Afvisning af realitetsbehandling af klage over afslag på dispensation til udhus inden for strandbeskyttelseslinjen

Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afgørelse af 1. marts 2021, hvor der blev givet afslag på lovliggørende dispensation til bibeholdelse af et etableret udhus på 30 m² med et tilhørende udhæng på 18 m² inden for strandbeskyttelseslinjen på en ejendom i Bogense. Ejendommen er i sin helhed omfattet af strandbeskyttelseslinjen.

Klager ansøgte om dispensation med henvisning til, at der tidligere havde været et fundament på stedet, og at et nedslidt hønsehus tidligere fremgik af BBR-registeret, hvilket fik klager til at handle i god tro ved opførelsen af udhuset.

Kystdirektoratet afslog dispensationen med den begrundelse, at der ikke forvejen var opført et udhus på den ansøgte placering, og at en dispensation ville kunne medføre en uønsket præcedensvirkning i lignende sager. Direktoratet dispenserede dog for bibeholdelse af 20 m² af udhuset.

Klagerens anbringender

Klager påklagede afgørelsen den 30. marts 2021 til Miljø- og Fødevareklagenævnet og anførte navnlig følgende:

• Der var handlet i god tro på grund af manglende kendskab til lovgivningen.
• Klager havde tilbudt at tilrette bygningen, så den kunne understøtte almennyttige formål relateret til en tidligere afgørelse om blå støttepunkter.
• Sagsforløbet, klagers ageren og bygningens videre formål ville sikre, at en dispensation ikke ville danne præcedens.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Kystdirektoratets afgørelse. Afvisningen skyldtes, at klagen var indgivet efter udløbet af klagefristen.

Klagefrist og nævnets praksis

Ifølge Naturbeskyttelsesloven § 87, stk. 1 er klagefristen fire uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Kystdirektoratets afgørelse blev meddelt den 1. marts 2021, hvilket betød, at klagefristen udløb den 29. marts 2021. Klagen blev indgivet den 30. marts 2021, altså en dag efter fristens udløb.

Nævnet bemærkede, at der ikke er specifikke bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, der tillader at se bort fra overskridelser af klagefristen. Dog kan en myndighed i særlige tilfælde, ifølge almindelig forvaltningsretlig praksis, se bort fra en fristoverskridelse. Ved vurderingen tages der hensyn til fristoverskridelsens længde, undskyldelige omstændigheder (herunder korrekt klagevejledning) og hensynet til andre parter.

Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis med hensyn til klagefrister er restriktiv, især i sager med modstående interesser. En klage indgivet efter fristens udløb vil som udgangspunkt blive afvist, selv ved en overskridelse på blot én dag. Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige forhold, der kunne begrunde at se bort fra overskridelsen i denne sag, og der var ingen oplysninger om, at klager var afskåret fra at tilgå klageportalen.