Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Fiskeristyrelsens afslag på en ansøgning om tilladelse til blåmuslingefiskeri i Vadehavet, Nordsøen og områder ved Jyllands vestkyst. Klager ansøgte den 31. august 2020 om tilladelse til fiskeri i de nævnte områder, herunder i områderne 141, 143, 144, 146 og 147 uden for 12 sømil fra Jyllands vestkyst, med fartøjet [F1]. Klager bemærkede i ansøgningen, at tyske fartøjer allerede fiskede blåmuslinger i disse områder, og at danske fartøjer derfor også burde have mulighed for det.
Fiskeristyrelsen afslog ansøgningen den 22. april 2021. Begrundelsen var, at fartøjet [F1] ikke havde fartøjstilladelsesandele (FTA) til blåmuslingefiskeri i de ansøgte områder, hvilket er et krav ifølge Bekendtgørelse om tilladelse til fiskeri efter muslinger og østers herunder om overdragelige fartøjstilladelsesandele § 2, stk. 1. Styrelsen anførte desuden, at muslingefiskeriet i Vadehavet har været lukket siden 2008 for at sikre fødegrundlaget for muslingespisende fugle, og at der på nuværende tidspunkt ikke er fastsat regler for fiskeri efter blåmuslinger i de pågældende områder, jf. Fiskerilovens § 34, stk. 1 og Fiskerilovens § 36, stk. 1.
Klager påklagede afgørelsen den 2. maj 2021 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at der ikke burde gælde et specifikt lovkrav om FTA for fiskeri uden for 12 sømil, og at fartøjet [F1] var registreret som muslingefartøj. Klager henviste også til, at et andet fartøj ([F2]) havde FTA-andele, som nemt kunne overføres til [F1]. Klager udtrykte frustration over manglende gennemsigtighed og saglighed i Fiskeristyrelsens begrundelse, samt tab af arbejdspladser og indtjening, og påpegede, at tyske og hollandske fartøjer fiskede i de danske farvande.
Fiskeristyrelsen fastholdt i sine bemærkninger til klagen, at der skal være fastsat specifikke regler for et fiskeri, før der kan gives tilladelse. Styrelsen anførte, at udenlandske fartøjers fiskeri ikke ændrer på, at der ikke er hjemmel til at udstede tilladelse til direkte fiskeri efter blåmuslinger i de ansøgte områder.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at Fiskeristyrelsens afslag på at meddele tilladelse til blåmuslingefiskeri i Vadehavet, Nordsøen og områder ved Jyllands vestkyst var korrekt.
Nævnet lagde vægt på, at det ansøgte fartøj, [F1], ikke havde fartøjstilladelsesandele (FTA) til blåmuslingefiskeri i de relevante områder. Ifølge Bekendtgørelse om tilladelse til fiskeri efter muslinger og østers herunder om overdragelige fartøjstilladelsesandele § 8 er det en betingelse for udstedelse af en aktuel tilladelse, at et fartøj har status som FTA-fartøj. Da dette ikke var tilfældet for klagers fartøj i de pågældende områder, kunne der allerede på dette grundlag ikke udstedes tilladelse til fiskeri af blåmuslinger til klagers fartøj.
Nævnet fandt, at det forhold, at klager havde et andet fartøj, hvorfra der eventuelt ville kunne overføres FTA-andele til [F1], ikke ændrede på, at der hverken på ansøgnings- eller afgørelsestidspunktet var FTA til blåmuslingefiskeri på det pågældende fartøj.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fiskeristyrelsens afgørelse af 22. april 2021 om afslag på ansøgning om tilladelse til blåmuslingefiskeri i Vadehavet, Nordsøen og områder ved Jyllands vestkyst. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Erhvervs- og bierhvervsfiskere kan nu søge om deltagelse i et videnskabeligt forsøgsfiskeri efter stenbider i danske farvande med opstart i foråret 2026.
Sagen omhandler en klage over Fiskeristyrelsens afslag på en ansøgning om tildeling af 200 tons sild i Limfjorden til fiskefartøjet F 1. Ansøgningen blev indgivet den 29. maj 2017 under reglerne om generationsskifte i reguleringsbekendtgørelsen.
Fiskeristyrelsen afviste ansøgningen den 16. januar 2018. Begrundelsen var, at ansøger ikke opfyldte betingelsen i Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet § 127, stk. 1, nr. 2, som kræver, at ansøger skal etablere sig som ejer eller medejer af et fartøj i det år, silden må fiskes, og ikke på forhånd må have ejerandel i fartøjet. Ansøger havde været eneejer af fartøjet F 1 siden den 2. november 2009.
Fiskeristyrelsen har gennemgået håndteringen af sager om motorkraft og kvotekoncentration, hvilket har afsløret kritisable forhold i forvaltningen. Ministeren iværksætter nu en række tiltag for at rette op på fejlene og sikre fremtidig korrekt sagsbehandling.
Danske fartøjsejere kan nu ansøge om fiskeritilladelser i NEAFC-området for 2026 med frist i december 2025.
Klageren påklagede afgørelsen den 25. januar 2018 og anførte, at andre fiskere, der heller ikke opfyldte lovkravene, havde fået deres ansøgninger imødekommet. Klageren henviste til retssikkerhedsprincippet om lighed for loven. Det blev også anført, at en fisker tidligere havde fået dispensation fra trawlbekendtgørelsen, selvom fartøjet overskred kravene med 400 %.
Klageren fremsatte yderligere bemærkninger den 18. marts 2019, hvor det blev hævdet, at Fiskeristyrelsens materiale var baseret på falske oplysninger. Klageren ønskede, at nævnets afgørelse skulle afvente Kammeradvokatens undersøgelse af alle sager vedrørende generationsskiftesild. En udtalelse fra ministeren for fiskeri og ligestilling bekræftede, at Fiskeristyrelsen havde tildelt generationsskiftesild til en fisker, der havde købt sit fartøj i 2015, selvom silden blev tildelt i 2017, hvilket var i strid med betingelserne. Dette skyldtes mangelfuld dokumentation.
Den 13. december 2020 oplyste klageren, at udleverede dokumenter bekræftede, at sild tildelt fartøjerne F 2 og F 3 var givet på samme grundlag som klagerens ansøgning. Klageren argumenterede for, at der var dannet præcedens for at fravige reglerne, og at lighed for loven ikke kan fraviges. Klageren klagede desuden over Fiskeristyrelsens sagsbehandlingstid.
Fiskeristyrelsen fastholdt sin afgørelse og vurderede, at klageren ikke opfyldte betingelsen om at være nyetableret. Styrelsen anførte, at dispensationen fra trawlbekendtgørelsen ikke vedrørte de grundlæggende betingelser for tildeling af sild fra puljen. Fiskeristyrelsen erkendte, at en fisker havde fået tildelt generationsskiftesild uden at opfylde betingelsen om køb af fartøj i samme år, men at dette skyldtes utilstrækkelig dokumentation.
Kammeradvokaten foretog en undersøgelse af Fiskeristyrelsens praksis ved administration af generationsskiftesild i årene 2013-2018. Rapporten af 3. juli 2019 konkluderede, at det ikke kunne fastslås, at Fiskeristyrelsen generelt havde en ulovlig praksis, men at der i en række tilfælde var administreret på en måde, som ikke var hjemlet i reguleringsbekendtgørelsen, primært på grund af sparsomt oplysningsgrundlag. Der blev ikke fundet tegn på favorisering.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i...
Læs mereSagen omhandler en klage over Fiskeristyrelsens afgørelse af 6. december 2019 om tildeling af point for overtrædelse af ...
Læs mereLov om ændring af miljøbeskyttelsesloven vedrørende kvælstofpuljer til havbrug og dambrug
