Stadfæstelse af forbud mod fødevareproduktion grundet manglende adgang til kontrol

Sagen omhandler et forbud mod produktion og markedsføring af fødevarer, som Fødevarestyrelsen udstedte til en virksomhed. Forbuddet blev givet, fordi det ikke var muligt for styrelsen at gennemføre et nødvendigt kontrolbesøg.

Fødevarestyrelsens afgørelse og kontaktforsøg

I perioden fra den 18. januar til den 17. februar 2021 forsøgte Fødevarestyrelsen gentagne gange at kontakte virksomheden telefonisk for at aftale et kontrolbesøg. Styrelsen mødte også op på virksomhedens adresse uden held og sendte to skriftlige henvendelser via Digital Post til virksomhedens e-Boks. Da virksomheden ikke reagerede, og det dermed ikke var muligt at kontrollere, om fødevarelovgivningen blev overholdt, nedlagde Fødevarestyrelsen den 26. februar 2021 et forbud mod drift af fødevarevirksomhed. Styrelsen vurderede, at den manglende kontrol udgjorde en risiko for fødevaresikkerheden.

Virksomhedens klagepunkter

Virksomheden klagede over afgørelsen og anførte, at den havde været lukket i december 2020 samt januar og februar 2021 på grund af COVID-19-restriktioner. Klageren mente, at det var årsagen til, at et fysisk besøg ikke var muligt. Virksomheden påpegede desuden, at Fødevarestyrelsen ikke havde efterladt en besked på telefonsvareren ved alle opkald, hvilket afveg fra tidligere praksis. Endelig henviste virksomheden til sin gode kontrolhistorik som argument for, at en fortsat drift ikke ville udgøre en fødevaresikkerhedsrisiko.

Fødevarestyrelsens bemærkninger til klagen

Fødevarestyrelsen fastholdt, at der var en potentiel risiko for fødevaresikkerheden, når en virksomhed ikke kunne kontrolleres. Styrelsen anførte, at der intet tydede på, at virksomheden var lukket, da hverken telefonsvareren eller hjemmesiden informerede herom. Styrelsen understregede, at meddelelser sendt via Digital Post anses for at være kommet frem, jf. Lov om Digital Post § 10, og at virksomheden bærer risikoen for ikke at læse sin digitale post. Da virksomheden ikke reagerede på henvendelserne i e-Boks, var forbuddet en nødvendig foranstaltning.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelse. Nævnet fandt, at forbuddet var en nødvendig og passende foranstaltning i henhold til Fødevarelovens § 52, stk. 1, for at sikre overholdelsen af tilsynsmyndighedens adgang til kontrol som beskrevet i Fødevarelovens § 53, stk. 1.

Nævnets vurdering af sagen

Nævnet lagde vægt på Fødevarestyrelsens mange forsøg på at kontakte virksomheden via telefon, fysisk fremmøde og skriftlige henvendelser til virksomhedens e-Boks. Nævnet fastslog, at meddelelserne sendt via Digital Post måtte anses for at være kommet frem til virksomheden. Da virksomheden ikke reagerede på disse henvendelser, konkluderede nævnet, at virksomheden havde medvirket til, at Fødevarestyrelsen ikke kunne få adgang til at udføre sin lovpligtige kontrol.