Dispensation til hegn ved Skagen Bunkermuseum inden for strandbeskyttelseslinjen

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet sagen i nævnets læge afdeling 10 i overensstemmelse med Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 4 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 3, stk. 1, nr. 10.

Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger

Nævnet vurderede sagen ud fra Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1, der forbyder ændringer i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, og Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1, som kun tillader dispensation i særlige tilfælde. En dispensation kræver et nødvendigt formål, der vejer tungere end den generelle beskyttelsesinteresse, og må ikke skabe uønsket præcedens. Bestemmelsen administreres meget restriktivt.

Et flertal i nævnet fandt, at der var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en lovliggørende dispensation til hegnet. Flertallet lagde vægt på, at hegnet udgør en nødvendig sikkerhedsforanstaltning på grund af bunkerens funktion som museum, de mange besøgende og placeringen ved en stor parkeringsplads.

Et mindretal fandt ikke, at der var tale om et særligt tilfælde, idet en dispensation ville stride mod strandbeskyttelseslinjens formål og kunne medføre en utilsigtet præcedensvirkning, da der er mange lignende bunkere langs kysten.

Nævnet vurderede desuden, at hegnet ikke ville påvirke Natura 2000-området væsentligt, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration i internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 1 og Bekendtgørelse om udpegning og administration i internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2, nr. 1. Ligeledes fandt nævnet, at hegnet ikke ville beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration i internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 1, nr. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Kystdirektoratets afgørelse af 2. marts 2021 om afslag på lovliggørende dispensation til et hegn inden for strandbeskyttelseslinjen til en dispensation. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Nævnet bemærker, at afgørelsen alene vedrører dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, og at andre tilladelser, herunder fra fredningen af Skagen Gren, kan være nødvendige.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.

Klagerens argumenter

Klager påklagede afgørelsen og anførte, at både hegnet og solpanelerne var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 3. Klager fremhævede, at hegnet var nødvendigt af sikkerhedsmæssige årsager, da hans hustru er handicappet, og der var risiko for faldulykker for børn og ved arbejde på ejendommen. Klager mente desuden, at en dispensation ikke ville skabe præcedens, da der ikke fandtes lignende hegn på kyststrækningen. Vedrørende solpanelerne argumenterede klager for, at anlæg til vedvarende energi behandles lempeligere, og at kun en tredjedel af panelerne var på den østvendte tagflade, men producerede lige så meget strøm som de resterende to tredjedele. Klager henviste til andre ejendomme med solpaneler og en tidligere afgørelse fra Naturstyrelsen samt lighedsprincippet i forhold til et anlæg på Samsø.