Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til materialevalg og terrænregulering ved udsigtstårn i Tønder Kommune

Tønder Kommune meddelte den 10. marts 2021 landzonetilladelse til materialevalget på et udsigtstårn og en terrænregulering i forbindelse med en kørestolsrampe på en ejendom i Skærbæk. Afgørelsen blev påklaget af en beboer i området og Danmarks Naturfredningsforening, Tønder.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen ligger i landzone og er omfattet af kommuneplanramme 510.51.3, der udlægger området til rekreativt område. Den er desuden omfattet af lokalplan nr. 143-510, hvis formål er at fastlægge områdets anvendelse til ferie- og fritidsformål samt campingplads med tilhørende faciliteter. Lokalplanen muliggør realisering af en udviklingsplan for V1 med oplevelsesbaserede faciliteter og campingplads.

Lokalplanen er tillagt bonusvirkning for forhold omhandlende anvendelse, omfang, placering, ydre fremtræden, terrænreguleringer, ubebyggede arealer, beplantning, hegn, veje, stier, parkering samt tekniske anlæg, skiltning og belysning. Specifikt fremgår det, at tårnet i delområde II ikke må overstige en højde på 25 m målt fra færdigt terræn, og at al bebyggelse skal fremstå med facader i træ, facade-/strukturpuds, blank, fibercement, lerklinet eller pudset tegl samt glas. Terrænreguleringer må ikke overstige +/- 0,5 m, med undtagelse af terrassering til campingenheder og vejanlæg, hvor de må være op til +/- 1,5 m.

Ansøgning og kommunens afgørelse

Der blev ansøgt om at opføre udsigtstårnet i cortenstål og med en kørestolsrampe i indtil 3 m dybde med en længde på ca. 36 m og en bredde på 3,25 m. Kommunen vurderede, at cortenstål i stoflighed og farveholdning lå tæt op ad de i lokalplanen beskrevne materialer. Kommunen fandt endvidere, at den ansøgte rampe ikke medførte væsentlige ændringer i områdets fremtræden eller anvendelse, men var nødvendig for at sikre tilgængelighed. Samme dato gav kommunen dispensation fra lokalplanen til materialevalget og terrænreguleringen.

Klagepunkter

Klagerne anførte blandt andet, at reglerne om partshøring og naboorientering ikke var overholdt, jf. Forvaltningsloven § 19 og Planloven § 35, stk. 4. Derudover blev det anført, at det ansøgte ville medføre værditab for en naboejendom, at tårnets omplacering og højde var i strid med lokalplanen og planlovens hensigt om at beskytte landskabs- og naturværdier, samt at en grave- og støbetilladelse var givet for tidligt. Endelig blev det anført, at kommunen burde have foretaget en besigtigelse af ejendommen i henhold til officialprincippet.

Planklagenævnet stadfæstede Tønder Kommunes afgørelse af 10. marts 2021 om landzonetilladelse til materialevalg på et udsigtstårn samt terrænregulering til brug for en kørestolsrampe. Dette betyder, at kommunens afgørelse forbliver gældende.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kunne behandle klagen over kommunens afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1. Nævnet kunne dog ikke behandle klagepunkter vedrørende tab af ejendomsværdi, da dette ikke er et hensyn, der varetages efter landzonereglerne. Klagepunkter om tårnets placering, højde, igangsat byggeri og jordvolden blev heller ikke behandlet, da disse ikke var omfattet af den påklagede afgørelse, som alene vedrørte materialevalg og terrænregulering.

Orientering forud for afgørelsen

Planklagenævnet fandt ikke, at klageren var part i sagen om materialevalget på tårnet og terrænreguleringen til kørestolsrampen. Derfor skulle klageren ikke partshøres i henhold til Forvaltningsloven § 19. Nævnet lagde vægt på, at klagerens interesse i materialevalget ikke var så væsentlig og individuel, at klageren kunne anses for part. Af samme grund fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn om, at det ansøgte var af underordnet betydning for naboerne, jf. Planloven § 35, stk. 5.

Beslutningsgrundlaget for afgørelsen

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der var tilstrækkelige oplysninger til at vurdere de relevante hensyn uden en besigtigelse. Kommunen har ikke en generel pligt til at besigtige en ejendom, og tilstrækkelige oplysninger kan tilvejebringes via byggetegninger, kortmateriale og luftfotos.

Landzonetilladelse til materialevalg og terrænregulering

Nævnet fandt, at der kunne gives landzonetilladelse til det ansøgte. Der blev navnlig lagt vægt på, at materialevalget og terrænreguleringen ønskes realiseret i et område omfattet af en lokalplan, der muliggør etablering af et udsigtstårn på op til 25 m. Nævnet vurderede, at det ansøgte i sig selv udgjorde en begrænset landskabelig påvirkning og dermed ikke var i strid med de hensyn, der skal varetages med landzonereglerne. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Klagegebyrer tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.