Dom for groft bedrageri og hvidvask i sag om misbrug af EU-landbrugsstøtte

Landsretten stadfæstede i det væsentlige Byrettens afgørelse om skyld. Retten fandt, at tiltalte havde handlet med det fornødne forsæt til at opnå en uberettiget vinding gennem de systematiske ansøgninger og overførsler af midlerne. Landsretten tillagde det stor betydning, at misbruget var omfattende og rettet mod offentlige midler.

Skærpende omstændigheder og strafudmåling

Landsretten vurderede, at straffen skulle afspejle grovheden af bedrageriet og den lange periode, det havde stået på. Særligt bemærkede retten, at bedrageri rettet mod offentlige midler, herunder EU-støtte, har en stærkt skærpende virkning.

"Misbrug af EU-midler, der er tiltænkt landbrugsformål, anses for et særligt alvorligt samfundsforhold, der bør straffes hårdt for at sikre præventiv effekt, og strafniveauet skal afspejle det betroede ansvar."

Landsretten idømte Tiltalte A fængsel i 3 år og 6 måneder. Dette var en skærpelse i forhold til Byrettens afgørelse.

Landsrettens afgørelse indeholdt følgende konsekvenser:

• Fængselsstraf: 3 år og 6 måneders ubetinget fængsel.
• Konfiskation: 8.500.000 kr. konfiskeres som udbytte af strafbare forhold, jf. Straffeloven § 75, stk. 1.
• Virksomhedssanktion: Selskab Y blev idømt en bøde på 1.000.000 kr. for medvirken til bedrageri og hvidvask.
• Erstatning: Tiltalte A blev pålagt solidarisk at betale erstatning til relevante styrelser for den fulde uberettiget modtagne støtte.

Derudover påstod T frifindelse, fordi han mente, at det nationale retsgrundlag var ugyldigt, da Danmark angiveligt havde tilsidesat EU-retlige procedurkrav i forbindelse med udarbejdelsen af nitrathandlingsplaner, herunder krav om miljøvurdering efter SMV-direktivet og konsekvensvurdering efter Habitatdirektivet.

Anklagemyndighedens argumenter

Anklagemyndigheden bestred, at Straffeloven § 3 overhovedet fandt anvendelse, da selve forbudsnormen i gødningsanvendelsesloven var uændret. Kvoterne var årligt fastsatte, tidsbegrænsede regler, og overtrædelse heraf var fortsat ulovlig for de pågældende planperioder. Subsidiært mente anklagemyndigheden, at hvis § 3 fandt anvendelse, var det undtagelsen i stk. 1, 2. pkt. (ydre, strafskylden uvedkommende forhold) der gjaldt, da formålet fortsat var miljøbeskyttelse.

Angående de EU-retlige indsigelser anførte anklagemyndigheden, at en eventuel processuel mangel i handlingsplanerne ikke kunne føre til, at gødningsanvendelsesloven var ugyldig, da dette ville stride mod formålet med direktiverne, som netop var at begrænse forurening.

Sagsforløb i tidligere instanser