Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Planklagenævnet har genoptaget en sag, hvor en klage over Randers Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 684, Solvarmeanlæg ved Værum, oprindeligt blev afvist på grund af overskredet klagefrist. Den oprindelige afgørelse fra 11. august 2020 henviste til, at klagefristen skulle beregnes fra lokalplanens offentliggørelse den 24. juni 2019, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2.
Sagen blev genoptaget efter en henvendelse fra Folketingets Ombudsmand den 17. februar 2021, som stillede spørgsmålstegn ved nævnets fortolkning af klagefristen. Nævnet har derfor besluttet at foretage en ny vurdering af, hvorvidt klagefristen var overholdt, herunder om klageren havde partsstatus eller krav på særskilt underretning efter planloven.
Randers Kommune vedtog den 17. juni 2019 endeligt lokalplan nr. 684, som muliggør etablering af et solvarmeanlæg med tilhørende teknikbygning, skorsten og en 18 meter høj akkumuleringstank. Lokalplanområdet, der er ca. 4,6 ha, ligger op til A2 ved Værum. Klagerens ejendom ligger ca. 70-80 meter fra lokalplangrænsen og ca. 100 meter fra klagerens hus, med en åben mark og en ca. 6 meter bred vej imellem. Akkumuleringstanken er placeret ca. 120-130 meter fra klagerens ejendom.
Lokalplanen blev offentliggjort den 24. juni 2019 på plandata.dk og kommunens hjemmeside med korrekt klagevejledning. Klageren henvendte sig i foråret 2020 til Randers Kommune med spørgsmål om manglende partshøring i forbindelse med opførelsen af anlægget.
Randers Kommune svarede den 4. juni 2020, at klagerens ejendom ikke var berørt i et så væsentligt og individuelt omfang, at klageren blev vurderet som part i sagen efter Forvaltningsloven § 19. Kommunen havde skønnet, at kun ejendomme, der grænser direkte op til lokalplanområdet, var berørt i et omfang, der berettigede særskilt underretning efter Planloven § 26, stk. 1. Klageren indgav samme dag en klage til Planklagenævnet over kommunens e-mail og gjorde gældende, at klageren skulle have været partshørt.
Planklagenævnet har genoptaget sagen og foretaget en ny vurdering af klagefristen baseret på en ændret retsopfattelse. Nævnet finder det ikke længere korrekt, at den udtrykkelige regel i Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2, stk. 2 altid har forrang frem for det generelle forvaltningsretlige princip om, at en klagefrist først løber for en part, når parten har modtaget afgørelsen med korrekt klagevejledning. Det har nu betydning for beregningen af klagefristen, hvorvidt klagefristen er suspenderet i forhold til en part eller andre med krav på særskilt underretning efter , og .
Nævnet vurderede, at klageren ikke var så væsentligt berørt af lokalplanen eller opførelsen af akkumuleringstanken, at klageren kunne anses for part i sagen. Dette blev begrundet med afstanden på ca. 70-80 meter fra lokalplangrænsen til klagerens matrikelskel og ca. 100 meter til klagerens hus, samt at akkumuleringstanken var placeret ca. 120-130 meter fra klagerens ejendom. Derudover var der en ca. 6 meter bred vej mellem lokalplanområdet og klagerens ejendom. Nævnet fandt ikke, at de visuelle gener var tilstrækkelige til at give partsstatus, og der var ingen oplysninger om andre gener. Kommunen var derfor ikke forpligtet til at partshøre klageren efter Forvaltningsloven § 19, stk. 1.
Kommunen har et skøn i forhold til, hvilke ejere, lejere og brugere uden for lokalplanområdet der skal have særskilt underretning, jf. Planloven § 26, stk. 1, nr. 2. Planklagenævnet kan kun tilsidesætte kommunens skøn, hvis det er åbenbart urimeligt. Nævnet fandt ikke, at kommunens skøn om kun at underrette ejendomme, der grænser direkte op til lokalplanområdet, var åbenbart urimeligt. Da klageren heller ikke havde fremsat indsigelser mod planforslaget, var kommunen ikke forpligtet til at underrette klageren efter Planloven § 31.
På baggrund af ovenstående fastholdt Planklagenævnet, at klagefristen skulle beregnes fra lokalplanens offentliggørelse den 24. juni 2019, da klageren hverken havde partsstatus eller krav på særskilt underretning. Klagefristen udløb den 22. juli 2019, og klagen blev indgivet den 4. juni 2020, hvilket var for sent. Nævnet fandt ingen undskyldelige omstændigheder, der kunne begrunde den over 10 måneder lange fristoverskridelse, og bemærkede, at kommunen havde vejledt korrekt om klagefristen.
Planklagenævnet genoptager sagen og afviser på ny at behandle klagen over Randers Kommunes afgørelse af 17. juni 2019 om endelig vedtagelse af lokalplan nr. 684. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.
Plan- og LanddistriktsstyrelsenPlan- og Landdistriktsstyrelsen har udarbejdet en ny vejledning om planlægning for lokalplanpligtige solcelleanlæg i det åbne land.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 5. januar 2021, hvor nævnet afviste en klage over Jammerbugt Kommunes indirekte afgørelse om, at opførelse af en tilbygning på ejendommen A 1, Brovst, var i overensstemmelse med lokalplanen.
Jammerbugt Kommune udstedte den 3. januar 2013 en byggetilladelse til en tilbygning til et sommerhus, hvilket indebar en indirekte afgørelse om overensstemmelse med lokalplan nr. 003. Ifølge klageren startede byggeriet omkring 2015-2016, stoppede, og genoptog den 13. maj 2020 med etablering af fundament for et udhus/carport.
Klageren henvendte sig til kommunen, og efter et møde den 2. juni 2020 og aktindsigt den 10. august 2020, indgav klageren den 4. september 2020 en klage til Planklagenævnet over kommunens indirekte afgørelse fra 2013.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har sendt udkast til bekendtgørelse og miljøvurdering for et nyt solcelleanlæg ved Bølåvej i Aabenraa Kommune i høring.
Planklagenævnet afviste klagen den 5. januar 2021 med den begrundelse, at klagefristen var overskredet. Nævnet vurderede, at klageren ikke havde partsstatus i sagen, da der var mindst 40 meter fra tilbygningen til klagerens hus og en 4 meter bred vej imellem. Der var ingen oplysninger om, at tilbygningen medførte væsentlige gener for klageren. Manglende partsstatus betød, at der ikke var krav om klagevejledning til klageren.
Klagefristen på 4 uger for indirekte afgørelser, der ikke offentliggøres eller meddeles, regnes fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen, eller hvor byggeriet er så fremskredent, at klageren i almindelighed må indse omfanget og karakteren af forholdet, jf. Planklagebekendtgørelsen § 2, stk. 2. Nævnet fastsatte fristen fra den 13. maj 2020, hvor fundamentarbejdet for udhuset/carporten blev påbegyndt, hvilket betød, at klagefristen udløb senest den 10. juni 2020. Klagen, indgivet den 4. september 2020, var derfor for sen. Nævnet fandt ingen undskyldelige omstændigheder, der kunne begrunde at se bort fra overskridelsen.
Klageren anmodede den 18. januar 2021 om genoptagelse af sagen. Klageren fastholdt, at klagen var rettidig, idet kommunen på mødet den 2. juni 2020 oplyste, at tilbygningen var ulovlig. Klageren afventede herefter svar fra kommunen. Først den 8. september 2020 modtog klageren en redegørelse med klagevejledning til Planklagenævnet, og blev dermed først da bekendt med klagemuligheden. Klageren anførte, at en almindelig borger ikke kan forventes at have kendskab til Planklagenævnet, og at kommunen som myndighed administrerer byggelovgivningen.
Sagen omhandler Slagelse Kommunes afslag på genoptagelse af en afgørelse fra den 6. juni 2019, hvor kommunen gav dispens...
Læs mereEn borger klagede over en byggetilladelse, som Jammerbugt Kommune meddelte den 3. januar 2013 til opførelse af en tilbyg...
Læs mereLovforslag om fremme af vedvarende energi i planlægningen og effektivisering af klagenævn
