Offentlig adgang til privat vej og gangbro til skov fastholdt trods servitutter og aflåst låge

Sagen omhandler en tvist om offentlighedens adgang til en privat fællesvej ([Vej3]) og en tilhørende gangbro, der giver adgang til et skovområde ved Rye Mølle. Ejerne af de berørte matrikler påklagede Skanderborg Kommunes afgørelse, som fastslog, at der var offentlig adgang, og påbød fjernelse af en låst låge og skilte med teksten ”PRIVAT OMRÅDE, Adgang forbudt for uvedkommende”.

Kommunens afgørelse og påbud

Skanderborg Kommune traf den 9. februar 2021 afgørelse om, at der er offentlig adgang til skoven via den pågældende vej og gangbro. Kommunen baserede sin afgørelse på Naturbeskyttelseslovens § 23 om adgang til skove og § 26 om adgang til veje og stier i det åbne land. Kommunen vurderede, at vejen og stien lå i det åbne land, og at gangbroen udgjorde en lovlig adgangsvej til skoven. Derfor blev det påbudt, at en låge til broen skulle være ulåst, og at skiltene, som blev anset for at være "skræmmeskiltning", skulle fjernes.

Klagens hovedpunkter

Klagerne, repræsenteret ved en advokat, anførte flere punkter:

• Historiske servitutter: Adgangen var reguleret af tinglyste deklarationer og aftaler med det tidligere Århus Amt, som angiveligt begrænsede offentlig adgang.
• Geografisk placering: Gangbroen lå ikke i selve skoven, og vejen ([Vej3]) lå ikke i det åbne land, men i byzone som en del af et bymæssigt område.
• Privatlivets fred: Offentlig færdsel ville være til gene for beboernes privatliv.
• Sagsbehandlingsfejl: Klagerne mente, at afgørelsen var ugyldig, bl.a. fordi kommunens varsel ikke henviste til alle relevante lovparagraffer, og fordi der var mistanke om inhabilitet hos sagsbehandleren.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Skanderborg Kommunes afgørelse. Nævnet fastslog, at der er offentlig adgang til det omhandlede vej- og stiforløb, herunder gangbroen, som giver adgang til skoven.

Vurdering af vej- og stiforløbets karakter

Nævnet fandt, at vejen og stien over gangbroen udgør en permanent, menneskeskabt færdselsbane beliggende i det åbne land. Vurderingen af, om et område er "åbent land" i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 26, stk. 1, afhænger af, hvordan området opleves, uafhængigt af zonestatus. Da området syd for vejen primært består af skov, sø og naturområder, blev det karakteriseret som åbent land. Derfor er der som udgangspunkt offentlig adgang.

Betydningen af servitutter og aftaler

Nævnet vurderede, at de historiske aftaler og tinglyste servitutter ikke kunne tilsidesætte naturbeskyttelseslovens regler om offentlighedens adgang. Dokumenterne regulerede primært sejlads og vedligehold af den anlagte kano- og faunapassage og ikke offentlighedens ret til færdsel over passagen via gangbroen.

Hensynet til privatlivets fred

Offentlighedens færdsel blev ikke anset for at medføre så betydelige gener for privatlivets fred, at adgangen kunne forbydes. Nævnet lagde vægt på afstanden mellem vejen og beboelsesejendommene samt eksisterende afskærmende beplantning. Der fandtes heller ikke grundlag for at lukke området for offentligheden efter Naturbeskyttelsesloven § 27, stk. 1.

Adgang til skoven

Da der er lovlig adgang ad vejen og stien frem til skoven, er der også adgang til selve skoven, jf. Naturbeskyttelsesloven § 23, stk. 1. Den aflåste låge og de opsatte skilte udgjorde derfor ulovlige hindringer for offentlighedens adgang. Nævnet afviste desuden påstanden om sagsbehandlerens inhabilitet.