Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Køge Kommune meddelte den 18. februar 2021 en lovliggørende landzonetilladelse til etablering af en hestepension og en ridebane på ejendommen A1, 4140 Borup. Tilladelsen omfatter en hestepension med op til 12 heste, indrettet i en eksisterende stald på 276 m² og en løsdriftsstald på 50 m², samt en ridebane på 20 x 60 m. Ejendommen er en landbrugsejendom på ca. 2,9 ha, beliggende i landzone og delvist udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde, økologisk forbindelse, og et område med kulturhistoriske bevaringsværdier, værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdigt landskab i kommuneplan 2017 for Køge Kommune. Ejendommen ligger desuden inden for skovbyggelinjen.
To naboer klagede over kommunens afgørelse. Planklagenævnet behandlede to hovedspørgsmål i sagen:
Klagerne anførte, at kommunen ikke havde undersøgt sagen tilstrækkeligt og derfor havde truffet afgørelse på et forkert grundlag. De henviste til, at sagen ikke var forelagt Naturrådet, at kommunen ikke havde besigtiget ejendommen, og at påvirkningen af dyrelivet ikke var tilstrækkeligt vurderet. Planklagenævnet vurderede, at kommunen ikke havde handlet i strid med officialprincippet, da der ikke er en generel pligt til at besigtige en ejendom, og tilstrækkelige oplysninger kan indhentes via byggetegninger, kortmateriale og luftfotos. Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at afgørelsen var baseret på utilstrækkeligt kendskab til sagens faktiske forhold. Kommunen havde foretaget en vurdering af påvirkningen af nærliggende § 3-områder, en habitatvurdering og belyst forholdene omkring ridebanen og hestepensionens anvendelse samt eventuelle nabogener.
Klagerne gjorde gældende, at der ikke kunne gives landzonetilladelse til hestepension og ridebane med belysning, da det ville medføre væsentlige nabogener og forringe dyrelivet i området. De henviste også til, at ridebanebelysningen ikke var i overensstemmelse med en tidligere afgørelse fra Planklagenævnet af 1. marts 2018.
Landzonereglerne i Planlovens § 35, stk. 1 har til formål at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Administrationen skal varetage landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser, herunder hensynet til erhvervslivets muligheder for vækst og udvikling og eventuelle urimelige nabogener. Hestepensioner og ridebaner betragtes som ændret anvendelse, der kræver landzonetilladelse. Selvom de naturligt hører til på landet, skal der foretages en konkret vurdering af landskabelige, planlægningsmæssige og nabomæssige forhold.
Ejendommen ligger inden for skovbyggelinjen, hvilket betyder, at hensynet til skoven som landskabselement og levested for planter og dyr skal varetages ved administrationen af landzonereglerne, jf. . Dog gælder forbuddet ikke for bebyggelse i landzone, hvortil der er meddelt landzonetilladelse efter , jf. .
Hensynet til miljøet skal indgå i landzoneadministrationen for at forebygge forurening og støjulemper, jf. Planlovens § 1, stk. 2. Efter Bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning § 6, stk. 1 er etablering af husdyranlæg ikke tilladt mindre end 50 m fra nabobeboelse. Hvis afstandskravet er overholdt, anses nabohensyn for varetaget. Kommunen kan dispensere fra afstandskravet, jf. Bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning § 9, stk. 1.
Planklagenævnet stadfæstede Køge Kommunes afgørelse om lovliggørende landzonetilladelse til hestepension og ridebane. Dette betyder, at kommunens afgørelse er gældende.
Nævnet fandt, at der kunne gives lovliggørende landzonetilladelse til hestepensionen med op til 12 heste. Vurderingen lagde vægt på, at hestepensioner naturligt hører til på landet, og at hverken planlægningsmæssige eller landskabelige hensyn talte afgørende imod. Trafikken i området forventedes ikke at øges væsentligt, og indretningen inden for eksisterende bygningsrammer tilsidesatte ikke landskabelige hensyn, herunder hensynet til skoven. Hensynet til erhvervslivets vækstmuligheder blev også inddraget. Nabohensyn blev ikke fundet tilstrækkeligt tungtvejende til at medføre afslag, især med henblik på hestepensionens indretning i eksisterende bygninger og afstandene til nabobeboelser (ca. 92 og 135 m). Etablering af undertryksventilation nær hestestaldens sydlige gavl blev også anset for at mindske påvirkningen af naboerne.
Planklagenævnet vurderede, at hverken planlægningsmæssige eller landskabelige hensyn talte afgørende imod ridebanen på den ansøgte placering. Nævnet lagde vægt på, at ridebaner er naturligt hjemmehørende i landzone, at banen skulle bruges til ejendommens hestepension, og at der ikke var foretaget større terrænreguleringer. Ridebanens placering ca. 30 m fra ejendommens bygninger, dens lavere terræn i forhold til vejen, og dens begrænsede påvirkning af landskabelige beskyttelseshensyn, herunder indkigget til skoven, blev fremhævet. Nabohensyn blev heller ikke fundet tilstrækkeligt tungtvejende til at medføre afslag, med afstande til nabobeboelse og opholdsarealer på henholdsvis ca. 72 og 145 m. Nævnet bemærkede, at afstandskravet til nabobeboelser i henhold til Bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning § 6, stk. 1 er 50 m. Den ansøgte belysning blev konstateret at være opsat i overensstemmelse med nævnets tidligere afgørelse af 1. marts 2018 og krævede derfor ikke ny landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1.
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2. Klagegebyrer tilbagebetales ikke, jf. Gebyrbekendtgørelsen for Planklagenævnet § 3.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Brøndby Kommune
Sagen omhandler en klage over Middelfart Kommunes afgørelse om lovliggørende landzonetilladelse til etablering af hestepension og indretning af ridehal i en eksisterende maskinhal. Klagerne anførte værdiforringelse af deres ejendomme og gener fra trafik til og fra ridehallen.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Køge Kommune meddelte den 2. september 2020 en lovliggørende landzonetilladelse til en ridebane uden belysning på ejendo...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Køge Kommunes vurdering af terrænændringer på en landbrugsejendom. K...
Læs mere