Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en virksomheds klage over Fødevarestyrelsens indskærpelser vedrørende mangelfuld egenkontrol og risikoanalyse. Fødevarestyrelsen konstaterede under et kontrolbesøg den 1. marts 2021, at virksomheden ikke havde udarbejdet en risikoanalyse for opvarmning af fødevarer, selvom dette var en aktivitet i virksomheden. Virksomheden havde desuden udpeget nedkøling som et kritisk kontrolpunkt i sin risikoanalyse, men manglede dokumentation for egenkontrol heraf. Disse forhold førte til indskærpelser og gebyrbelagt, opfølgende kontrol.
Virksomheden påklagede indskærpelserne til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 26. marts 2021. Klager anførte, at sanktionen var for hård for et nyt egenkontrolprogram, og at programmet samt risikoanalysen var udarbejdet ud fra en formodning om den daglige produktion. Virksomheden mente, at Fødevarestyrelsen burde have behandlet køkkenet som nystartet efter en omfattende renovering og ydet vejledning i stedet for sanktioner.
Fødevarestyrelsen fastholdt indskærpelserne og henviste til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevarehygiejne artikel 5, stk. 1, jf. stk. 2, litra a og litra g. Styrelsen argumenterede for, at det er virksomhedens ansvar at udarbejde en dækkende risikoanalyse og dokumentere egenkontrol. Styrelsen vurderede, at overtrædelserne ikke var bagatelagtige, især da opvarmning af hakket kød udgør en potentiel fødevaresikkerhedsrisiko, og virksomheden tidligere havde kunnet fremvise dokumentation for kontrol af opvarmning og nedkøling. Fødevarestyrelsen påpegede desuden, at en indskærpelse er den mildeste sanktion, og at opfølgende kontrolbesøg og gebyrer er lovbestemte konsekvenser af manglende overholdelse af fødevarelovgivningen, jf. Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater § 1, stk. 5 og Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 38, stk. 2.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelser af 1. marts 2021.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslog indledningsvis, at det kun har kompetence til at behandle klager over afgørelser truffet i henhold til Fødevareloven § 58 a, stk. 1 eller regler udstedt i medfør heraf. Nævnet havde derfor ikke kompetence til at behandle klager over den tilsynsførendes opførsel eller det administrative bødeforlæg, da disse ikke er afgørelser i henhold til fødevareloven.
Nævnet fandt, at virksomheden ikke havde overholdt . Dette skyldtes, at den udarbejdede risikoanalyse ikke omfattede opvarmning af fødevarer, selvom virksomheden udførte denne aktivitet regelmæssigt, herunder stegning af frikadeller. Nævnet lagde vægt på, at virksomheden ikke skriftligt havde identificeret de risici, der skulle forebygges, fjernes eller reduceres i forbindelse med opvarmning af fødevarer.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens vurdering af, at forholdet ikke var bagatelagtigt. Det blev fremhævet, at opvarmning kan være kritisk for fødevaresikkerheden, og at manglende risikoanalyse kan medføre ureducerede risici. Nævnet bemærkede, at en indskærpelse er den mildeste sanktion for en ikke-bagatelagtig overtrædelse af fødevarelovgivningen. Virksomhedens argument om et nyt køkken og egenkontrolprogram baseret på forventet produktion kunne ikke føre til et andet resultat, da det er virksomhedens ansvar at identificere risici baseret på faktisk udførte aktiviteter, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevarehygiejne artikel 5, stk. 1.
Nævnet fandt, at virksomheden ikke havde overholdt Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevarehygiejne artikel 5, stk. 1, jf. stk. 2, litra g. Virksomheden havde udpeget nedkøling som et kritisk kontrolpunkt i sin risikoanalyse, men havde ikke dokumenteret egenkontrol heraf. Nævnet henviste til, at der skal fastlægges og gennemføres effektive overvågningsprocedurer på kritiske kontrolpunkter, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevarehygiejne artikel 5, stk. 2, litra d.
Ligesom med risikoanalysen fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens vurdering af, at forholdet ikke var bagatelagtigt, især da overtrædelsen bestod i manglende dokumentation, som virksomheden tidligere havde udført. Nævnet understregede, at en indskærpelse er den mildeste sanktion. Det er en lovbestemt konsekvens, at der skal foretages opfølgende kontrol, når der gives en indskærpelse, jf. Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater § 1, stk. 5. Opkrævning af gebyr for disse opfølgende besøg er ligeledes en lovbestemt konsekvens, jf. Bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. § 38, stk. 2.
I januar 2025 satte fødevareminister Jacob Jensen (V) gang i en analyse af, hvordan erhvervslivet kan få mere stabile rammer ift. gebyrer. På baggrund af analysens resultater har ministeren besluttet at levere gebyrbesparelser for omkring 50 mio. kr. årligt. Endvidere satte ministeren gebyrstigninger for 33 mio. kr. på pause ved årsskiftet mellem 2024 og 2025. Stigningerne undgås nu fremadrettet, da der er fundet andre løsninger.

Sagen omhandler en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen til en virksomhed i Syddjurs Kommune vedrørende mangelfuld dokumentation af egenkontrol. Ved et kontrolbesøg den 8. juni 2018 konstaterede Fødevarestyrelsen, at virksomheden dokumenterede sin egenkontrol meget varierende, i gennemsnit én gang om måneden, selvom virksomhedens eget egenkontrolprogram foreskrev ugentlig dokumentation for punkter som varemodtagelse, opbevaringstemperatur, opvarmning og nedkøling. Fødevarestyrelsen dokumenterede manglende dokumentation i 44 ud af 61 uger i perioden fra april 2017 til maj 2018.
Fødevarestyrelsen udstedte en mundtlig indskærpelse om, at virksomheden skulle dokumentere egenkontrollens gennemførelse og resultater. Denne indskærpelse medførte en opfølgende, gebyrbelagt kontrol. Indskærpelsen blev givet med henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 852/2004 om fødevarehygiejne artikel 5, stk. 2, litra g, jf. .
Manglende vedligeholdelse af skærebræt og bordplader er sjældent til direkte fare for fødevaresikkerheden. Alligevel kunne hver tredje af de professionelle køkkener med fordel trænge til vedligeholdelse, viser resultaterne fra den største kontrolkampagne i 2025.
Folketingets partier har i dag indgået en ny fødevare- og veterinæraftale, som blandt andet betyder større fokus på små fødevarevirksomheder, mere målrettede kontrolbesøg og et styrket kriseberedskab.
Virksomheden påklagede indskærpelsen den 11. juni 2018 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Virksomheden anførte, at:
Fødevarestyrelsen fastholdt, at virksomheden ikke havde overholdt den selvfastsatte frekvens for dokumentation i egenkontrolprogrammet. Styrelsen understregede, at virksomheder er bundet af de frekvenser, de selv fastsætter. Fødevarestyrelsen vurderede, at omfanget af manglende dokumentation var betydeligt, og at en indskærpelse var en nødvendig og proportional sanktion, da det er den mildeste sanktion, styrelsen kan anvende ved overtrædelser af fødevarelovgivningen.
Vedrørende det tidligere kontrolbesøg oplyste Fødevarestyrelsen, at det var foretaget i den tidligere virksomhed (før ejerskifte den 22. maj 2018). Styrelsen bemærkede, at kontrolbesøg udføres som stikprøvekontroller, og at manglende anmærkninger ved et tidligere besøg ikke kan tages til indtægt for en generel godkendelse af forholdene, da det kan skyldes, at det pågældende forhold ikke blev kontrolleret.

Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har fastholdt Fødevarestyrelsens afgørelse om indskærpelse vedrørende man...
Læs mere
Sagen omhandler en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen til en virksomhed på Læsø, fordi virksomheden ikke kunne fremvise ...
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om fødevarer (Datadrevet kontrol og offentliggørelse af kontrolresultater mv.)