens §§ 3.02, 6.01 og 7.01), blev afvist.

Dispensation fra lokalplanens § 3.02 (Anvendelse af stueetage)

Planklagenævnet fandt, at den ansøgte anvendelse af stueetagen til boliger var i strid med lokalplanens § 3.02, som forbeholder stueetagen til specifikke erhvervs- og kulturelle formål. Nævnet vurderede, at denne anvendelse ikke lå tilstrækkeligt tæt på den umiddelbart tilladte anvendelse til, at der kunne dispenseres fra den. En sådan dispensation ville være i strid med planens principper, og den ansøgte anvendelse forudsætter derfor vedtagelse af en ny lokalplan i henhold til Planlovens § 19, stk. 2. På denne baggrund ophævede Planklagenævnet kommunens afgørelse om dispensation fra lokalplanens § 3.02.

Dispensation fra lokalplanens § 6.01 og § 7.01 (Byggefelt og ydre fremtræden)

Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens § 6.01 (byggefelt) og § 7.01 (ydre fremtræden) ikke udgjorde en del af planens principper, da de primært er bebyggelsesregulerende bestemmelser. Kommunen havde derfor hjemmel til at give dispensation fra disse bestemmelser i henhold til Planlovens § 19, stk. 1.

Begrundelseskravet

Planklagenævnet fastslog, at klagerne var parter i sagen om dispensation fra §§ 6.01 og 7.01. Dette skyldtes, at dispensationen til at placere byggeriet uden for byggefeltet ville medføre, at den 8,5 meter høje bygning blev placeret tæt på klagernes ejendom (ca. 10 meter mellem ejendommene, begge tæt på skel), hvilket ville medføre indbliks- og skyggegener. Da klagerne var parter, og afgørelsen ikke fuldt ud gav dem medhold, skulle afgørelsen indeholde en begrundelse i henhold til Forvaltningslovens § 22.

Kommunens afgørelse manglede en begrundelse, herunder henvisning til de retsregler, afgørelsen var truffet efter, og de hovedhensyn, der havde været bestemmende for kommunens skønsmæssige vurdering, jf. Forvaltningslovens § 24, stk. 1 og Forvaltningslovens § 24, stk. 2. Denne mangel blev anset for væsentlig og medførte, at afgørelsen var ugyldig. På denne baggrund ophævede Planklagenævnet også kommunens afgørelse om dispensation fra lokalplanens § 6.01 og § 7.01.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.