Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage fra Frederikshavn Kommune over Kystdirektoratets afslag på en lovliggørende dispensation til et hegn inden for strandbeskyttelseslinjen på matr. nr. [M1] Skagen Markjorder, beliggende [A1], 9990 Skagen. Kystdirektoratet havde desuden meddelt påbud om fysisk lovliggørelse af forholdet.
Ejendommen, der dækker området ved Grenen, er beliggende i landzone og omfatter et bunkermuseum. Det omstridte hegn er placeret på toppen af bunkeren, ca. 260 meter vest for Kattegat, og ligger inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje. Området er desuden omfattet af fredning af Skagen Gren med omliggende vande og består hovedsageligt af beskyttet hede. Nærmeste Natura 2000-område, nr. 1 Skagens Gren og Skagerrak (Habitatområde H1), ligger ca. 12 meter vest for hegnet.
Kystdirektoratet meddelte afslag i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 15, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1. Hegnet, etableret omkring 2010 uden dispensation, består af trådhegn med galvaniserede stålpæle støbt til bunkeren, ca. 12 meter langt og 1,7 meter højt, hævet ca. 35 cm over jorden. Klager har bemærket, at højden kan reduceres til 135 cm.
Ansøgningen begrundede hegnet som en sikkerhedsforanstaltning for at mindske risikoen for faldulykker på bunkerens sydside, hvor der er en glat betonkant og et fald på ca. 5 meter. Skagen Bunkermuseum besøges årligt af ca. 15.000 gæster, herunder mange børn, der leger på klitten over bunkeren. Kystdirektoratet vurderede, at hegnet fremstår markant i landskabet og ikke var nødvendigt for museets drift, og at en dispensation ville skabe uønsket præcedens.
Frederikshavn Kommune påklagede afgørelsen den 25. marts 2021. Klager fremhævede, at hegnet udelukkende er opsat for at mindske risikoen for faldulykker for de ca. 15.000 årlige gæster, især børn, der færdes på klitten over bunkeren. Bunkerens glatte betonkant udgør en alvorlig faldrisiko på ca. 5 meter, hvilket gør det uforsvarligt at fjerne hegnet. Klager argumenterede for, at der er tale om et sikkerhedshegn med stor rekreativ og kulturhistorisk værdi, og at museumslederen ikke kan overvåge alle besøgende.
Klager anførte, at der ikke ville blive skabt præcedens, da hegnet er installeret ved et museum og derfor ikke er sammenligneligt med andre bunkere. Museets funktion inviterer til færdsel på og omkring bunkeren, og Kystdirektoratet har tidligere dispenseret til museets drift. Klager ønskede ikke at ændre hegnets materiale eller reducere højden yderligere af sikkerhedsmæssige årsager. Klager var bekendt med fredningen i området og behovet for dispensation efter .
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet sagen i nævnets læge afdeling 10 i overensstemmelse med Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 4 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 3, stk. 1, nr. 10.
Nævnet vurderede sagen ud fra Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1, der forbyder ændringer i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, og Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1, som kun tillader dispensation i særlige tilfælde. En dispensation kræver et nødvendigt formål, der vejer tungere end den generelle beskyttelsesinteresse, og må ikke skabe uønsket præcedens. Bestemmelsen administreres meget restriktivt.
Et flertal i nævnet fandt, at der var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation til hegnet. Flertallet lagde vægt på, at hegnet udgør en nødvendig sikkerhedsforanstaltning på grund af bunkerens funktion som museum, de mange besøgende og placeringen ved en stor parkeringsplads.
Et mindretal fandt ikke, at der var tale om et særligt tilfælde, idet en dispensation ville stride mod strandbeskyttelseslinjens formål og kunne medføre en utilsigtet præcedensvirkning, da der er mange lignende bunkere langs kysten.
Nævnet vurderede desuden, at hegnet ikke ville påvirke Natura 2000-området væsentligt, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration i internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 1 og Bekendtgørelse om udpegning og administration i internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2, nr. 1. Ligeledes fandt nævnet, at hegnet ikke ville beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration i internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 1, nr. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Kystdirektoratets afgørelse af 2. marts 2021 om afslag på lovliggørende dispensation til et hegn inden for strandbeskyttelseslinjen til en dispensation. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Nævnet bemærker, at afgørelsen alene vedrører dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, og at andre tilladelser, herunder fra fredningen af Skagen Gren, kan være nødvendige.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.



Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på lovliggørende dispensation til solpaneler på en østvendt tagflade og et hegn på et bolværk. Ejendommen, der er delvist beliggende i byzone og landzone, ligger direkte ud til kysten i Lejre Kommune og er delvist omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Boligen ligger 15 meter fra kysten, og både solpanelerne og hegnet er placeret inden for strandbeskyttelseslinjen.
Kystdirektoratet varslede påbud om lovliggørelse af flere forhold på ejendommen efter en anmeldelse i oktober 2017. Klager ansøgte om lovliggørende dispensation for hegnet og solpanelerne. Kystdirektoratet afslog dispensationen den 10. januar 2019 med den begrundelse, at solpanelerne fremstod iøjnefaldende og påvirkede kystlandskabet væsentligt, og at en dispensation ville kunne skabe uønsket præcedens. Selvom vedvarende energi generelt behandles lempeligere, fandt direktoratet, at de landskabelige interesser vejede tungere i dette tilfælde. For hegnet lagde Kystdirektoratet vægt på dets markante fremtræden og manglen på tidligere behov for et sikkerhedshegn, samt risikoen for præcedens.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
For 45 år siden blev det syv kilometer lange strand- og naturområde, Køge Bugt Strandpark, anlagt på den sjællandske vestegn. Med sine mange natur- og strandområder, fire lystbådehavne og kunstmuseet Arken er strandparken allerede i dag et trækplaster for områdets op mod 200.000 indbyggere og gæster fra hele regionen.
Klager påklagede afgørelsen og anførte, at både hegnet og solpanelerne var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 3. Klager fremhævede, at hegnet var nødvendigt af sikkerhedsmæssige årsager, da hans hustru er handicappet, og der var risiko for faldulykker for børn og ved arbejde på ejendommen. Klager mente desuden, at en dispensation ikke ville skabe præcedens, da der ikke fandtes lignende hegn på kyststrækningen. Vedrørende solpanelerne argumenterede klager for, at anlæg til vedvarende energi behandles lempeligere, og at kun en tredjedel af panelerne var på den østvendte tagflade, men producerede lige så meget strøm som de resterende to tredjedele. Klager henviste til andre ejendomme med solpaneler og en tidligere afgørelse fra Naturstyrelsen samt lighedsprincippet i forhold til et anlæg på Samsø.

Natur- og Miljøklagenævnet har behandlet en klage over Naturstyrelsens afslag på dispensation til en indhegning inden fo...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) traf den 12. november 2018 afgørelse om at afvise realitetsbehandling af en klage o...
Læs mereLovforslag om etablering af naturnationalparker og obligatorisk digital kommunikation